Vi bor i det naturskønne Vinkel, kun små 10 min fra Viborg!
❤️ - hos os er der ro, nærvær og hjertevarme i børnehøjde og de små bliver SET og HØRT❤️ Vinkels Private Pasningsordning er et kompetent pasningstilbud til dig, der ønsker et alternativ til den kommunale vuggestue og dagpleje. Jeg hedder Charlotte og bor i Vinkel i vores store skønne renoveret hus med min mand gennem mange år og vores tr
e børn på 18, 16 og 11 - vi har ligeledes hunde og dem elsker vi. Jeg er godkendt til at passe op til 5 børn i alderen 0 - 3 år - men har valgt kun at gå med gennemsnitlig 3 børn for nu. Det er for at kunne tilgodese mine pædagogiske samt personlige værdier. Ved situationer hvor jeg skal noget i arbejdstiden vil mine faste og godkendte vikarer, som er godkendt af Viborg kommune træde til - således at hverdagen ikke bliver ændret for de små. Vores hverdag er fyldt med, smil, kram, oplevelser, leg og tillid samt masser af hjertevarme i børnehøjde. Jeg tager udgangspunkt i de små på deres egne præmisser og med respekt og anerkendelse for det enkelte barns kompetencer og lyst til at indtage verden. Ved mig vil der ALTID være tid - tid til at lære, tid til at være, tid til at føle og tid til leg, fordybelse og forundring! Min pasningsordning er IKKE et sted hvor de små bare bliver opbevaret - men derimod et sted hvor de kan føle sig godt tilpasse og trygge samt udvikle sig, FORDI de bliver set, hørt og forstået.