StressCoach - Personlig coaching

Hjem
Danmark
Vejle
StressCoach - Personlig coaching

Denne side handler om personlig hjælp at afhjælpe og forebygge stress. Jeg er certificeret Stresscoach fra Forebyg Stress v/ Bjarne Toftegård.

Jette Berthu Randrup - StressCoach

Jeg er certificeret Lifecoach, certificeret Businesscoach v/Coaching- & uddannelsesvirksomheden, CoachCamp. Jeg har optimale færdigheder i, at coache inden for såvel individuel og teambaseret coaching. Jeg er merkonom i intern og ekstern regnskabsvæsen. Jeg er uddannet Sparekasseassistent. De seneste 12 år har jeg arbejdet med børn i 2 forskellige institutioner,

både med pasning og også med en del administrative opgaver. Jeg er selvstændig Stresscoach. Jeg er uddannet livredder og selv aktiv svømmer. Jeg ved at motion og sund kost påvirker vores krop, psyke og vedbefindende. Jeg er meget engageret i mine medmennesker. Jeg har mødt og set mange mennesker med stress inde på livet og ved hvad det kan gøre. Jeg ved hvad det vil sige at være pårørende til en stressramt og alvorlig syg. Jeg kan derfor være med til at hjælpe andre mennesker, i lignende situationer videre gennem den erfaring og de værktøjer jeg besidder. Jeg er god til at lytte og flytte mennesker fra den smerte der gør, at de ikke lever livet helt og godt. Jeg har med min professionelle og nærværende coaching hjulpet en række mennesker med stress tilbage til en hverdag med overskud, glæde og energi. Det skridt vi tager i dag, kan bære frugt i morgen. Hvad er stresscoaching? Stresscoaching er en effektiv form for hjælp til både at afhjælpe stress og til at forebygge stress. Du kan eksempelvis få hjælp til
• Konkrete værktøjer til at forebygge og afhjælpe stress
• Værktøjer som kan anvendes fremadrettet
• Lære at mærke stresssignaler og handle derpå

En stresscoaching er et forløb, hvor hver samtale varer en time til halvanden. Forløbet strækker sig normalvis over 7 samtaler. Denne gruppe kan åbne muligheden for, at netop du, kan få den hjælp du har brug for. Du er meget velkommen til at kontakte mig via telefon eller via den private indbakke for, at høre mere om mig og mit arbejde. Denne gruppe er åben for alle og du er velkommen til at invitere venner, bekendte og andre som kunne have interesse i netop det jeg tilbyder som stresscoach. Med venlig hilsen
Jette Berthu Randrup
StressCoach
Tlf. 21 51 67 47 (træffes efter kl. 17.00)
E-mail: [email protected]

10/08/2018

Pårørende til en stressramt.

Det er generelt meget svært at sætte sig ind i, hvordan der er at være ramt af stress, hvis man ikke selv har prøvet det. Som pårørende bliver man derfor nødt til at tage over og i en periode stå for flere ting på hjemmefronten, hvilket kan være anstrengende. Det er dog sådan, at man som stressramt ikke kan klare det samme som man plejer at kunne. Det gælder på alle områder.

Det kan være svært at sige hvor lang tid, der går, før en stressramt får det godt, og begynder at fungere, som han eller hun plejer. Langt de fleste kommer sig, og vil kunne klare at arbejde på samme niveau som før, men du må indstille dig på, at det kan tage tid.
Vær indstillet på at jeres liv derfor ikke vil være som det plejer i en periode. Aktiviteten vil være nedsat fra den stressramtes side, og det er nødvendigt, at man som pårørende er mere overbærende og tålmodig.

Den stressramte vil i et stresscoachingforløb få en masse viden og værktøjer, som pågældende vil bruge og derfor også agere og gøre nogle ting, som pågældende normalvis ikke gør.
Den stressramte bruger mange kræfter på overhovedet at ”fungere”, oveni skal pågældende nu øve sig på at gøre noget anderledes, lave små opgaver og ændringer i dagligdagen.

Som pårørende kan og skal man ikke forvente, at blive inddraget i alle de små tiltag og ændringer som den stressramte laver, det vil ikke være muligt for den stressramte, ikke lige nu. Men man skal som pårørende have tålmodighed, være observerende og lyttende. Det er den hjælp man kan yde i nuet.

Stress kan vise sig på mange forskellige måder. Noget af det der som pårørende kan være svært at håndtere er, hvis personligheden forandrer sig. Hvis man f.eks. går fra at være meget rummelig til at have en meget kort lunte, eller lige pludselig bliver meget tyndhudet og følsom og får nem til tårer. Så vær som pårørende overbærende, vær rummelig og mind dig selv om, at reaktionerne skyldes stressen, og at det vil aftage, når den stressramte får det bedre. Det er ikke noget personligt og har ikke noget med dig at gøre.

Med hensyn til søvn, er der mange forskellige måder, hvorpå en stresset person bliver ramt. Mange vil være mere trætte og have mere brug for søvn end normalt, ligesom han eller hun typisk også har problemer med at huske, og at kunne koncentrere sig. Andre vil have svært ved at falde i søvn og sove en hel nat uden at vågen. Det er meget hårdt at være i, men absolut også svært at være vidne til, uden at kunne hjælpe.

Den stressramte har brug for at blive taget alvorligt og lyttet til. Ikke at få medlidenhed, men at blive behandlet med respekt. Man kan tilbyde sig som samtalepartner, og det i sig selv kan være en stor hjælp. Ofte bliver den stressramte selv klogere på situationen ved at tale, så du behøver ikke have en række svar eller løsninger klar - det at lytte kan være en stor hjælp. Undgå helst at bede den stressramte om at tage sig sammen, det har han eller hun jo gjort igennem lang tid.

Kravene til den stressramte både arbejdsmæssigt og privat skal fjernes i en periode, så stressramte kan få det bedre. Mange der er stressramt og sygemeldt, synes, de "bør" ordne praktiske ting på hjemmefronten, nu de har mere tid, men hvis de gør det, og ikke slapper af og restituerer, vil det blot forlænge sygeperioden og fastholde problemet.

Det den stressramte skal have fokus på, er at passe godt på sig selv. Her må du som pårørende gerne minde den stressede om, at det er det der er vigtigst lige nu. Den stressede skal prioritere sig selv højest og genfinde balancen. Der er kun en vej til det. Prioriterer dig selv højest.

For en periode, så lav noget nemt mad, få hjælp til rengøring, få nogle legeaftaler til børnene. Kort sagt aflast dig/jer selv, uden at bebrejde og uden dårlig samvittighed. Det er så godt givet ud, i sidste ende.

Som stressramt bliver man også mindre social, man orker ikke mange mennesker - det gælder også i forhold til ens familie og venner. Større forsamlinger virker totalt uoverskuelige og deltager man, kan det betyde, at man bliver så drænet for energi, at det tager flere dage at kommer sig over det. For at undgå frustration blandt familie og venner vil det være en god idé at melde ud - hvorfor den stressramte eller man som par/familie trækker sig i en periode. Det er ikke sikkert, at de helt forstår det, men det er vigtigt ikke at deltage i sociale arrangementer for at leve op til andres forventninger, netop fordi det vil påvirke den stressramte negativt. Som pårørende, så bak op om din partner.

Hav så få ting som muligt der skal ske, når I har fri sammen. Gåture i naturen (det får stresshormonerne ud af kroppen) og bare det at være hjemme og lytte til afslappende musik (det får hjernen til at slappe af) er gode aktiviteter, der kan oplade og virke helende.

Selvom den stressramte starter i arbejde efter en sygemelding, betyder det ikke nødvendigvis, at personen er frisk og tilbage på samme niveau af overskud som før. I perioden efter tilbagevenden til arbejdet, vil personen være præget at træthed, og stresssymptomerne kan øges en smule, så hold forventningerne nede til hvad han eller hun kan klare på hjemmefronten. Man glemmer let at tage hensyn, fordi man jo ikke kan se på personen, at han eller hun fortsat har brug for støtte.

Set fra familiens side kan det være meget svært at være pårørende til en stresset person. Som pårørende bliver man ofte nedprioriteret samtidig med, at den stressramte ikke altid kan være behagelig at være sammen med.

Den stressramte er "ikke sig selv". Det er altså ikke kun den stressramte der er negativt påvirket og berørt af situationen. Det kan godt være rigtig svært som pårørende at se den person, de holder af, forandre sig og ikke kunne de samme ting, som han eller hun plejer.

HUSK: Som pårørende er man en vigtig resurse, og det du gør, har stor betydning, og kan være en stor hjælp og være med til at fremskynde helingsprocessen, ligesom du kan bremse eller forsinke den. Derfor er støtte, opmuntring, overbærenhed og aflastning af den stressramte afgørende i denne proces.

HUSK: Det er også vigtigt, at du tænker på dig selv, så du ikke bliver overbelastet. Vær opmærksom på at gøre ting du holder af, og som giver dig energi og glæde. Det kan være alene eller sammen med andre.

14/11/2017

En Jul med fred og nærvær.

Ifølge undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed og Dansk Analyse stiger stressniveauet i julemåneden. Det skal vi have lavet om på.

Vi har så mange forventninger og traditioner. Det kan være svært at leve op til. De mange arrangementer i julen er jo hyggelige, men igen, det kan være svært at nå det hele, når man også skal have sig selv og familien med (uden stress og jag).

Vi voksne stresser ofte over de forventninger, som er forbundet med julens mange traditioner.

Min pointe er.

Det er et problem, hvis og når stress/forventninger/traditioner fjerner det nærvær, som julen i bund og grund handler om.

Vi får alle sammen 60 minutter på en time og 24 timer på et døgn. Du kan ikke ændre dette. Det er der ingen der kan. Tiden er givet.

Så du har IKKE for lidt tid!
Du har for meget, du skal og vil !

Ikke alt er lige vigtigt. Du kan ændre rigtigt meget ved at se dette i øjnene og forholde dig til det.
Så næste gang du tænker, ”det har jeg ikke tid til”, så skal du ændre dette til, ”jeg vil lave noget andet, som er vigtigere”.

Ovenstående er værd, at bruge nogle tanker på, både her i juletiden men også fremadrettet, når der kommer ekstra ting og gøremål til.

Hvad vil du lave mindre af i DECEMBER ? ?

Prioriter og vær ærlig over for dig selv. Vær opmærksom på, at du også i December har fået 24 timer i døgnet hverken mere eller mindre.

Du kan starte med at spørge dig selv:
Hvad er vigtigt og hvad er ikke vigtigt. Hvad haster og hvad haster ikke.

Personligt har jeg også været nød til at tage stilling til ovennævnte. I år er jeg kommet dertil, at samvær med venner og familie er vigtigt for mig. Det der er mindre vigtigt er om min julepynt hænger perfekt og passer i farver til stuen. Maden vi får er nok heller ikke hjemmelavet. Noget der før har syntes meget vigtigt, men ikke mere. Jeg vil hellere være tilstede og ikke stresse af sted.

Mit budskab med det skrevne er: Der er mange måder, at fejre julen på, du behøver ikke gøre som alle andre, hvis det ikke føles rigtigt for dig.

Sidst men ikke mindst. Alle kan blive stressede, husk det. Du behøver ikke være udearbejdende og mor /far til 5 for at føle stress. 50% af alle lader sig stresse af tanker. Så, uanset hvem du er og hvor du er i livet, så skal du ikke føle dig forkert.
Du skal bare have den rette hjælp.

Hold den december og jul der gør dig glad.

Må du få en fantastisk jul med fred og nærvær.

Kærlig hilsen
Jette

13/09/2017

Jeg har lige haft ferie.

En helt igennem fantastisk ferie. Tid til samvær, afslapning, hygge, oplevelser og også tid til at tænke. Tænke over livet og det jeg bruger livet til.

Det er så vigtigt, engang imellem at stoppe op og tænke lidt over livet. Vi skal huske at leve. Vi skal huske, at se de små ting – det handler vel i bund og grund om, at gribe fat i vores hverdag – se de små mirakler. Vores mor/far, mand/kone, børn, børnebørn, familie, venner osv.

Jeg siger ikke, at vi skal stoppe med at arbejde, tværtimod. Der er ikke noget bedre, end at have et job, hvor man glæder sig til at komme på arbejde. Men der skal være plads til mere og andet. Der skal være overskud til dig selv, din familie osv. Når det er på plads, så tror jeg faktisk, at man kan bidrage med meget mere. Så han man sit hjerte og sin forstand med.

Når det er sagt, er det ikke alt vi selv er herre over. Og her skal vi passe på, ikke at slå os selv oven i hovedet, når og hvis noget går galt eller ikke gik som vi håbede på. I vores samfund bliver vi målt og vejet i alle henseender. Men netop derfor, så find og hold fast i DINE værdier, det Du ønsker dig af livet. Lev så efter det, så godt du formår.

Vær proaktiv, tag’ et valg. Bestem dig for, hvordan du vil leve fremadrettet. Hvorfor vente til om 5 år, 10 år, ……år. Start i dag.
Grunden til, at så mange bliver ramt af stress, skyldes bl.a., at mange ikke lever deres liv i overensstemmelse med deres inderste værdier. Bare det, at blive opmærksom herpå, kan gøre en forskel. Det næste skridt er så, at arbejde med det og blive bedre.

Tro mig, hvis du vil, så kan du.

Lev livet, det gode liv.

Det skridt du tager i dag, kan bære frugt i morgen.

God sensommer til jer.

Kærlig Hilsen
StressCoach
Jette Berthu Randrup

19/03/2017

Fridag !

I dag har jeg holdt fri, og det kræver disciplin. Man skal tillade sig selv og sin krop, at holde fri engang imellem. Men også sindet og tankerne skal have en fridag, mindst en gang i ugen.

Jeg forstår godt, hvis mennesker bliver fortravlede og stressede. De har så travlt, og travlhed bliver belønnet alle steder. Det er ligesom ikke tilladt at sige, ”i dag holder jeg fri og laver ingenting”.

I en typisk familie, arbejder både mor og far. Hjemmet skal se perfekt ud, børnene skal opføre sig ordentlig og helst få ros og anerkendelse for de gode karakterer.

Hvad så hvis man er arbejdsløs eller hjemmegående? Det kan være absolut ligeså krævende, måske endnu mere. Så lever man jo ikke op til de forventninger der er, og får så heller ikke belønningen nogle steder. Det kan være mindst lige så svært. Så har tanker og sind i den grad brug for at holde fri.

Travlhed kommer ofte indefra. Ikke udefra. Det er et statussymbol og et sprog.

Sænk ambitionsniveauet, bare en gang i ugen. Giv dig selv en fridag. Lad tankerne hvile, pas på dig selv.

Det kræver, at man tager et bevidst valg. Bliver opmærksom på sine leveregler, vælger at arbejde med dem og eventuelt lave dem om.

Du kan godt erstattes som medarbejder og samfundsborger. Men du kan ikke erstattes som ægtefælle, farmor, mor, far, søn osv.

God søndag til jer, kærlig hilsen Jette

del gerne

01/01/2017

Jeg kan som coach:Assistere dig til at lære, frem for at fortælle dig, hvad du skal gøre. Hjælpe dig til at finde dine egne svar, motivere dig. Åbne op for dit fulde potentiale. Skabe ansvarlighed via ejerskab og egne løsninger. Som coach tror jeg på: At alle mennesker har ressourcerne og svarene i…

28/10/2016

Et liv i balance. Et "helt" liv.

I alle dele af samfundet bliver der i stigende grad stillet krav om høj fleksibilitet, effektivitet, at vi er omstillingsparate og robuste. Det er jo en ordentlig mundfuld, og kan i nogle tilfælde ende ud i stress.
Det kræver mental robusthed at navigere i alle disse krav, samtidig med, at vi også skal være der for familien og os selv.

Mental robusthed er ikke noget, man enten har eller ikke har. Nej, det er noget alle besidder i mere eller mindre grad.
Mental robusthed er en færdighed, der hjælper os til at håndtere modgang, stress og udfordringer, samt at passe på os selv.

Man kan træne sin hjerne og man kan optræne sin mentale robusthed. Det handler om at bearbejde de begrænsninger og overbevisninger, vi går rundt med, så vi ikke hænger fast i overbevisninger som: ”Sådan er jeg ikke som person”, ”Jeg er ikke så god til at sige nej” eller ”Jeg er kun god nok, når alt er perfekt”.

Kravene til de unge mennesker er også enormt store. Ikke alene skal de have, ”den rigtige karakter”, ”det rigtige job” o.s.v. De skal også se ”rigtige ud”.

Det perfekte er blevet det nye normale. Hvis ikke det er perfekt, er det unormalt. Også her, er der brug for mental robusthed.

Det er vigtigt at tænke og forholde sig til dette, da det ellers kan ende med at man mistrives, ikke har tid nok til alt det vi synes vi skal, og alt det vi vil leve op til.

At mennesker mistrives, betyder ikke nødvendigvis, at de klarer hverdagen dårligt. Men urealistiske forventninger til sig selv og det der er muligt at præstere, kan udvikle sig til stress, depression mm.

Rigtig mange af de klienter jeg møder, er også udfordret på ”tiden”. En ting er dog helt sikkert. Vi kan IKKE ændre på det faktum, at et døgn har 24 timer !
Du har ikke for lidt tid, men du har for meget du skal og vil.

Det handler om, at blive bevidst om dette og finde en balance. Få et ”helt” liv.

Der skal være balance mellem familie og karriere, og et tredje aspekt. Der skal være plads til dig selv, et personligt rum. Et rum, hvor du kan dyrke dig selv, dine venskaber og interesser. Der skal være plads til at sætte tempoet ned.

Med de rette værktøjer og den rette hjælp, kan du få styr på dit liv og en eventuel stress. Du kan få et ”helt” liv.

Sørg for, at du ikke fortryder, hvordan du levede dit liv.
Vælg ikke stress. Jeg vil gerne hjælpe dig.

KH JETTE

29/08/2016

Ugeavisen, 19.august 2016.
AKTIV FRITID
SUNDHED
SKØNHED
VELVÆRE
med
TIPS OG GODE TILBUD
til et sundt liv

17/05/2016

Det skridt du tager i dag,
kan bære frugt i morgen.

De mennesker jeg har haft I mit virke som stresscoach, er kommet til mig med vidt forskellige underliggende årsager til deres stress.

Symptomerne er også meget forskellige. Stress kan vise sig ved, at du lettere bliver irriteret, har svært ved at koncentrere dig, er i dårligt humør, mister appetitten, bliver nervøs, har svært ved at sove, har svært ved at huske, er trist, angst. Tankerne kører rundt hele tiden og du mister overblikket.
Det er forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer.
Stress opstår når du igennem længere tid, yder mere end du egentlig kan.

Når først man når så langt som til at søge hjælp, vil man opleve, at man ikke kun får det bedre lige nu og her, men via de værktøjer og det materiale jeg bruger, bliver man så meget klogere på sig selv og sin måde at reagere på, at man vil blive i stand til at stoppe op og derved undgå stress fremadrettet.

Du lærer bl.a.
1. Dit stressmønster og dine symptomer at kende.Du lærer at bruge dit stressmønster og symptomer som advarselstegn og reagere på symptomerne i tide.
2. At finde ud af hvad der stresser dig, og hvad der giver dig glæde. Er det familien, arbejdet, økonomien eller fx dine krav og forventninger til dig selv. Overvej, om det er noget du bør, kan og vil ændre på.
3. At sige nej – bede om hjælp – sige pyt. Vær åben om de problemer/begrænsninger du har.
4. At finde balance mellem arbejde, familie og fritidsliv.Værn om og marker grænsen mellem dit arbejds- og privatliv.
5. At prioritere, at sige til og fra, at droppe perfektionismen, at være realistisk. Afstem dit ambitions- og præstationsniveau i forhold til din aktuelle situation på arbejdet og i familien. Regn med og sæt tid af til uforudsete hændelser. Accepter at du ikke kan kontrollere alt, og du kan ikke gøre alle tilfredse.

Stress er i bund og grund individuelt og helt naturligt.
En urgammel biologisk mekanisme, der aktiverer kroppen, så vi er klar til at handle, når vi udsættes for eller oplever pressede situationer.

Når vi føler os pressede og skal klare en ekstraordinær situation, udskiller hjernen stresshormoner herunder adrenalin, endofiner og kortisol som påvirker blodomløbet, blodsammensætningen, musklerne, fordøjelsen, immunforsvaret og den måde hjernen virker på.
Stresshormonerne hjælper os, når vi fx skal nå en deadline, skal til jobsamtale eller eksamen, skal yde en ekstraordinær præstation, har meget travlt, er i fare eller på anden måde føler os pressede. Dette kaldes for akut stress. Når situationen er overstået, vil hormonbalancen normaliseres og krop og hjerne falder igen til ro.
Alle mennesker oplever stress en gang i mellem, ligesom alle kan blive ramt af alvorlig stress, hvis omstændighederne er til det.

Problemet opstår når vi gennem en længere periode udsættes for en fysisk eller psykisk belastning og ikke får restitueret. Værre bliver det, hvis vi samtidig føler, at vi ikke er i kontrol eller ikke evner at håndtere belastningen. Dette medfører en øget produktion af stresshormoner, og kroppen kommer ud af balance.

Sidst men ikke mindst, så prøv at spørg dig selv om følgende:

Er de leveregler du har støttende eller stresser de dig?

Vi har alle leveregler, som er generelle retningslinjer for, hvordan vi synes, vi skal opføre os.
Vores leveregler kan være medvirkende til, at vi går ned med stress, fordi de er styrende for vores adfærd. Hvis du vil undgå stress, er det ekstrem vigtigt, at du er bevidst om, hvilke leveregler du lever efter, og om de er støtter dig eller, om de er med til at presse dig og på sigt kan give dig stress.
Eksempler på leveregler:
1 Jeg skal gøre alt perfekt.
2 Hvis jeg ikke siger ja til mine kollegaer eller venner, kan de
ikke lide mig.
3 Jeg skal bare tage mig sammen.
4 Jeg skal være effektiv og nå mange ting og ikke spilde tiden.
5 Jeg har ansvaret for at det bliver hyggeligt.

Ovenstående leveregler er med til at belaste vores sind og nervesystem, fordi de er urealistiske at honorere, ufleksible eller meget krævende.
Vores leveregler er tillærte strategier og mønstre, og de kan derfor med fordel udfordres, genovervejes og omdefineres. Vi kan bevidst ændre vores leveregler, så de bliver mere støttende og fleksible, og vi kan derved opnå en større frihed og et bedre liv.

Et stresscoachingforløb hos mig består som regel af 7 samtaler over ca. 3 måneder afhængig af dit stressniveau. Forløbet er hjælp-til-selvhjælp, hvor du gradvist hjælpes af med din stress samtidig med, at du arbejder med din personlige udvikling og lærer at håndtere din hverdag, så stressen ikke vender tilbage. Undervejs i forløbet vil du lære flere forskellige stress- og trivselsværktøjer, som du på en naturlig måde vil integrere i din hverdag for at holde sig stressfri.
Alle dem jeg har haft I behandling, er kommet godt igennem og fra en sygemelding er de kommet tilbage til deres hverdag igen.

Det gode ved stress er, at man kan komme den til livs uden medicin.
Udfordringen er at få taget skridtet, og bede om hjælp.

Kærlig hilsen Jette

Del gerne!

28/02/2016

Kære alle jer derude.

Vores grundlæggende natur er at handle, ikke at blive handlet med. Ligesom det sætter os i stand til, at vælge vores reaktion på bestemte omstændigheder, giver det os også styrken til at skabe omstændigheder.

At tage initiativ betyder ikke, at bruge albuerne eller, at man er utålelig eller aggressiv. Det betyder, at vi erkender vores ansvar for at få ting til at ske.

At være proaktiv fremfor reaktiv, er i denne forbindelse et rigtig godt begreb. Hvis vi bliver spurgt, vil de fleste af os også påstå, at vi er proaktive. Men hvad vil det sige at være proaktiv? Hvad vil det sige at være reaktiv. Vores sprogbrug er en meget reel indikator for, i hvor høj grad vi er proaktive eller reaktive.

Reaktive menneskers sprogbrug frigør dem for ansvar. F.eks. ”Jeg kan ikke gøre det, jeg har simpelthen ikke tid.” Noget udenfor mig – begrænset tid – styrer mig. Her kommer man meget nemt til at føle sig som offer, og som om man ikke har styr på tingene/livet.

I min verden, er man proaktiv, når man kan beskrive den fremtid man ønsker – og tager udgangspunkt i denne fremtid i sine planer og aktiviteter.

En proaktiv måde at skabe forandring på er indefra og ud. ”Jeg kan sortere i det jeg laver, og derved få mere tid til det jeg egentlig gerne vil.

Jeg indrømmer, at det er meget svært at acceptere rent følelsesmæssigt. Men før en person dybtfølt og oprigtigt kan sige. ”Jeg er det, jeg er i dag, på grund af de valg, jeg traf i går, ” kan den samme person ikke sige ”Jeg vælger noget andet.”

Nu kan man spørge sig selv, hvorfor jeg netop kommer ind på dette emne. Det er fordi:
Jeg læser i denne tid en masse artikler om stress, hvad må jeg og hvad må jeg ikke? F.eks.:
Hvad og hvor meget motion skal man dyrke.
Hvor fysisk aktiv skal man være, hvis man er stresset.
Må jeg gå til koncert, hvis jeg er sygemeldt med stress.

Spørgsmålene er der som sådan ikke noget i vejen med. Det er mere svarene. Der findes ikke kun et svar til hele Danmarks befolkning. Der er selvfølgelig nogle retningslinjer, men når dette er sagt, er det jo også individuelt.

Så derfor, kære stressramte. Være proaktiv, tag’ et valg, få professionel hjælp. Jeg ved, at jeg ved at lytte til dig og det som du har brug for, kan hjælpe lige netop dig hele vejen ud af stressen, og give dig nogle værktøjer du kan bruge, også fremadrettet!

Kærlig hilsen Jette

17/11/2015

Glædelig jul og december.

Julen nærmer sig, dermed følger hygge, traditioner, gaver, frokoster og samvær.Desværre er alt dette, for nogen, forbundet med stress og dårlig samvittighed.
Faktisk er det så voldsomt, at hver femte frygter at blive ramt af stress.
Flere får stress, fordi de skal løbe ekstra stærkt, eller føler, at de skal nå for meget. Tiden der er til rådighed (24 timer I døgnet) kan man dog ikke gøre noget ved, man kan kun ændre på det man kommer I tiden og mængden af dette.
Det vigtige er, at balancen mellem en selv, familien og job prioriteres rigtigt. Man må gøre op med sig selv, om man synes, det er nødvendigt med f.eks. hjemmelavet rødkål og småkager.
At du får en nogenlunde rolig og afbalanceret jul er dit eget ansvar. Bliv god til at sige fra - og til at sige pyt. Og nyd så hyggen. Med stor sandsynlighed vil din familie og venner også meget hellere have, at du er til stede.
Lad være med at sætte forventningerne for højt, og vær realistisk omkring, hvad egen formåen er. Hver eneste lille detalje behøver ikke at være perfekt.

Giv dette en ekstra tanke:

1. Dit arbejde er kun et arbejde, og du kun kan gøre én ting ad gangen.Meld ud, hvis det er urealistisk.Sørg for en prioritering, og at der er opbakning til denne hos chefen.
2. Nogle ting ved julen er bare som de er, og det skal du acceptere. Acceptér de meterlange køer i diverse butikker, acceptér at din ønskede gaveideer er udsolgt- sådan er det bare. Kom videre og brug din energi på noget andet- noget positivt.
3. Mange mennesker har alt for mange regler. Du skal glemme ”plejer”, “burde”, “sådan er jeg” og ”sådan er jeg ikke”. Din familie og dine elskede dyr vil sikkert bare hygge sig, så glem nogle af dine regler og gamle mønstre.
4. Hold op med at sammenligne dig selv med andre. Find i stedet ud af, hvad DU er god til og fokusér på det i stedet for.
5. Hvis du ikke kan selv, så spørg om hjælp.
6. Lad være med at lave nytårsfortsæt, der er urealistiske. Det giver kun dårlig samvittighed og endnu mere stress. I stedet kunne du lave dine egne 10 bud, din egen missionserklæring. En liste over, hvordan du fremover vil prøve at leve livet. Erkend at ting tager tid, det tager tid at ændre ¨gamle¨ vaner. Men bare det at du har gjort dig nogle tanker, gør at du er i gang.

Jeg vil ønske alle en rigtig glædelig jul. Husk at passe godt på dig selv, kun når du gør dette, kan du være noget for andre.

Adresse

Vejle
7120

Telefon

+4521516747

Internet side

http://Coachvejle.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når StressCoach - Personlig coaching sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.