08/06/2019
Dag 369 - 374
KMT +221 - +226
Mandag: var ultra længe om at finde kræfter til at komme ud af fjerene.
Stadig meget ondt i kinden, hovedet, det ene øje og håret i den ene side, som jeg bare skal nærme mig for at tricke nerverne.
Det er så følsomt, så hvis jeg sidder ude, og vinden lige rammer håret, så gør det ondt.
Men glad for dagen i går ❤️
Efter et par timer med medicin og morgenmad, fik jeg dagens bad.
Det er træning i sig selv.
Må sætte mig, når jeg har tørret kroppen, og sidde ned, når den skal smøres ind i creme.
Puls 158 - det tror jeg faktisk er tæt på min max puls, og armene er i den grad flade, begynder at ryste, og nakken bliver voldsomt træt af at holde hovedet.
Må lægge mig og samle kræfter og få pusten igen.
Det kan godt tage længe.
Og jeg kan godt komme til at falde i søvn igen.
Af flere omgange.
I tøjet, og ned og lave lidt frokost, mens jeg vasker et par bluser.
Spise, tømme 1/2 opvaskemaskine, og så kan jeg ikke længere holde hovedet igen og må sætte mig og hvile nakken.
Tømme den resterende opvaskemaskine og ordne diverse buketter fra en stol, og så kom min bedste halvdel hjem.
Fælles morfar - mig på terrassen i det lune vejr. Og hvor han vågnede efter en times tid, boblede jeg videre.
Gjorde ondt, når jeg forsøgte at åbne øjnene eller rykke på hovedet, og jeg havde ingen energi.
Så var det mere nemmere bare at sove videre.
Burde træne! Enten cykle eller med elastikkerne, som jeg så i en film i fredags, men endnu ikke har haft energi til at forsøge mig med.
Og fik det heller ikke i dag.
Mandag aften: stærke smerter og træthed. Kan næsten ikke bevæge hovedet, og det gør ondt at holde øjnene åbne. Samtidig gør det igen ondt i det ene øre.
Total klud, der bare lå og lå 😥
Tirsdag: Meget tidligt op, da jeg skulle være på Riget kl. 8.
Men kunne ikke rigtigt bevæge mig.
Og igen ingen energi og kraftige smerter i hoved, øjenhuler og kind.
Min søde søn kørte mig derind, og turen op, gik uden kørestol i dag, men så var jeg også færdig, og lagde mig direkte ind på stuen, hvor jeg skulle behandles.
Sov stort set fra 8 til 14, da jeg var færdig.
Kun afbrudt af blodprøver, igangsættelse- og afslutning af behandling, og snak med sygeplejerske, som måtte skrive ned, hvad og hvor meget smertestillende, jeg måtte tage hjemmefra.
Har aldrig taget hovedpinepiller, hvis jeg havde hovedpine.
Og generelt kun taget piller, hvis lægen specifikt har beordret det.
Så det ligger ikke naturligt for mig, at tage dem, og jeg er meget i tvivl om, hvad jeg må mixe eller ej, og så har jeg tilbøjelighed til at skippe dem.
Også nu, hvor jeg ikke kan være nogen steder pga smerter.
Det var derfor vigtigt for mig, at få skåret ud i pap.
Om det var en af de smertestillende eller udmattelse gennem trafikken hjem, ved jeg ikke, men kastede endu engang ingenting op, da vi landede hjemme.
Men så var det til gengæld som om, jeg vågnede lidt op for en times tid eller to.
Dejligt!
Især når ungerne var hjemme, og jeg er træt af mig selv af, at ligge og sove 24/7 og ikke rigtigt kunne deltage i deres.
Men det holdt så kun lige den ene eller to timer - så måtte jeg op igen. Faldt hen. Og nappede endnu 3,5 timer på øjet 😴.
Onsdag: Riget - sove under behandling, men vågen, da lægen kom. Glad for at fotoferese sygeplejersken både var der i sidste uge, hvor jeg var så dopet, at jeg dårligt husker, hvad vi talte om, men også var der samme morgen, hvor jeg talte med min sygeplejerske.
Fotoferese sygeplejersken hjalp mig med at at holde rede på det hele.
Jeg er så udmattet, at jeg føler, jeg har mistet overblikket, og det er svært bare at samle kræfter til en samtale, og ikke mindst holde rede i navnene og virkningerne på de 700 (sådan ca.) forskellige piller, jeg får.
Jeg må ansætte hende som privatsekretær fremover 😉
Hjemme igen: sove videre med et par vågne øjeblikke indimellem.
Torsdag: Tidligt op og i bad. Lagde mig lige lidt igen. Faldt i søvn og vågnede 12.30.
Kastede ingenting op før morgenmaden, der så skægt nok ikke var den store appetit til, men som jeg tvinger mig selv til, så det ikke kun er ren kemi, der kommer ned med morgenmedicinen. Lægen har godt nok fjernet noget af medicinen i går, fordi kroppen er så presset, men det er stadig, med hans egne ord, en skrap kur jeg får.
Skiftesvis sove, vågne lidt, sove, vågne lidt.
Mindste bevægelse trickede opkast af ingenting. Havde dog lovet lægen at forsøge at drikke en del og spise lidt. Prøver at efterkomme det. De vil så gerne indlægge mig. Det vil jeg ikke. Kommunal visitation for hjemmetræning ringede, og der er sat tid af til træning hjemme med en fys. Jubii.
Og så slog lynet ned i huset og tog al strøm. Det var iltapparatet ikke helt tilfreds med….
Fredag: som i går brugte jeg flere timer på at overtale mig selv til at stå op og få morgenmad. Har meget ondt i hovedet, og falder i søvn on/off.
Kl 13, hvor ungerne var hjemme, var min datter så sød at komme op med morgenmad og piller til mig. Har på ingen måde nogen energi. Alt virker fuldstændig uoverskueligt. Og alle de ting, jeg havde sagt til mig selv, at jeg i hvertfald skulle, er der slet ikke energi til. Ingen energi eller kræfter til at træne. Ingen energi til at lave ordentlig mad, og dårligt energi til at tage de hurtige løsninger heller. Og ingen appetit heller.
Kvalme.
Svimmel.
Et hoved, der er ved at eksplodere.
Hænder, der ryster og er svære at styre.
Øjne, der gør ondt, når de kigger rundt, og bare helst vil lukke og sove.
Og med det, heller ingen energi til at læse og svare søde beskeder, der tikker ind.
Sov stort set hele dagen.
Lørdag: vågnede temmelig tidligt ved lyden af fuglene udenfor og synes for en gangs skyld at det gjorde lidt mindre ondt i hovedet. Nød deres sang, holdt øjnene lukket og faldt i søvn igen.
Vågnede igen kl 8 og tog de første smertestillende.
Kvalme.
Faldt i søvn igen.
Kl 9 var min bedste halvdel så sød, at hente lidt morgenmad, så jeg også kunne få resten af morgenmedicinen ned.
Smerterne er tilbage, men hvor de for nogle dage siden sad i kinden, er de rykket op til højre øje. Under, i og over. Og højre hovedtop, baghoved og håret. Kan slet ikke nærme mig de områder.
Nerverne sidder helt ude i fimrehårene.
Kan ikke vaske eller tørre håret. I går gjorde det ondt at tale og at spise (bevæge munden) - det gør det heldigvis ikke nær så meget i dag. Men det gør ondt at flytte hoved, og øjne.
Føles fortsat som pande- eller øjenhulebetændelse, men et par dages næsespray og en penicilinkur har ikke rigtig hjulpet.
Til gengæld har jeg været nogenlunde vågen i dag.
Hygget med ungerne, mens min bedste halvdel er stukket til Århus til den nu 3. Koncert, jeg havde regnet med, at jeg ville være frisk til, da vi bookede billetterne, men som jeg måtte droppe.
Gad vide hvornår jeg kan planlægge noget for fremtiden igen?
Men ungerne og jeg har set nogle gode film, og bare været sammen (i vågen tilstand for mit vedkommende - jubii!) - det nyder jeg.
