13/04/2023
Kære ung…. Et hyggeligt og gratis tilbud til dig 🏒🤸♂️🧩
I dag står den på floorball, brætspil og hygge, så hvis du er til en af delene eller dem alle, så kom frisk i aften kl. 17 🙌🏻😊�
Hvis det er din første gang, så kom kl. 16:30, så vi kan have en hyggelig opstartssnak, så vi kan se om vi er noget for dig.
Den næste frivillige I skal tage godt imod, er Sebastian, som vil være med i aften. Han er klar til et stille og roligt spil floorball, eller til at vinde over dig i brætspil 😉
Kort introduktion af Sebastian.
Hej! Mit navn er Sebastian, jeg er alderspræsidenten på 32 år, men jeg er mentalt væsentlig yngre 😉 Jeg er flyttet til Svendborg med min kæreste, og sammen arbejder vi som selvstændige med influencer marketing.
Hvorfor vil du være en del af KOMsammen Svendborg?
Jeg vil gerne være en del af Komsammen Svendborg for at gøre en forskel for unge der følger sig ensomme. Jeg ved fra erfaring, at det kan være rigtig hårdt at gå rundt med og også svært at komme ud af igen. Jeg vil derfor gerne være med til, at skabe et sted hvor der er plads til alle, hvor man kan møde andre ligesindede og få nogle rigtig gode og hyggelige stunder.
Hvad er det bedste ved at være frivillig?
Når man kan mærke at det man laver gør en forskel, og når de unge synes det er virkelig fedt at deltage til de aktiviteter vi planlægger. Derudover er det rigtig hyggeligt at møde andre unge mennesker og høre deres historier.
Hvordan vil din mor beskrive dig?
En der aldrig ringer til hende, barnlig, glad, omsorgsfuld og alt for meget krudt i r**en 😄