Hjælpen kan bestå i mad, penge, tøj, julegaver og mad, sommerferieoplevelser mm. Organisationen er frivillig, uforpligtende, uformel og ustruktureret. Har man lyst og overskud til at tage lederskab på et projekt – f.eks. kræmmermarked eller Ganløse by Night, så gør man det
Børnebanden vil ikke få navne på de familier, som vi hjælper – medmindre familierne selv henvender sig til os. I det tilfælde forpligter vi os indbyrdes til total tavshed. Tavshedspligten er det, som tilliden er baseret på mellem de udsatte familier og Børnebanden/skolen/sundhedsplejersken/kirken. Det er kirken og skolen, som kender navnene (begge parter er lovformeligt omfattet en tavshedspligt) og al kontakt/hjælp fra Børnebanden til de trængte familier, går typisk gennem skole/kirken/Janni. I mange tilfælde er den udsatte familie så bange for at fortælle om, hvor slemt det står til med deres økonomi, at de ikke tør henvende sig til skolen. De prøver at skjule det af frygt for at blive indberettet til de officielle myndigheder, som ”måske ikke egnede forældre”. Det er denne viden, at vi hele tiden skal have i baghovedet. Som medlem af Børnebanden bliver man før eller siden nødt til at lægge alle forudfattede meninger på hylden – f.eks. i stil med ”hvorfor arbejder den mor ikke og selv tjener penge til mad…”. Vi er her for at hjælpe børnene, og det gør vi ikke ved at stille spørgsmålstegn ved forældrene eller hvorfor de skal have hjælpen. Vi skal forholde os neutralt og stole på, at hvis man går til skole eller kirke med hatten i hånden, så er det fordi man har brug for hjælp.
