Thisted kommunale dagpleje

Thisted kommunale dagpleje Velkommen til Thisted kommunale dagplejes officielle Facebookside. Her kan du følge børnenes aktivite Der er ansat 142 dagplejere i Thisted Dagpleje.

Dagplejen i Thisted kommune er et pasningstilbud for de 0-2-årige. Nogle dagplejere bor inde i byen, andre i landlige omgivelser og det betyder selvfølgelig, at rammerne for det pædagogiske arbejde er noget forskelligt. Men fælles for alle er, at vi har veluddannede og engagerede dagplejere, der elsker at gøre en positiv forskel ud fra temaerne:

• Nærvær og omsorg
• Hjemlige omgivelser
• Et lille

overskueligt miljø
• Tryghed og udvikling. De fleste er kvinder, men vi har også en håndfuld mandlige dagplejere. Dagplejen er et pasningstilbud for ca. 500 børn. De enkelte dagplejere dækker hinanden ved ferie, sygdom og kurser. Du er velkommen til at skrive kommentarer, forslag og ideer eller fortælle om din hverdag og dine oplevelser. Vi er glade for alle indlæg og input, både ris og ros er velkommen på siden. Vi fjerner ikke kommentarer, blot fordi vi ikke er enige, men forventer en ordentlig og sober tone, hvor alle viser respekt for hinanden. Vi har dog nogle regler, som vi gerne vi have, at du læser, inden du kaster dig over tasterne. Så alle kan få en god oplevelse her på Facebooksiden. Regler:
- Hold altid en god og konstruktiv tone i dine opslag og kommentarer. Brug din sunde fornuft og tænk på, at din chef og bedstemor sikkert også er på Facebook og læser hvad du skriver
- Respekter de andre brugere og deres indlæg og holdninger
- Skriv ikke personlige oplysninger om hverken dig eller andre
- Skriv ikke kommentarer eller indlæg, der er krænkende, truende, racistiske eller på anden vis er i strid med lovgivningen
- Skriv ikke indlæg, der indeholder chikane, mobning eller er nedladende over for grupper eller personer
- Skriv ikke Indlæg, der har kommerciel eller markedsføringsmæssig karakter. Skulle det blive nødvendigt, sletter vi indlæg og kommentarer samt blokerer personer, der ikke overholder retningslinjerne. Facebook har en funktion, som automatisk sletter kommentarer med bandeord. Du vil ikke få besked, hvis Facebook automatisk sletter din kommentar. Facebook har også et regelsæt, som du kan læse på https://www.facebook.com/legal/terms

Vi sagsbehandler ikke på Facebook. Kommer der spørgsmål på væggen, der kræver sagsbehandling, vil vi henvise til en relevant afdeling eller fagperson i Thisted Kommune. Vi behandler heller ikke politiske emner forud for beslutninger, men har du spørgsmål eller kommentarer til politiske emner eller til politikerne selv, kan du finde frem til de rette på www.thisted.dk/byraad

Administratorer
Når du slår noget op på Thisted Dagplejes væg eller kommenterer på vores opslag, kan vi se, hvem du er. Derfor skal du også vide, hvem der holder øje med siden, svarer og poster statusopdateringer fra Thisted Dagpleje. Siden administreres af: Kjeld Klarborg Eskildsen, Områdeleder i dagpleje og Lene Stefansen, Fællestillidsrepræsentant for FOA. Vi vil gøre vort bedste for at svare dig eller henvise dig til rette sted, så hurtigt som muligt. Vi svarer som udgangspunkt på indlæg og kommentarer inden for Thisted kommunes åbningstid.

Opslag fra Anette Grønkjær, Tingstrup:Et lille sommer projekt, til vores læreplanstema. Majs der skal klargøres til tilb...
02/09/2026

Opslag fra Anette Grønkjær, Tingstrup:

Et lille sommer projekt, til vores læreplanstema. Majs der skal klargøres til tilberedning. Der kommer mange sanser i spil. Alle var friske på at skralde dem. Hælde vand i gryden. Ryde op bagefter og spise dem.
Venlig hilsen Elliot, Isabella, Gro og Anette

Opslag fra Signe Denker, Snedsted:Vi har haft besøg af Hanne V.  Vi var så heldige, at der var halmballer på marken omkr...
27/08/2026

Opslag fra Signe Denker, Snedsted:

Vi har haft besøg af Hanne V. Vi var så heldige, at der var halmballer på marken omkring vores hus, og det bød på leg.
Motorikken kom på prøve, da vi gik på stubmarken for at komme hen til halmballen. Børn og voksne kom op på halmballen, og de store børn øvede sig i selv at komme ned igen, ved at vende sig rundt på maven og glide ned.

Halmregn var også et hit, hvor vi kastede løst halm op i luften. Sanserne har været i spil, hvor både lugtesansen, følesansen, synssansen, labyrintsansen og smagssansen er blevet aktiveret på vores halmballetur. En rigtig hyggelig formiddag.

Sommerhilsner fra Hanne V, Signe og vores søde børn

Opslag fra Christina Bülow, Sjørring:Regnvejr er ude vejr, en mulighed for at finde vand i alt muligt forskelligt ved sa...
21/08/2026

Opslag fra Christina Bülow, Sjørring:

Regnvejr er ude vejr, en mulighed for at finde vand i alt muligt forskelligt ved sandkassen og rundt om i haven.

Sanserne kommer i spil på en anden måde i sandkassen, når vi snakker om hvorfor sandet er vådt og hvad man så kan med sandet, der blev lavet massere af mad, mest suppe men også kagedej og boller🥰

Opslag fra Heidi Højslet, Koldby:2 dagplejer på arbejde, så er der TUR tidVi var heldige, at blive inviteret på hjemme b...
19/08/2026

Opslag fra Heidi Højslet, Koldby:

2 dagplejer på arbejde, så er der TUR tid
Vi var heldige, at blive inviteret på hjemme besøg hos Ask. Han havde lige fået 2 kaniner, som vi skulle ud og se
Så Charlotte og jeg pakkede børnene på cyklerne, inkl madpakker, og lækkerier. Og satte kursen mod Sønderhå
Vi var heldige m vejret, solen skinnede og ingen vind - så turen gik fint hele vejen. Vi snakkede om hvad vi så på vejen der ud - heste, køer, traktor, fiskesø.....
Da vi ankom til huset viste Ask stolt vejen om i haven, hvor både kaniner og høns havde deres indhegning. Melissa (Asks mor) kom ud til os m gulerødder til kaninerne, og melorme til hønsene - og børnene var med inde og samle æg. Alle ville holde et æg, så efter at ha været gået på omgang, knækkede det ene æg 🍳
Der efter legede børnene på klatre stativet og gyngerne. Så gik turen videre om forbi Emils onkel Martin og bedstemor Lone
Vi stoppede v onkel Martins gård og fik hilst på hunden Simba, og alle de røde Jersey køer. Så cyklede vi om til bedste Lones hus, Emil løb ind og fik en krammer, og alle børnene fik en slikkepind 🍭

Sanserne blev brugt - vi så, vi duftede/lugtede, vi smagte..... og så gik snakken på vej retur, hvor vi gjorde et stop på fodboldbanen i Hørdum - der spiste vi vores frokost
En rigtig dejlig tur, og TAK for at vi måtte kigge forbi, det er altid hyggeligt, at komme på besøg hos børnene, så de kan vise deres ting/dyr frem
Sommer hilsner fra Charlotte, Heidi og vores søde sommerbørn.

Opslag fra Anette Grønkjær, Tingstrup:En dag ved fjorden, på en varm dag. En hverdag fyldt med Gode oplevelser for sanse...
10/08/2026

Opslag fra Anette Grønkjær, Tingstrup:

En dag ved fjorden, på en varm dag. En hverdag fyldt med Gode oplevelser for sanser og motorik, sjovt at se, at en oplevelse begynder at være vigtig at kunne dele med sine dagplejevenner.
Venlig hilsen. Gro, Natalia, Isabella og Anette.

Opslag fra Tina Larsen, Rolighed:I løbet af sommeren har vi bl.a. været i Eshøj, hvor vi har øvet os i at gå op af skrån...
07/08/2026

Opslag fra Tina Larsen, Rolighed:

I løbet af sommeren har vi bl.a. været i Eshøj, hvor vi har øvet os i at gå op af skråninger, ligget på skovbunden, duftet og lyttet til skovens lyde.
Vi har været på biblioteket og lånt bøger med hjem.
Vi har mærket solens stråler, gået i bare tæer, leget med vand i haven, malet med vand og gået ture i nærområdet.
Vi har haft besøg af gæstebørn, så der er blevet dannet nye relationer hen over sommeren🌞

Sommerhilsner fra Tina og børn i Rolighed 🙋‍♀️

Opslag fra Rosa Christensen, Sjørring:Vi har været på en dejlige cykeltur og været på opdagelse i en kæmpe ærtemark 🫛🫛, ...
05/08/2026

Opslag fra Rosa Christensen, Sjørring:

Vi har været på en dejlige cykeltur og været på opdagelse i en kæmpe ærtemark 🫛🫛, hvor vi måtte plukke alle de ærter vi havde lyst til.

Vh.
Birgitte og Rosa fra Sjørring

Opslag fra Heidi Holm, Skyum:Sol og sommer...og lige om lidt ferietid (fredag uge 28).Vi her fra Skyum ønsker jer alle e...
04/08/2026

Opslag fra Heidi Holm, Skyum:

Sol og sommer...og lige om lidt ferietid (fredag uge 28).
Vi her fra Skyum ønsker jer alle en rigtig skøn, solrig og afslappede sommer☀️😎🌼🍓🍉

Opslag fra Birgitte Bakke, Sjørring:Vi har holdt Tour de France på Kumlvej i Sjørring. 🚲Børnene cyklede på scooter, løbe...
14/07/2026

Opslag fra Birgitte Bakke, Sjørring:

Vi har holdt Tour de France på Kumlvej i Sjørring. 🚲

Børnene cyklede på scooter, løbe- og 3 hjulet cykel. Mange af dem var med i lang tid. 1 kom til skade, men fik plaster på - det hjalp. Vi hørte "Jeg er så glad for min cykel" i baggrunden og fik uddelt diplomer og en kiks.

Hilsen fra Sjørring - Helle, Rosa, Christina R og Birgitte

Opslag fra Hanne Villadsen, Snedsted:Fredag den 26. juni var vi det sidste hold i vores kompetanceforløb modul 4, som ha...
12/07/2026

Opslag fra Hanne Villadsen, Snedsted:

Fredag den 26. juni var vi det sidste hold i vores kompetanceforløb modul 4, som havde fornøjelsen af at arbejde sammen med kunstner Henrik fra Bjerget med materialerne papir, trækul, gips, pinde og vand.

Det var en rigtig god oplevelse for børnene, da de først fik fantasien på arbejde i samarbejde med deres dagplejere, som både gik foran, ved siden af og bagved i processen. Det var nemlig processen, der var den vigtige del i dagens udfoldelse.
Efter ferien får alle dagplejere materialer til udfoldelse med børnene i vores egne haver, det vil vi glæde os til.

Rigtig god sommer
Hanne T, Signe og Hanne V samt børn fra både Sundby og Snedsted

Adresse

Asylgade 30
Thisted
7700

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Thisted kommunale dagpleje sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Thisted kommunale dagpleje:

Genveje

Del