Tobias Errboe

Som 20-årig startede jeg et rengøringsfirma, fordi jeg læste på Reddit, at der var penge i det.

Ingen erfaring, andet end den jeg havde fra at støvsuge gulvet og skrubbe toilettet derhjemme. Så det var bare i gang.

Da jeg var 21 solgte jeg en hjemmeside uden at vide, hvad WordPress var.

Kunden spurgte om jeg kunne.
- Jeg sagde ja. Så lærte jeg det bagefter.

Som 22-årig solgte jeg 3D-renderinger til en møbelvirksomhed uden nogensinde at have åbnet et 3D-program.

Jeg åbnede YouTube og lærte det fra bunden.

Jeg har altid haft et "sell first, learn second"-mindset.

En grundlæggende tro på, at jeg nok skal finde en vej.

Det var også sådan, jeg blev introduceret til det, jeg laver i dag.

En kunde ville betale mig i Bitcoin.

“Ja ja,” tænkte jeg uden at vide, hvad det var.

Tre år senere blev jeg mindet om, at jeg havde noget Bitcoin liggende.

Det var lige pludselig blevet meget mere værd, uden at jeg havde gjort noget som helst.

Det ramte mig: Alle de timer jeg havde brugt på at tjene penge i mine virksomheder - og her havde penge bare lavet flere penge, helt af sig selv? Damn.

Det var det øjeblik, der startede alt det her.

Ikke fordi jeg blev rig på den ene betaling, men fordi den lærte mig, at markederne var noget helt andet, end alt hvad jeg havde prøvet før.

I dag er jeg 30, og jeg har levet af at trade de sidste 6 år.

Ingen af de virksomheder eksisterer i dag. Men ingen af dem var spildt.

De lærte mig at lære hurtigt og at stole på mig selv.

Alt sammen noget jeg bruger hver eneste dag på markederne.

Cerca trova.

“Seek, and you will find; knock, and the door will be opened to you.” - Matthew 7:7

Jeg var 10 år gammel første gang jeg så en far play-fighte med sin søn.

Det var hjemme hos min bedste ven. De rullede rundt på gulvet og grinede. Jeg stod bare og kiggede på. Jeg var glad på deres vegne - det så sjovt ud.

Men der var også en mærkelig følelse i det, fordi det var noget jeg aldrig selv havde prøvet.

Jeg kan huske, at jeg tænkte:

"Det dér - det vil jeg have, når jeg selv får børn."

Min far har boet i Italien hele mit liv. I starten så jeg ham hver anden weekend. Så hver anden måned. Så sjældnere.

Jeg ved, at han elskede mig, selvom han aldrig sagde det.

Men jeg kunne ikke mærke det i hverdagen.

Jeg lovede mig selv, at når jeg en dag fik børn, skulle de aldrig være i tvivl. Ikke bare fordi jeg sagde det, men fordi de kunne mærke det.

I dag er jeg 30 og har en søn. Vi slås hver dag. På gulvet. I sofaen. I sengen inden han skal sove. Om morgenen når han vækker mig alt for tidligt. Han skriger af grin.

Mine venner forstod aldrig, hvorfor jeg valgte iværksætteri og trading frem for uddannelse og faste jobs.

Men jeg gjorde det for at designe et liv, hvor jeg har tid til at være hans far. Så jeg kan spise morgenmad med ham hver morgen uden at skynde mig ud ad døren. Så vi kan gå ture midt på dagen. Så vi spontant kan rejse, uden at skulle spørge om lov.

Den ti-årige dreng, der stod i den stue og kunne mærke, at noget manglede - han mangler ikke noget længere.

Hey venner,

Jeg er blevet låst ude af min gamle Facebook-side (denne: https://www.facebook.com/HelpingYouMasterCrypto/) , så jeg har oprettet en ny.

I skal være velkomne til at skrive til mig på Instagram, for at verificere at den er ægte: https://instagram.com/tobiaserrboe