Vejen Musikskole

Vejen Musikskole Højt kvalificeret musikundervisning for børn og unge fra 0 - 25 år, samt for voksne. Vejen Musikskole: Musikskolen i midten, der hvor det sker.

Musiktrolden kommer ud til alle kommunens daginstitutioner! 🌟🎶Vi er utrolig glade for at kunne fortælle, at Musikskolen ...
25/08/2026

Musiktrolden kommer ud til alle kommunens daginstitutioner! 🌟🎶
Vi er utrolig glade for at kunne fortælle, at Musikskolen har fået bevilget 100.000 kr. fra Forebyggelsespuljen til at udbrede Musiktrolden til alle kommunens daginstitutioner. 🥳

En stor tak skal lyde til det politiske udvalg for Sundhed, Kultur og Fritid for at imødekomme vores ansøgning. Det betyder rigtig meget for os på Musikskolen – og ikke mindst for alle de børn, der nu får mulighed for at tage med på Musiktroldens musikalske eventyr.
Nu går arbejdet i gang med at planlægge og gennemføre de mange troldeforløb. Det bliver sjovt – for både børn og voksne! 🧌🎵

Hvad er Musiktrolden? 🧌
Musiktrolden er et musikalsk univers for børn i alderen 3-5 år, hvor musik, bevægelse, fortælling og sanser går hånd i hånd.
Over et 9-ugers forløb besøger Musikskolens småbørnslærere daginstitutionerne og tager børnene med på en spændende rejse sammen med Musiktrolden. Undervejs møder børnene forskellige naturområder og egne, lærer sange, leger bevægelseslege, udforsker instrumenter og bruger både krop og sanser.
Musiktrolden får også liv mellem besøgene gennem videoer med sange og instrumenter, som børn og voksne kan bruge sammen i hverdagen. Det pædagogiske personale bliver samtidig introduceret til materialet, så musik og bevægelse kan blive en naturlig del af dagligdagen.

Når rejsen er slut, håber vi at samle børnene til fælles koncerter, hvor de kan synge og lege med på de sange, de har lært. 🎶 Og selvfølgelig får alle de deltagende børn et fint diplom med hjem. 🏅🧌🎵💚

🎶 Velkommen til en ny sæson på Vejen Musikskole! 🎶Vi glæder os rigtig meget til at byde både nye og gamle elever velkomm...
17/08/2026

🎶 Velkommen til en ny sæson på Vejen Musikskole! 🎶

Vi glæder os rigtig meget til at byde både nye og gamle elever velkommen i denne uge!

Holdundervisningen starter i uge 37.

Er du nysgerrig på, hvad Vejen Musikskole kan tilbyde, eller hvilke spændende arrangementer vi har på programmet i løbet af året? Så er du altid velkommen til at kontakte os eller følge med her på siden.

Vi glæder os til endnu en fantastisk musikalsk sæson sammen med jer! 🎶✨

Musikskolen har fornyligt spillet på plejehjemmet Enghaven i Rødding som en af i alt 9 koncerter, som musikskolen fra ma...
26/06/2026

Musikskolen har fornyligt spillet på plejehjemmet Enghaven i Rødding som en af i alt 9 koncerter, som musikskolen fra marts og til udgangen af august måned gennemfører på alle kommunens plejehjem.

Elever og lærere har bidraget til nærværende musikoplevelser med aktiv inddragelse af beboerne gennem fællessang. Indsatsen har haft stor værdi for ældres trivsel og understøttet genkendelse, erindring og fællesskab. Her er nogle billeder og videoer

Vinderen af publikumsprisen 2026!I forbindelse med Musikskolens Skolekoncertturné afslører vi, at årets publikumspris gi...
24/06/2026

Vinderen af publikumsprisen 2026!

I forbindelse med Musikskolens Skolekoncertturné afslører vi, at årets publikumspris gik til Brændstrup Kristne Friskole! Vandrepokalen blev overrakt til skoleleder Peter Thorsen af musikskoleleder Christian Bøtker.

Stort tillykke til Brændstrup Kristne Friskole og stor tak til skolens elever og lærere for den helt fantastiske stemning, der blev skabt - også på jeres skole! Det var en kæmpe stor oplevelse for alle musikskolens elever at få lov at spille for et så oplagt publikum som de var.

Vi glæder os til at besøge alle på skolerne igen om 2 år med endnu en forrygende skolekoncertturné!

Tak for en fantastisk kor- og rytmikdag 2026! 🎵Tirsdag den 9. juni havde vi fornøjelsen af at byde Vejen Kommunes 5. kla...
24/06/2026

Tak for en fantastisk kor- og rytmikdag 2026! 🎵

Tirsdag den 9. juni havde vi fornøjelsen af at byde Vejen Kommunes 5. klasser velkommen til en energifyldt kor- og rytmikdag på Basen.

Sammen sang vi, rappede, klappede rytmer og fyldte salen med musik, grin og fællesskab. Eleverne kastede sig engageret ud i både Andreas Odbjerg, MC Einar og deres egne kreative raptekster om alt det, der bare er noget møg!

En stor tak til alle elever og lærere for den gode energi – og til Annelise Fuglsbjerg og musikskolens lærerband for at skabe en inspirerende og musikalsk oplevelse.

Vi har samlet et lille udvalg af billeder og videoklip fra dagen. Tak fordi I var med til at gøre dagen til noget særligt. 🎶

🎶 Sommerkoncert i Holsted med Vejen Musikskole 🎶Fredag d. 12. juni dannede Højmarkskolen i Holsted rammen om en af Vejen...
22/06/2026

🎶 Sommerkoncert i Holsted med Vejen Musikskole 🎶

Fredag d. 12. juni dannede Højmarkskolen i Holsted rammen om en af Vejen Musikskoles sommerkoncerter, hvor elever i alle aldre viste, hvad de har arbejdet med gennem sæsonen.

Publikum blev budt velkommen med fællessang og kunne derefter opleve et varieret program med violin-, tromme-, guitar- og klarinetelever samt sammenspil. Repertoiret spændte vidt – fra klassiske stykker som Perpetual Motion af K. Böhm til populære numre som Burning Love, Slide, Smukt som et stjerneskud og Blue Bossa.

Koncerten viste både den enkelte elevs udvikling og glæden ved at spille sammen med andre. Der blev leveret masser af musikalsk mod, spilleglæde og flotte præstationer fra scenen, og publikum kvitterede med varme klapsalver.

Tak til alle elever, undervisere, familier og gæster for en hyggelig eftermiddag.☀️🎵

🎶

🎶 Sommerkoncert i Johanneskirken 🎶Det var en flot og alsidig koncert, der blev afholdt i Johanneskirken i onsdags. Det o...
12/06/2026

🎶 Sommerkoncert i Johanneskirken 🎶
Det var en flot og alsidig koncert, der blev afholdt i Johanneskirken i onsdags. Det overvejende klassisk repertoire gjorde sig godt i den flotte kirke, og vi fik endda lov til at synge fællessang til orgel- og trompetmusik, fremført af Eyal Weinberger på trompet og Jacob Harsbo, Musikskolens guitar- og sammenspilslærer, som også spiller orgel som organist ved siden af sit virke på Musikskolen.

Tak til alle medvirkende elever for en flot indsats, og en særlig stor tak til Eyal Weinberger, musikskolens dirigent og trompetlærer, som spillede sin sidste koncert med orkesteret. Han fik et par flasker af orkestret som tak for 5 fantastiske år som dirigent for Musikskolens Fællesorkester. Musikskolen ønsker ham god vind fremover.

I eftermiddag kan man opleve Musikskolens sommerkoncert i salen på Højmarkskolen kl. 17.00, og på mandag spiller Musikskolens bands koncert på Basen i Vejen kl. 18.30.

08/06/2026

🎶 Kor- og rytmikdag for 5. klasserne 🎶
I morgen - tirsdag - samles kommunens 5. klasser til en dag fyldt med sang, rytme, bevægelse og fællesskab som en del af Vejen Kommunes Dannelsestornyster. Dannelsestornyster giver børn kulturelle oplevelser og kreativ læring, som de kan få med i "rygsækken" på deres vej gennem skolelivet.

På kor- og rytmikdagen skal eleverne synge, bevæge sig til musik og opleve glæden ved fællessang sammen med lærere og husorkester fra Musikskolen. En dag, hvor musik, kreativitet og fællesskab er i centrum. 🎵✨

Vi glæder os til en fantastisk dag på Basen! 😊

03/06/2026
02/06/2026

I lys af de fine og dejlige koncerter, der har fyldt her i foråret, og fortsætter den sidste del af sæsonen, vender vi blikket tilbage mod den skønne og pragtfulde Melodi Grand Prix Gallakoncert med et lille sammenklip. 🎶🎶🤩💥🎻

Adresse

Askovvej 7
Vejen
6600

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 15:00
Tirsdag 08:00 - 15:00
Onsdag 08:00 - 15:00
Torsdag 08:00 - 15:00
Fredag 08:00 - 12:00

Telefon

+4579965200

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vejen Musikskole sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Vejen Musikskole:

Genveje

Del

Type