03/09/2026
🥐BONJOUR🥐 Her på Hundborg Friskole har vi valgfag i to timer hver torsdag over middag. Valgfagene har eleverne i tre måneder ad gangen, og i denne første periode har nogle af eleverne valgt fransk.🇫🇷 På det lille, hyggelige hold er der elever fra hhv. 3., 6., 7. og 8. klasse.
Eleverne lærer blandt andet at have små samtaler på fransk og den mest grundlæggende grammatik, og så lærer de selvfølgelig om kultur i Frankrig og andre fransktalende lande.🥐 Der er masser af smil, motivation og god stemning i fransktimerne, og en elev er endda så vild med fransk og Frankrig, at hun selv har strikket det franske flag på billedet.😍
Imens Alba og Asta her, sammen med resten af det dejlige franskhold, lærer fransk, er andre elever på skolen i gang med hhv. at bygge i træværkstedet, lave lækker mad i køkkenet og lære at reparere cykler.🧑🍳🚲🛠️
Stay tuned for at se og læse mere om alle fire valgfag.🥰