04/08/2026
Jeg er gået igennem en mega hård tid her over sommeren. Noget af det vil jeg dele med jer i den kommende tid. Som inspiration til at klare livet 💕 nr. 1.
Jeg gik på sommerferie hvor jeg i to dage, havde siddet og krydset fingre sammen med alle "mine" elever om at jeg fik dem igen til næste skoleår. Vi håbede sammen 🥰🥳 jeg gav dem små frø, til at huske på de små gode ting i livet og tage en ting af gangen..vi grinede og nogle græd. Usikkerheden om hvad der kommer til at ske, er svær, for børn der har det virkeligt svært. Så det eneste vi kunne var at håbe og krydse fingre. Skemaerne for næste år, ville vi lærere få fredag efter kl. 12.30, samt nye kontrakter der skulle godkendes inden 5.august.
Jeg gik så på ferie kl. 11.10, havde pakket conputeren væk og afsluttet skoleåret. Jeg hentede mine børn, og vi skulle nyde en uges ferie med hinanden. Jeg fik en sms fra min leder kl.12.37: "Hej Helle, du har modtaget en meget vigtig mail, som du bedes læse. Fra X###x)"
Mit svart tilbage var "Det kan jeg desværre ikke. Jeg er ikke ved min computer igen før midt i næste uge." Lagde min telefon til side og var nærværende med mine børn.
Jeg tænkte at det passede med de nye skemaer og hvilke dage jeg havde fri næste år - som jeg havde rykket for i 1.5 uge. Til planlægning af genoptræning, fysioterapi, tandlæge og andre aftaler. Og jeg havde sat torsdag og fredag af ugen efter til at lave årsplaner til det kommende skoleår. Så det hastede vel ikke. Eleverne have fået ferie og kommer først tilbage i August. 🤷♀️
På vej ud af døren en time senere kl. 13.36, med min datter (hun havde glemt sit badetøj hos far), jeg har lige taget nøgler og telefon i hånden, da der kommer en besked. Det er en kollega: "jeg kan se på den mail vi har fået om skemaer næste år at du ikke er med det, så du skal vel videre 😢"
😳 say what?
Jeg forsøger at være nærværende, ved ikke helt hvad for et ben jeg skal stå på, og hvad jeg skal tro. Jeg for lige forslået min datter at hun jo kan spørge om ikke hun kan smutte på pool besøg hos en veninde en tur. Nu vejret er så godt, jeg kan jo smide hende af når vi har hentet badetøjet, det kan hun godt nå i dag.
Og heldigvis så griber hun den chance og veninden kan. Så kl. 14.18 har jeg sat hende af, og så ringer jeg og snakker med min kollega. For lige at finde hoved og hale i det hele. Jeg har kollegaen i røret, da jeg via min telefon får åbnet min mail. Og ganske rigtigt, der ligger en mail med overskrift: Opsigelse af ansættelse - Helle Kibsgaard.
Jeg er ikke i stand til at åbne mailen. Jeg bliver ramt af så mange forskellige følelser. (og får sendt nogle meget vrede og uheldige, smser til min leder. Ups. De var ikke særligt modne og voksne 😅)
Jeg forstår ikke hvad der lige har ramt mig.
Jeg får snakket med 2 andre kollegaer, vi er 4 der er opsagt, og der er nedskæringer på alle andres skemaer. Fagforeningen kan jeg ikke få fat i. Min rådgiver ved fleks kan jeg ikke få fat i. De er alle gået på weekend.
Der er alle følelser i spil - sorg, vrede, frygt, had, men også glæde, lethed og excitement. 🥰🤩
For jeg ved at når der sker uforudsete ting i mit liv, så er det gaver der kommer, og på den anden side er der noget bedre. Det åbner op for helt andre muligheder i mit liv. Og det er jo mega spændende, hvad universet så har tænkt med mig.
Jeg griner og græder. Pludseligt er der mange løse ender.
Jeg elskede mit arbejde, jeg elskede at gøre en forskel for eleverne, jeg elskede måden at arbejde online. Så jeg kunne have mine pauser og hvile. Roen. Min arbejdsplads er midt i mit hjem. Jeg kan ikke kigge på den, det gør så ondt, og det er svært at undgå det. Da det er lige midt mellem spisebord og stue. Jeg ved ikke hvad der nu skal ske.
Jeg fylder alt det glæde på jeg kan, prøver at være nærværende, og grine med mine børn. "Glemme" mailen. Som jeg endnu på dette tidspunkt ikke har haft mod på at åbne.
Vi spiser sammen i sofaen og ser stormester. Jeg sidder der imellem mine to børn. Og er faktisk bare fyldt med kærlighed. Jeg holder mig sel.
Efter de er puttet i seng og sover.. så pakker jeg computeren ud af skabet igen og åbner mailen. En af de andre opsagte havde fortalt at alt adgang til mail og systemer, lukkede mandag morgen kl. 8.00. Så jeg kunne ikke vente til torsdag, hvor jeg havde tid, alene uden mine børn
Klokken var næsten midnat fredag d. 26 juni 2026, da jeg læste min opsigelse.
Og lige der rammes jeg bare af tomhed. Roen indfinder sig. Jeg har prøvet det som var værre, jeg ved alting nok skal gå, selvom mit liv vælter. Det er spændende hvad fremtiden bringer.
Jeg slukker min computer og går i seng. 😊💕
