31/08/2020
Hej dejlige elever på Sukkertoppen
Vi er 4 ambassadører på skolen for Røde Kors gymnasieindsamling, og vi håber på, at mange af jer vil sige JA til at samle ind d. 4. oktober for en bedre verden. Ved at samle ind får du muligheden for at deltage i spændende konkurrencer med fede præmier og ikke mindst gøre en forskel for verdens udsatte.
Vi samler i år ind til, at ingen skal stå alene. De penge vi samler ind, vil bl.a. gå til akut lægehjælp, mad, vand, omsorg og beskyttelse til krigsramte børn fra Syrien og Yemen, som har desperat brug for hjælp. I corona-ramte områder (som fx tætpakkede flygtningelejre) gives beskyttelsesudstyr til patienter og personale, samt livsvigtige hygiejnepakker, mad og såsæd til udsatte familier. Også i Danmark har corona ramt børn, der i forvejen er udsatte. Derfor tilbydes udsatte børn støtte, omsorg og en mulighed for at blive en del af et lokalt familienetværk.
Samtidig hjælper du gymnasiet i konkurrencen om virkelig fede præmier. Hvis vi er gode, kan vi vinde en privatkoncert med Johnny Deluxe, et besøg af HjemIS-bilen eller Pepsi Max til hele gymnasiet.
Derfor skal du med os ud at samle ind søndag den 4. oktober – så vores gymnasium kan få en oplevelse, der gør verden bedre. Du kan både tage en klassekammerat med under armen, men også en ven fra en anden skole, et familiemedlem eller en helt anden med. Bare husk i kun skal tilmelde jer 1 person for at få en rute, og at i skal tilmelde jer gennem Sukkertoppen. Har du spørgsmål, kan du altid skrive til os på lectio.
Du kan tilmelde dig ved at sende en SMS med teksten ’GYM’ til 1290 eller på www.rodekors.dk/gym.
Hilsener fra Caroline 3E, Lea 3X, Isabella 3C og Sandra 3C