23/05/2024
Delt fra Thomas Zawadzki
Hvis en af os går til lægen og får konstateret en alvorlig sygdom, vil der sandsynligvis ikke blive talt om årsagen, men kun om behandlingstilbuddet.
Men årsag er vigtigere end virkning, for hvis vi ikke bevidstgør årsag, vil vi blive ved med at få en virkning, vi ikke forstår.
Vi lærer ingenting.
Vi lærer ingenting og vi bliver ved med at gå i krig mod virkningen, når den viser sig.
Forebyggelse er ordet vi bruger, når vi kender årsagen.
Sørg for at de rette betingelser for årsagen ikke opstår og vi undgår virkningen af denne årsag.
Det giver mening, det er logisk, det er intelligent.
Men ikke når det kommer til sygdom.
Der er masser af penge til behandlingen, men er der nogen penge til forebyggelsen?
Nej, for der er ingen penge i forebyggelse.
Her er vi på egen hånd.
Og måske er det meget godt.
At være på egen hånd.
For er det ikke vores "egen hånd" der til syvende og sidst skal lære at holde sig fra alle "kogepladerne"?
Er det ikke i sidste end vores eget ansvar at finde ud af hvad der forårsager vores lidelse, smerte og sygdom?
Skal vi skælde lægen og staten ud fordi vi vælger at tænke, leve og handle på en måde, der gør os syge?
Vi har et system, der næres af uansvarlighed, der tjener penge på uansvarlighed.
Jeg spiser pizzaerne, flødebollerne og chipsne, og jeg ryger cigaretterne og vælger at sidde foran skærmen frem for at løbe en tur, jeg vælger bitterheden, vreden, fordømmelse og jeg bliver ved, selvom det ikke føles godt og det hober sig op i mig med spændinger og mere og mere negativitet, modstand og utilfredshed...
Og så står der masser af mennesker klar til at tjene penge på mine handlinger, på min manglende evne til at tage ansvar for det, jeg gør, min manglende vilje til at tage lederskab og ændre på det.
Forventer jeg virkelig, at nogle andre skal komme og redde mig fra min egen opførsel? Endda uden at få noget for det?
Måske om 2000 år, hvis udviklingen her på jorden går den rigtige vej. Måske vi en dag vil leve i tillidsfuld forventning om at ALLE mennesker vi møder kærligt har vores ryg, når vi vakler, og at vi ALLE hjælper hinanden til at have det godt fra en ubetinget kærlig intention uden en personlig dagsorden.
Men for at vi kan komme dertil, må vi alle tage en rejse med personligt ansvar.
Vidste du godt at når du åbner dit hjerte i overført betydning, f.eks, når du oplever noget smukt og sandt eller handler på en smuk eller sand måde, så udvider blodkarrene sig i dit hjerte fysisk?
Og på samme måde, når du fordømmer nogen eller noget, eller dig selv, når du har modstand på noget, så "lukker dit hjerte", så trækker blodkarrene sig sammen i dit hjerte?
Du kan bogstaveligt talt og konkret vælge at lukke for hjertet eller åbne for hjertet.
Og et hjerte med mindre blodgennemstrømning er mindre effektivt end et hjerte med mere blodgennemstrømning.
Det er virkeligt og det er konkret, at vi med vores indstilling til det, der sker i vores liv vælger hvor længe, vi vil leve og hvilken livskvalitet vi vil have.
Bærer du nag, fordømmer du nogen eller noget (eller dig selv) samtidig med at du spiser en fed kost, gør du dit blod tykt (af fedtet), som så skal passere igennem et "lukket" hjerte, med sammentrukne blodkar.
Det betyder f.eks. at et menneske, der spiser meget fedt, men som lever med et primært åbent hjerte, bedre vil kunne håndtere den fede kost, end et menneske, der spiser meget fedt og lever primært med et lukket hjerte.
Det er ikke kun kosten, der er årsagen til vores sygdomme, det er også måden vi lever på, om vi møder livet med taknemmelighed og et åbent hjerte, eller med utilfredshed og et lukket hjerte.
Det er vores eget liv og vores eget valg, hvordan vi vil leve. Og det er ikke så svært at gennemskue årsagen til vores lidelser, hvis vi oprigtigt interesserer os for at finde ud af det.
Vi har et valg. Og det er os selv, hver især, der skal tage det valg og kultivere disciplinen til at efterleve det.
Bevidsthed er nøglen. Nærvær. Hvad er det, jeg gør og hvorfor? Hvad er det, jeg vil og hvorfor?
Er vi bevidste vil vi alle komme frem til at vi vil kærlighed, fred, frihed, glæde, lykke.
Og er vi tro mod vores vilje og stædige nok på den sandhed, vi mærker, så vil vi også kunne finde en måde, hvorpå vi kan leve i henhold til det. Leve sandt.
Kroppen trækker sig sammen og bliver anspændt, når vi ikke er sande overfor os selv. Kroppen er vores bedste hjælper og dens sygdomme er dens kommunikation til os, når vi skader os selv, misbruger os selv og er ligeglade eller uopmærksomme.
Og din læge er sandsynligvis også ligeglad og uopmærksom, når det kommer til årsagen til din sygdom, for det er ikke hans job, at finde ud af det. Han får ingen penge for det og han er ikke uddannet i det.
Og måske lever han også selv med et hyppigt lukket hjerte, med stress og manglende evne til at stoppe op og blive stille og lytte dybt til dig selv. Måske han også lever af en for fed kost.
I sidste ende er det dig og mig, der selv må blive nærværende i vores liv og lære at vælge det, der bevarer vores sundhed og livsglæde og holder vores hjerte åbent.
Sundhed, harmoni og balance er vores natur. Det er kroppens natur at sørge for højest mulig velvære muligt i enhver given situation og i ethvert givent miljø.
Vi gør ikke os selv raske ved at gøre mere, men ved at gøre mindre.
Jo mere enkelt jo bedre. Jo mindre, jo bedre.
Vi lider alle i større eller mindre grad af overbelastning, af forstoppelse.
Og det er os selv der propper os selv med unødvendige aktiviteter og aftaler, unødvendige fødevarer, unødvendig underholdning, unødvendige samtaler, unødvendig mental aktivitet osv.
Vi behøver utroligt lidt for bare at være og have det godt.
Utroligt lidt.
Alt hvad vi gør for at få det godt, er en misforståelse. Vi har det allerede godt (i vores kerne, i vores essens) og når vi stopper med at "gøre", kan vi give os selv en chance for at opdage det.
Og det vil åbne vores hjerte på vid gab.
❤
