10/02/2026
Marte Meo– fra sårbarhed til mestring
Marte Meo terapeutuddannelse udbydes på Solbo i Resenbro med start d. 3. & 4. september..
Hvad er Marte Meo kort fortalt:
Marte Meo betyder ved egen kraft og er funderet i den nyeste udviklingspsykologiske forskning, hvor bla synet på barnets natur har ændret sig markant. I dag ved vi, at mennesket er et grundlæggende socialt væsen, som gennem kontakten til betydningsfulde andre udvikler og udfolder de mange potentialer, vi som menneskerace har med i bagagen. Vi er født nysgerrige og stræber mod udvikling, læring og mestring af livets mangfoldigheder, og tilbydes vi et udviklingsstøttende miljø, vil det fremme menneskets medfødte udviklingskræfter og veje.
Marte Meo refererer også til, at vi alle i større eller mindre grad er i besiddelse af udviklingsstøttende samspilskompetencer, og metodens primære fokus er at fremme og optimere omsorgspersonernes (forældre, pædagoger, lærere mm) udviklingsstøttende samspilskompetencer.
Marte Meo metoden anvender videooptagelser af almindelige samspilssituationer, hvor samspillet analyseres ud fra nogle veldefinerede og operationelle samspilsprincipper, som karakteriserer et udviklingsstøttende samspil. Samspilsprincipper, som vi ved fremmer både selvværd, tilknytning og mestring. Metoden kan anvendes i alle typer af omsorgsmiljøer og på alle målgrupper.
Marte Meo terapeut uddannelse:
Uddannelsen er en efteruddannelse, som kræver en mellemlang videregående uddannelse eks. Social - og sundhedsassistent, lærere, sundhedsplejersker, pædagoger mm.
Uddannelsen tager mellem 15 – 24 måneder og indeholder 20 kursusdage. Du kan få detaljerede informationer om uddannelsesforløbets organisering på www.dmmc.dk
Holdstørrelsen er på 5- 7 deltagere. Prisen er 25000,00 kr samt 3000,00 kr for den afsluttende internationale certificering foretaget af en lic Marte Meo supervisor. Kursusafgiften betales ved uddannelsens start og certificeringshonoraret efter certificeringen.
Jeg anbefaler to grundbøger om metoden forfattet af mig selv: ”Fra lydighed til lydhørhed” og ”Støt mestring – bryd mønstre” bøgerne udleveres ved uddannelsesstart. Alle spørgsmål er velkomne på mobil: 61387187 eller mail [email protected]
Dansk Marte Meo Center er en af Danmarks førende konsulentvirksomheder, der b.la. tilbyder kurser og uddannelser. Læs mere her på dmmc.dk