06/09/2026
Til minde om Chief Niwot (Left Hand)
(Langt skriv)
Jeg har skrevet om denne Arapahoe høvding før - som er en legende i Colorado, og især i Boulder county.
Jeg hørte om ham - og den frygtelige massakre ved Sand Creek i 1864 - da vi flyttede hertil for 4 år siden. Historien berørte mig, men jeg valgte ikke at dykke for dybt i det kollektive traume. I håbet om at det ikke havde noget med mig at gøre.
Det var først i oktober 2025, da min veninde Pernille var på besøg, og vi tunede ind på Niwots stamme oppe ved de røde klipper i Boulder, at det dæmrede for mig, at min sjæl var inkarneret som del af Arapahoe høvdingens stamme.
Det var et chok, for det var absolut ikke en historisk begivenhed, jeg gad være del af. Jeg mærkede en ung pige, der havde faderlig omsorg fra Niwot. Det forskrækkede mig at mærke så personlig en relation til ham.
Det var her ved de røde klipper, at Niwot havde mødtes med de første settlere i Boulder i 1858, kort før der blev fundet guld i området.
Både Pernille og jeg mærkede desuden, hvor fin en sjæl Niwot var. Han 'fortalte' os, at han havde forudset begivenhedernes gang, og at alt og alle var tilgivet på forhånd. Vi fik følelsen af et kristus-væsen, når vi mærkede denne høvding.
Chief Niwot (1823-1864) lærte allerede som dreng flydende engelsk. Hans storesøster MaHom blev nemlig gift med en af de tidlige hvide 'mountainmen', der flyttede ind sammen med deres stamme. Der er stadig efterkommere efter denne søster.
Niwot kunne også tale Cheyenne og andre Native sprog, og blev kendt for at være diplomat, oversætter og fortaler for fredfyldt integration mellem de hvide og indianerne i Colorado.
Selv da guldgraverne væltede ind fra 1858 og der opstod utallige vanskelige situationer, nye sygdomme, sult, bisonens flugt fra prærien, og diverse konflikter, stod Niwot fast på, at fred var eneste vej frem.
Et 'syn' havde vist ham, at en flodbølge ville efterlade kun de hvide i Boulder Valley.
Som en klog høvding forsøgte han at navigere det nye terræn. Han tog bl.a. med karavane østover for at lære om nye måder, der kunne sikre hans folks overlevelse. På vejen tilbage slog han sig sammen med Marshall Cook (Colorado pioneer), og de to havde mange gode og dokumenterede samtaler over lejrbålet på den lange tur over prærien.
Bla fortalte Cook om en situation, hvor karavanen stødte på en flok bisoner, og hvordan Niwot sprang ned fra sin vogn og piftede efter sin jagt-pony, som straks løb hen til ham. Herefter nedlagde han og ponien i ekspert-samarbejde en bison, som gruppen fik til aftensmad.
(Den symbiose, der er beskrevet mellem ponien og Niwot, gjorde indtryk på mig - som tidligere hestepige...).
Efter at have nedlagt bisonen blev karavanen passet op af Red Cloud og hans Sioux krigere. Nu måtte Niwot ride ud og undskylde, at han havde jagtet på deres område... og ja, det var Høvding Red Cloud, som senere kæmpede side om side med Sitting Bull og Crazy Horse. Men det er en anden historie...
Selvom Niwot ønskede fred mellem indianere og hvide, var han en dygtig kriger. Og hans stamme gik ikke i vejen for at stjæle ponier fra og gå i kamp imod Ute-stammen, som de anså som fjender.
Indimellem måtte han tage et opgør med sine unge krigere, når de mistede tålmodigheden med de hvide. Det var bestemt ikke let for ham at få alle med på freds-kursen, men han vidste, at det var deres bedste chance for at overleve og adaptere, på sigt.
Generelt flyttede han sin stamme rundt, over prærien, i og langs foden af bjergene. De handlede gerne med de hvide, og Niwot byttede sig på et tidspunkt til noget medicin fra de hvide, da hans kone var meget syg, og stammens medicinmand ikke kunne helbrede hende.
Niwot opsøgte også redaktøren på Denver's avis, samt sprang op på scenen på Denvers teater og holdt en tale, for at sikre sig, at offentligheden vidste, at hans stamme stod for fred og venskab - i en tid med eskalerende konflikter blandt de hvide tilflyttere og de lokale stammer.
Denver og omegn var the wild west på det tidspunkt. Med gambling, daglige mord, dueller, røveri og voldtægter. Og en tiltagende frygt for de indianergrupper, der angreb hvide tilflyttere.
Niwot agerede ofte som mægler, og betalte bl.a. med sine egne ponier for at få frigivet en hvid pige, der var blevet fanget af en anden stamme.
Trods hans indsats, ender historien selvfølgelig ikke godt.
Selvom der var gode kræfter på begge sider, der arbejdede for fred og integration, var der også stor modstand fra nogle af dem, der sad på magten.
I sidste ende blev de lokale arapahoe og cheyenne stammer bedt om at flytte til sydcolorado. Chief Niwot, Chief Black Kettle, Little Raven, White Antelope, og andre høvdinger, var fast besluttet på at samarbejde, indtil en god fredsordning kom i hus. Så de flyttede, som de blev bedt om.
Nu burde alt være i orden.
Istedet blev de kort tid efter angrebet af en selvbestaltet militia af soldater fra Denver, hvoraf mange efterfølgende fortrød deres handling.
Det skete d 29 november 1864, en tidlig morgen i Sand Creek lejren. Det lykkedes nogle at komme væk, men mange blev slagtet. Lejren bestod primært af kvinder og børn.
Chief Niwot, hans kone og datter blev skudt. Niwots søster og niecer nåede dog i sikkerhed.
Chief White Antelope stillede sig med armene over kors og sagde: 'Ingen lever længe, kun Jorden og bjergene.'
Ligeledes Niwot stillede sig frem, og nægtede at yde modstand mod det dybt uretfærdige angreb på lejren.
De som overlevede massakren, flyttede enten til reservater i Oklahoma, eller Wyoming. Mange af de unge krigere slog sig til Sioux og Lakota stammerne, og valgte kamp fremfor fred.
Der findes ingen fotografier af Chief Niwot. Men han blev beskrevet som høj, muskuløs, intelligent, og med løsthængende, langt hår. En hvid settler-kvinde beskrev ham som 'the finest looking Indian ever seen.' (Bog: Chief Left Hand).
De billeder som findes på nettet af en 'Chief Niwot' viser sig at være af en af hans unge arapahoe krigere, som flere år senere tog samme navn, til ære for den oprindelige Chief.
Hele denne historie har jeg været energetisk inde i den sidste måned. Det startede med en intens drøm, hvor jeg oplevede mig som ung indianer-pige blive skudt. I drømmen fortæller min sjæl, at det var del af et energetisk skifte, der skulle ske på det tidspunkt.
Min sjæl fortæller i drømmen, at det IKKE kunne forhindres - at selv hvis vi havde haft en tidsmaskine, og forsøgt at gøre noget anerledes, ville resultatet have været det samme. Budskabet var ACCEPT og tilgivelse.
Alligevel fulgte 4 dage med migræne og kroppen/nervesystemet, der rystede ovenpå drømmen. En uges tid senere kom min mor og niece på besøg fra Danmark, og straks blev jeg trukket ind i en større forløsning af Chief Niwot livet. Det tyngede og pressede så meget, at jeg knap kunne slæbe mig rundt. Udover knusende træthed, får jeg kvalme, hovedpine og en følelse af at bære 100 ekstra kg i mit energifelt.
Det er min erfaring, at jeg får det på den måde, når min sjæl har travlt på et andet plan. Typisk kommer det før en gralsrejse, men det kan også ramme i andre perioder, hvor 'noget' er igang. Min sjæl tænker tilsyneladende ikke over, at det er mit menneske som 'betaler prisen'. Jeg har forsøgt at bede min sjæl tage hensyn, men det hjælper hverken fra eller til. At samarbejde med processen er min bedste strategi - gå ind i det, jeg fornemmer, og bede om forløsning og lys.
Det er først nu, jeg forstår sammenhængen til min drøm om pigen, der blev skudt. Det må have været dét liv. Det hele vejede energetisk i ugevis - og jeg ved ikke præcis, hvad der blev forløst, men jeg fik bedt mange bønner for Niwots folk og alle, der var involveret i Colorado-begivenhederne på den tid, på 'godt og skidt'.
Det føltes som gift, der skulle trækkes ud af et sår, både ifht landet selv og sjæle, der stadig sad fast.
Niwot profeterede i 1858, at hvis man bosatte sig i Boulder Valley, ville man blive hængende. Det kaldes stadig 'the Niwot Curse', men er selvfølgelig ikke en 'curse', blot en forudsigelse.
Jeg møder ofte mennesker, som jeg føler har en tidligere tilknytning til området - det virker til at mange sjæle vælger at vende tilbage, af den ene eller anden årsag.
Chief Niwot's ånd stod heldigvis som en rolig hjælp i min proces, ligesom han dengang må have været den rolige, stabilisende faktor for sit folk.
Tak, Chief Niwot. Vi er imponeret over din kapacitet, og rolige visdom, selv nu - 160 år senere.
Jeg håber meget, opgaven nu er ført til ende, og at Niwot kan vende hjem til 'The Great Spirit'.
Kh Mette
