Vestervig Kirkemusikskole

Vestervig Kirkemusikskole En uddannelsesinstitution under Kirkeministeriet. Vi uddanner organister, kirkesangere og korledere. Og tilbyder en bred vifte af kurser og efteruddannelse.

🎶MUSIK & KIRKE⛪️Efter to gode dage, hvor kirkemusikskolens bygninger i Vestervig og teltet i haven summede af aktivitete...
02/09/2026

🎶MUSIK & KIRKE⛪️
Efter to gode dage, hvor kirkemusikskolens bygninger i Vestervig og teltet i haven summede af aktiviteter og blev fyldt af samtaler, debatter, musik, udveksling af tanker og viden, sang, orgelspil, masterclasses (læs gerne tidligere opslag her på siden 👇) - og fag- og hyggesnak, ikke mindst - er konferencen slt (her er meget stille dagen derpå 😉).

Her fra os skal lyde en stor TAK til alle, der tog turen hertil og var med til at skabe konferencen! 🙏

🎶 Musik & Kirke dag 2: Fællessang, salmedebat og faglig fordybelse 🎶Vi startede med 'Morgensang og -kaffe: Det de unge v...
01/09/2026

🎶 Musik & Kirke dag 2: Fællessang, salmedebat og faglig fordybelse 🎶

Vi startede med 'Morgensang og -kaffe: Det de unge vil ha’' ved kordirigent Jonas Kristoffersen, der havde taget sange med udvalgt af sangere fra hans Ungdomskor Aarhus U.

Herefter fulgte en teologisk og kirkemusikalsk samtale under overskriften ”Hvornår er en sang en salme?”.

Panelet drøftede, hvilke krav vi kan stille til en salme i dag – og forskellige holdninger tonede frem. Her er et par udpluk:

”Jeg er optaget af at bygge en syngende menighed. Det, at vi synger, er vigtigt i sig selv. Førhen blev many salmer skrevet fra alteret af præster og teologer, der ville indgyde den rette teologi – i dag bliver flere salmer skrevet 'fra bænken', hvor de synges, af lægfolk. Det skaber forskellige slags salmer og salmesprog,” sagde Martin Hornstrup fra Liturgisk Forum.

Jørgen Kjærgaard, fhv. lektor i hymnologi og liturgi, anførte, at ”der bør være både et poetisk, teologisk og musikalsk niveau, før en sang er en salme”. Han kan godt savne en bevidsthed om dette i nogle nyere salmer.

Formiddagen fortsatte med tre parallelle indslag:

🎵 'Oplevelse fremmer forståelsen' med cand.theol. Jørgen Demant, der holdt oplæg om gudstjenestens sanselige dimension: ”Gudstjenesten er et klangrum, hvor menneskers dybeste længsler finder hjem, ro og retning.”

🎵'Orgelmasterclass': I Vestervig Kirke introducerede organist og kantor Jakob Lorentzen aktive deltagere og lyttere til disciplinen orgelimprovisation.

🎵 'Fællesskab først - rekruttering senere': Her samledes deltagerne om ritualer og fællesskabsformer i koret Aarhus U – inklusiv øvelser i sang fra blad. Jonas Rasmussen fortalte om korets sociale lim, meningsfulde mål og organisationskultur i korarbejdet.

Nu venter flere spændende oplæg, inden vi afslutter konferencen i eftermiddag.

Masser af klang, pædagogik og liturgisk nerve! 🎶🎹Eftermiddagen bød på et tætpakket program med to rækker af parallelle s...
31/08/2026

Masser af klang, pædagogik og liturgisk nerve! 🎶🎹

Eftermiddagen bød på et tætpakket program med to rækker af parallelle sessioner. Der var for alvor tændt for både de faglige og de kreative antenner blandt deltagerne, og snakken gik livligt i pauserne.

Her er et dyk ned i tre af eftermiddagens store højdepunkter:

🌟 I 'Kraften i din stemme' samlede Pia Fog stemmerne i rummet til et instrument. Gennem praktiske øvelser i vejrtrækning og sang arbejdede deltagerne med at frigøre spændinger og mærke vores egne stemmeenergier. En utrolig fysisk og nærværende oplevelse.

🌟 I 'Messetoner og sungne liturgiske svar' tog Ole Brinth forsamlingen med på en spændende historisk og nutidig rejse gennem menighedens sungne svar i gudstjenesten. Sessionen satte fokus på, hvordan denne del af musikken kan binde liturgien sammen. Og deltagerne fik rig mulighed for at synge liturgi "gennem tiden"

🌟 I 'Orgelpædagogik i praksis' tryllebandt fremtidens organister fra Orgelklubben i samspil med Katrine Immerkjær H. Kristiansen deltagerne ved at invitere helt ind i undervisningen. Det var fantastisk at se og høre levende eksempler på, hvordan børn og unge modtager undervisning ved orglet.

En stor tak til alle mandagens oplægsholdere for at dele ud af deres viden, visioner og store passion. Nu glæder vi os til at runde en fantastisk dag af med koncert med Janne Mark!🎵🎶

🎹 Fra lokale kor ved højmessen til orgelmusik med computereffekter. Mandag eftermiddag blev der arbejdet i flere forskel...
31/08/2026

🎹 Fra lokale kor ved højmessen til orgelmusik med computereffekter.

Mandag eftermiddag blev der arbejdet i flere forskellige spor – i paneldebatten om 'Højmessens musikalske potentiale' og i 'Orglet på spil' udfoldede Morten Ladehoff orglets klanglige muligheder.

I ”Højmessens musikalske potentiale” fortalte organist Mads Bille fra Hedeagerkirken i Herning om, hvordan de besøger og inviterer lokale kor indenfor om søndagen. Korene lærer noget om højmessens liturgi, får mulighed for at synge og får frokosten med. Det får også nye kirkegængere i kirke - for korene inviterer venner og familie med.

Samtidig blev der eksperimenteret på orglet. Morten Ladehoff havde koblet computer, mikrofon, ekstra pedaler og højtalere til orglet og demonstrerede, hvordan man skabe nye lyde, klange og effekter. Det er noget, han selv primært praktiserer ved koncerter, men han anførte at man kunne bruge nogle af de enkle effekter til at skabe bedre lyd ved 'mindre' orgler.

Sune Enevoldsen, organist i Hurup Kirke, deltog i workshoppen og syntes, det var inspirerende:

”Man sidder og spiller så mange timer på et orgel. Det kan godt være det lavet til at spille på den her måde – men der er ikke nogen der siger, du ikke kan lege med. Jeg spiller i mange kirker – også i mindre kirker med færre muligheder. Det kan man udvikle med effekter. Jeg skal hjem og lege med det.” 🎶

🎶 ”Musik og Kirke” er i gang! 🎶Konferencen begyndte med gudstjeneste i Vestervig Kirke. Bagefter samlede vi os i tørvejr...
31/08/2026

🎶 ”Musik og Kirke” er i gang! 🎶

Konferencen begyndte med gudstjeneste i Vestervig Kirke. Bagefter samlede vi os i tørvejr under teltdugen ved kirkemusikskolen og fik kaffe i kopperne. Så kunne samtaler på kryds og tværs begynde.

Ved formiddagens uddannelsesdebat har vi talt om, hvad kirkemusikerne skal kunne i et arbejdsmarked i forandring, hvor musikere med mange forskellige musikalske baggrunde byder ind. Men hvad er god kirkemusik egentlig? Det var der flere bud på:

"Kirkemusik er gudstjenestens kit. Når præludiet stemmer sindene og musikken skaber overgange mellem gudstjenestens led," sagde Lisbeth Damgren, provst i Thisted Provsti.

"God kirkemusik er også, når I formår at understøtte os, der sidder på kirkebænkene og rigtig gerne vil synge med," sagde Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd.

Hele panelet pegede på vigtigheden af faglighed - og her anførte Inge Bartholin Gramstrup, formand for Organistforeningen blandt andet:

"En dygtig kirkemusiker ved både, hvornår man skal stikke piben ind og ud. Kirkemusikken skaber rammen og den røde tråd, passer til kirkerummet, ledsager sangen og tager over, hvor ordene slipper op."

Et af de store spørgsmål var også, om der er brug for et obligatorisk grundkursus? Det blev debatteret livligt. For mange har virket i kirken musikalsk i mange år uden papir på det. Men man har brug at vide noget grundlæggende om, hvad folkekirken, gudstjenester og liturgi er for størrelser, lød det fra flere.

"Det er en udfordring, hvis kirkemusikeren slet ikke ved noget om kirken. Der er brug for en grundviden om det mest basale," sagde Charlotte Muus Mogensen, rektor for Sjællands Kirkemusikskole.

Vi er kun lige begyndt – og resten af dagen byder på musik, faglige samtaler, workshops og nye perspektiver. 🎵

30/08/2026

Adresse

Skindbjerg Høje 1
Vestervig
7770

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 14:00
Tirsdag 08:00 - 14:00
Onsdag 08:00 - 14:00
Torsdag 08:00 - 14:00
Fredag 08:00 - 12:00

Telefon

+4597941685

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vestervig Kirkemusikskole sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del