13/08/2026
Kæmpe respekt til Raman og andre, der tør træde i karakter, når det virkelig gælder!👏🚨
For nylig fortalte Raman, en af vores kursister på Grundlæggende Vagt, om en oplevelse, der har gjort stort indtryk. Kun to uger efter at have gennemført den del af uddannelsen, der omhandler førstehjælp, opstod der en alvorlig situation uden for hans arbejdsplads klokken 2 om natten.
En mand var blevet udsat for vold og havde brug for akut hjælp. Raman løb ud til dem.
Midt i uro, mange fulde tilskuere og et højt stressniveau bevarede Raman overblikket, tilkaldte hjælp, stoppede en voldsom blødning i hovedet på den sårede og påbegyndte livreddende førstehjælp, indtil ambulancen nåede frem.
Manden overlevede!
På vagtuddannelsen lærer man ikke kun lovgivning, konflikthåndtering og professionel adfærd. Man lærer også at handle, når andre fryser. At bevare roen, træffe beslutninger og tage ansvar, når situationen kræver det. For de fleste bliver det heldigvis aldrig nødvendigt.
Men for nogle kan den viden og de færdigheder gøre en afgørende forskel. De kan sågar redde liv.