Skjern Tekniske Skole - Teknologi

Skjern Tekniske Skole - Teknologi Teknologi er afdelingen for uddannelse til Automatiktekniker, Montageoperatør, elektriker & Data-tekniker/IT-supporter på UCRS (Skjern Tekniske Skole)

⚙️ Vi skal også huske at opdatere os selv!I dag har vi været en tur på Automatikmessen i Brøndby for at hente ny inspira...
09/09/2026

⚙️ Vi skal også huske at opdatere os selv!

I dag har vi været en tur på Automatikmessen i Brøndby for at hente ny inspiration og få en opdatering på, hvad der rører sig inden for automation og industri.

Når vi uddanner fremtidens faglærte, er det vigtigt, at vi selv følger med. Teknologien udvikler sig hele tiden, og derfor skal vi kende det udstyr, de løsninger og de muligheder, som vores elever og lærlinge møder ude i virksomhederne.

Messen gav mulighed for at møde leverandørerne, få gode faglige snakke, se nye løsninger – og selvfølgelig også nørde lidt teknik. 🤖🔧

Den direkte kontakt til leverandørerne er vigtig for os. Det er ofte her, vi får ny viden og inspiration, som efterfølgende kan finde vej helt ind i undervisningen og værkstederne på UCRS Skjern Tekniske Skole.

For vi kan ikke undervise i fremtidens teknologi, hvis vi ikke selv følger med i udviklingen. 💡

27/08/2026

✨ Praksisfaglighed, der lyser op! ✨

Elever fra 7. klasse på Hvide Sande Skole offentlig har arbejdet kreativt og praktisk med at fremstille deres egne lysskilte

Her bliver idéer omsat til noget, man kan stå med i hænderne. Undervejs har eleverne arbejdet med både design, præcision, problemløsning og håndværksmæssige færdigheder.

Det er lige præcis dét, praksisfaglighed kan: give eleverne mulighed for at lære gennem hænderne, være kreative og opleve stoltheden ved at skabe et færdigt produkt selv.

Vi synes, resultaterne taler for sig selv! 👏

🔄 Softwareopdatering i gang…Selv undervisere har brug for en opdatering en gang imellem 😉I disse dage er vores undervise...
26/08/2026

🔄 Softwareopdatering i gang…

Selv undervisere har brug for en opdatering en gang imellem 😉

I disse dage er vores undervisere ved at blive “softwareopdateret”* gennem et modul på deres erhvervspædagogiske diplomuddannelse.

For selvom vi hver dag underviser vores elever, skal vi selvfølgelig også selv blive ved med at lære og udvikle os.

Vi tror på, at god undervisning kræver faglig udvikling, nysgerrighed og de nyeste teorier og metoder – så vi hele tiden kan blive endnu bedre til at skabe læring, der virker i praksis.

Så mens eleverne arbejder på at blive dygtigere til deres fag, gør underviserne faktisk det samme. 💪

Nyeste version af underviserne er snart installeret… 🔧🧠

26/08/2026

Har I elever eller lærlinge i Ringkøbing-Skjern Kommune? Så kig med her.

Vi er i gang med at skabe Lærlinge Lounge – et nyt fællesskab for elever og lærlinge på tværs af fag og virksomheder i hele kommunen.

Målet er enkelt:
At give de unge et stærkere netværk, mere fællesskab og flere gode oplevelser på tværs af deres arbejdspladser og uddannelser.

For jer som virksomhed betyder det samtidig mulighed for at:

- Styrke trivsel og arbejdsglæde blandt jeres elever og lærlinge
- Skabe relationer til andre virksomheder i kommunen
- Blive synlige over for fremtidige medarbejdere
- Være en del af 3–5 årlige arrangementer med fokus på netværk, faglighed og fællesskab
- Få fri adgang til Protolab i åbningstiderne

Det kræver kun cirka 2 timer pr. arrangement fra lærlingens arbejdstid – men kan være med til at skabe værdi langt ud over selve arrangementet.

Har I en elev eller lærling, der bor eller arbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune?
Så vil vi meget gerne have jer med i fællesskabet.

Scan QR-koden på billedet eller kontakt os for at høre mere.

👉 Del gerne opslaget med en virksomhed, der har lærlinge eller elever og kunne have lyst til at være med.

Stort tak til Hansen & Larsen for at tage så godt imod vores teknisk designerelever 🙌Det var rigtig spændende at komme h...
12/08/2026

Stort tak til Hansen & Larsen for at tage så godt imod vores teknisk designerelever 🙌

Det var rigtig spændende at komme helt tæt på byggeprocessen og få et indblik i, hvordan tingene foregår i praksis. 🏗️

Det er altid dejligt, når virksomheder tager sig tid til at åbne dørene og vise os, hvad de arbejder med – det gør os både klogere og giver undervisningen en ekstra dimension.

Tak for en god dag og for at dele jeres viden med os! 😊

Hvordan klæder vi fremtidens faglærte på til den grønne omstilling? 🌱⚡Det er netop målet med Erasmus+ projektet REPower,...
03/08/2026

Hvordan klæder vi fremtidens faglærte på til den grønne omstilling? 🌱⚡

Det er netop målet med Erasmus+ projektet REPower, hvor vi på UCRS arbejder sammen med internationale partnere fra blandt andet Island, Italien og Tyrkiet om at udvikle innovative uddannelsesforløb inden for vedvarende energi.

Derfor havde vi i starten af juli besøg i Skjern af vores projektpartnere. Her var dagene fyldt med planlægning, videndeling og samarbejde om netop dét, projektet handler om: at udvikle fremtidens uddannelsesforløb med fokus på den grønne omstilling. 🌍

Sammen arbejder vi på at give både undervisere og elever nye kompetencer og praksisnære værktøjer inden for vedvarende energi – og på at bringe den grønne omstilling endnu tættere på erhvervsuddannelserne.

Project



Co-funded by the European Union. Views and opinions expressed are however those of the author(s) only and do not necessarily reflect those of the European Union or the European Education and Culture Executive Agency (EACEA). Neither the European Union nor EACEA can be held responsible for them.

Tror du, vi har 6 ugers sommerferie? 😃⛱️Nej, det har vi ikke.Til gengæld nyder vi dagene op til ferien, hvor værkstedern...
06/07/2026

Tror du, vi har 6 ugers sommerferie? 😃⛱️

Nej, det har vi ikke.

Til gengæld nyder vi dagene op til ferien, hvor værkstederne bliver lidt mere stille. Når eleverne er taget hjem, får underviserne mulighed for at gøre det, de også elsker – nemlig at få værktøjet tilbage i hænderne og bygge, forbedre og udvikle nyt undervisningsmateriale.

Og ja... der har også været lidt "børnearbejde" på værkstedet. 😉 Et par flittige hjælpere har været med på arbejde og med til at samle og bygge det nye undervisningsudstyr, som vores elever får glæde af, når de vender tilbage efter sommerferien.

Det er de dage, hvor vi får tid til at nørde, forbedre værkstederne og gøre undervisningen endnu bedre.

Vi glæder os allerede til at fylde værkstederne med liv igen efter ferien. Indtil da ønsker vi alle en rigtig god sommer! ☀️🔧

🎉 Tillykke til vores automatikteknikere! 🎉Vores automatikteknikere har nu bestået Grundforløb 2 og er klar til næste skr...
01/07/2026

🎉 Tillykke til vores automatikteknikere! 🎉

Vores automatikteknikere har nu bestået Grundforløb 2 og er klar til næste skridt i deres uddannelse.

Efter 20 ugers undervisning med både teori og masser af praktiske øvelser skal de nu ud på deres lærepladser. Her venter spændende opgaver hos alt fra fødevarevirksomheder og produktionsvirksomheder til servicevirksomheder, hvor de får mulighed for at udvikle deres faglige kompetencer i praksis.

Vi ønsker alle elever stort tillykke med den veloverståede GF2-prøve og held og lykke i læretiden. Vi glæder os til at følge deres udvikling som fremtidens automatikteknikere.

🎉 Tillykke til vores kommende montageoperatører! 🎉I sidste uge afsluttede dette hold deres Grundforløb 2 med en velovers...
29/06/2026

🎉 Tillykke til vores kommende montageoperatører! 🎉

I sidste uge afsluttede dette hold deres Grundforløb 2 med en veloverstået GF2-prøve.

Efter 20 ugers målrettet arbejde med både teori og praktiske opgaver har de nu gennemført grundforløbet og er klar til næste skridt på vejen mod at blive montageoperatører.

Stort tillykke til alle elever med det flotte resultat – og held og lykke med resten af uddannelsen!

🔧 Virksomhedsbesøg hos CeramicSpeed 🏭H1'erne på Montage har været på besøg hos CeramicSpeed i Holstebro, hvor de fik en ...
26/06/2026

🔧 Virksomhedsbesøg hos CeramicSpeed 🏭

H1'erne på Montage har været på besøg hos CeramicSpeed i Holstebro, hvor de fik en spændende rundvisning og et godt indblik i virksomhedens produkter og arbejde.

Besøget var en del af undervisningen om lejer, hvor eleverne fik mulighed for at opleve, hvordan teorien bliver anvendt i praksis. Det giver en ekstra dimension til undervisningen, når man kan se teknologien og produktionen på tæt hold.

En stor tak til CeramicSpeed for at tage så godt imod os og dele ud af deres viden.

Her er lidt billeder fra dagen. 📸

Adresse

Skolebyen 5
Skjern
6900

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 14:30
Tirsdag 08:00 - 14:30
Onsdag 08:00 - 14:30
Torsdag 08:00 - 14:30
Fredag 08:00 - 12:00

Telefon

+4596801500

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Skjern Tekniske Skole - Teknologi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Skjern Tekniske Skole - Teknologi:

Genveje

Del