03/04/2026
En afslutning og en begyndelse 💞 Velsignet Langfredag til alle jer; ♥️
I dag er en dag, hvor noget bliver afsluttet, og noget nyt får lov at begynde. Det er en påmindelse om, at du ikke længere står i gæld, hverken åndeligt, følelsesmæssigt eller indre. På korset blev det sagt “Tetelestai”, det er fuldbragt, det betyder, at det er afsluttet, opgjort og gjort færdigt, og det der før havde bundet dig, har ikke længere ret over dig.♥️
Yeshua Elohim Jesus Kristus Guds søn, blev givet til os for at gøre dig og mig og alle os bevidst om vores styrke, værdighed og vores indre rigdom, så vi kan vokse og vågne op til vores frihed, ikke som en idé, men som en tilstand vi kan træde ind i. ♥️
Du er ikke skabt til at bukke under for undertrykkelse eller magter, der er skabt af støv, du er skabt med ånd, med bevidsthed og med en iboende værdighed, som ikke kan tages fra dig. Du er værdig, din fred tilhører dig, og du er underfuldt skabt.♥️
Som det står skrevet i Salme 139, blev du formet i din mors liv, vævet sammen med intention og kærlighed, Gud YAHWEH kender din fortid og din nutid, og intet på din vej er tilfældigt, det betyder, at alt det du har mødt, også det der har gjort ondt, er en del af en større sammenhæng. Alt i livet bevæger sig i kredsløb, det vi møder er ikke uden betydning, det er skæbnebestemt, både det gode og det svære.♥️
Du har givet ægte omsorg, nærvær og kærlighed, du har mødt mennesker med autenticitet, støtte, harmoni, loyalitet, hengivenhed og integritet, i dine relationer, i dit arbejde, i din familie, i dit helbred og i livet generelt, og alligevel har du måske oplevet, at det ikke blev gengældt, at du gav og andre tog, at du gav kærlighed og blev gengældt med skuffelse, og der blev talt imod dig med svigefulde tunge, men intet af det er uden betydning.♥️
Gud holder regnskab, ikke som straf, men som retfærdighed, derfor er i dag dagen, hvor du giver det til korset, ikke for at glemme, men for at afslutte det, så opgørelsen kan begynde, og balancen kan genoprettes. For vi har en Gud, der elsker retfærdighed, og i den retfærdighed ligger din tryghed, livets hjul står ikke stille, når det har været nede, vil det bevæge sig op igen, og i dag står du ved et vendepunkt, du er nået til endestationen af det, der har været modstand. ♥️
Derfor er dit ansvar nu at give slip, giv alt det der tynger dig til korset i dag, alt skyld, skam, fortrydelse, det du ikke nåede, det som andre tog fra dig, det der fik dig til at tvivle på dig selv, det du aldrig fik, gør op med det i dag, erklærer og bekendtgør, at du har valgt at give det ved korset i dag, når du gør det, åbner du for fred.
Som det står i Salme 119, vers 164 og 165, syv gange dagligt priser jeg dig for dine retfærdige love, stor fred har de, der elsker din lov, intet får dem til at snuble, det betyder, at du må vende dit fokus bevidst, igen og igen i løbet af dagen, se på din værdi, se på det der er sandt i dig, se på det du ved er ret.♥️
Husk også, at mørket ikke var en fejl, Gud skabte først mørket og derefter lyset, for i mørket modnes alt, også mennesket, vi er skabt af støv og vi vokser os frem mod lyset, og i det oplever vi værdighed, tilfredshed og lykke. Alt det du går igennem, og alt det du har været igennem, har haft en funktion, det har formet din forståelse af din identitet, din kunnen, din styrke, din bevidsthed og din autoritet, intet er gået tabt, derfor er intet spildt.
Gud giver os vished om, at han ser alt, han ved om vi sidder eller står, intet er skjult, alt har sin tid og sin betydning, og det der er blevet sået, vil vokse frem i hans rette tid.♥️
I dag handler det om, hvad du vælger at nære, du kan vælge visdommens vej, hvor du står klart i hvad der er ret og uret, du kan vælge livets vej, hvor du bygger det der løfter dig og giver dig fred, eller du kan blive i det der skaber forvirring, tvivl, frygt og usikkerhed, valget er dit, men spørgsmålet er, hvad vælger du.
For en ting er sikkert, Gud har ikke skabt os til at leve i fortvivlelse, han har skabt os i sit billede, og vi er kaldet til at stå i vores værdighed. Guds ånd er i dig og ikke udenfor dig, derfor har du autoritet til at vælge, og derfor skal du vælge ud fra de hellige ønsker du bærer, for dine ønsker er hellige, det er gennem dine ønsker at Guds ånd kommer til udtryk, og dine værdier er med til at forme livet både i dig og omkring dig.♥️
Så anerkend dig selv, være taknemmelig for det du har opnået, og stå ved det du er og med den glæde for hvad du kommer til at blive, med visheden om, at du ikke er bagud, du er der hvor du skal være.♥️
Velsignet Langfredag til alle jer ♥️