Læsestedet i skoven

Læsestedet i skoven LÆSESTEDET I SKOVEN tilbyder intensive, individuelle læse/stave-kurser til børn og unge. LÆSESTEDET I SKOVEN er stedet, hvor dit barn vil finde læseglæden!

LÆSESTEDET I SKOVEN er spiret frem gennem mit ønske om at kunne hjælpe børn og unge med ordblindhed eller andre læse/stave-udfordringer. Jeg brænder for at undervise inden for alle områder af danskfaget og mine erfaringer viser, at når vi tør starte op fra bunden og bygge et solidt fundament for læsning og stavning gennem en varieret undervisning med fokus på bogstaverne, deres navne, former og ly

de, enkle læse- og stavestrategier og små daglige skridt på vejen mod læsning og stavning, ja, så vokser læse- og skriveglæden helt naturligt! Hos LÆSESTEDET I SKOVEN tilbydes individuelle, intensive læse/stave-kurser, der tilrettelægges med udgangspunkt i dit barns forudsætninger, så dit barn får lov til at udvikle sig i sit eget tempo med opgaver og materialer, der passer til barnets behov og læringsstile. Et kursus varer altid fire uger, så dit barn kender forløbets længde og ved, hvornår vi begynder og slutter. Jeg anbefaler fire gange en times undervisning om ugen i fire uger. Min erfaring viser, at daglig dosis, hvor læse- og stavestrategier trænes næsten hver dag i ugen, giver bedst effekt. Hver dag kan der repeteres og bygges en lille smule ovenpå. Dit barn vil blive meget motiveret af at mærke denne fremgang fra dag til dag og fra uge til uge. Samtidig har jeg også oplevet, at bliver forløbet for langt, vil dit barns motivation dale, og på et tidspunkt kan hjernen ikke kapere flere nye strategier. Hvis dit barn går i 0. til 9. klasse og har svært ved at følge klassens undervisning i dansk, er kommet skævt ind på læsning og stavning fra begyndelsen, bliver ked af det og frustreret, når der skal læses, har ordblindhed eller andre læse- eller stave-udfordringer kunne et læse/stave-kursus hos LÆSESTEDET I SKOVEN være et godt bud på en løsning. Her kan jeg hjælpe dit barn, også hvis det går i udskolingen, tage det ved hånden og med små skridt støtte dit barn i at opnå sikre læse- og stavefærdigheder. Det er aldrig for sent at lære at læse og stave! Jeg hedder Vibeke og blev uddannet lærer ved Aalborg Seminarium i 2001 med linjefag i dansk og matematik og har 22 års erfaring med undervisning i dansk. Allerede i mine første år som lærer havde jeg glæde af at få lov til både at undervise hele klasser fra 1. til 7. klasse i dansk, samtidig med at jeg også underviste børn på læse/stave-kurser, individuelt eller på små hold. Her havde jeg mulighed for at afprøve materialer, spil og bevægelsesaktiviteter og gennem årene har jeg samlet en masse viden om læsning, stavning, årsager til læse/stave-udfordringer og ikke mindst afprøvet undervisningsformer og materialer, så jeg kunne finde frem til, hvad der virker, når læsning og stavning udfordrer. Gennem de mange år som lærer har jeg også læst faglitteratur, deltaget i korte og lange kurser og fulgt den nyeste forskning, så jeg altid har været så velkvalificeret, som muligt, til at hjælpe mine elever. Det er vigtigt for mig, at der

👋 VELKOMMEN IGEN... 👋.. til Frederik! 😊Det er ikke ret længe siden, Frederik var her sidst. Han har haft en kort periode...
08/06/2026

👋 VELKOMMEN IGEN... 👋
.. til Frederik! 😊

Det er ikke ret længe siden, Frederik var her sidst. Han har haft en kort periode med træning derhjemme, og nu kan vi lige nå et sidste kursus inden sommerferien! ☀️

Frederiks seneste kurser har været planlagt med fokus på, at han fik mulighed for at lære nogle enkle læsestrategier til forskellige slags ord, og så har vi trænet dem alle, så han nu har:

👏 FLEKSIBLE LÆSESTRATEGIER! 👏

Det er gået så fantastisk godt! Frederik er top motiveret og arbejder vildt flot!!! 📖👌📚

Men stavningen har vi forsømt en smule for at kunne dedikere os fuldt ud til læsningen.

Derfor bruger vi det sidste kursus i 8. klasse på at øve stavestrategier og grammatik! 📄🌱✍️

Det må I høre mere om, hvordan vi gør, i de næste opdateringer her på Facebook. Følg endelig med, så du også bliver klogere på, hvordan dit barn kan styrke sin stavning...

Endnu en gang velkommen til dig, Frederik! Det er en fornøjelse at arbejde sammen med dig igen! 🥰

Mange læseglade hilsner
Vibeke

📚 LÆSNING UDEN BESVÆR... 📚Det er altså helt klart lettest at få læst næsten hver dag derhjemme, hvis dit barns læsning g...
06/06/2026

📚 LÆSNING UDEN BESVÆR... 📚

Det er altså helt klart lettest at få læst næsten hver dag derhjemme, hvis dit barns læsning glider let og uden besvær! 👏

🌿 Har dit barns lærer også opfordret jer til at øve læsningen mere derhjemme?

🌿 Bliver læsetræningen mere til en læsekamp end læsehygge hos jer?

🌿 Er du bekymret for dit barns læseudvikling, fordi du oplever, at dit barns læsning er gået helt i stå?

Så er det lige præcis sådan nogle udfordringer, jeg kan hjælpe med!

På et læse/stave-kursus får dit barn styr på sine læsestrategier og lærer at læse lange ord og sværere bøger.
Når dit barn får mere fagligt overskud, så vil dit barn få mere tillid til sine egne evner, og så bliver det meget lettere for jer at øve læsningen derhjemme uden konflikter! 📖🙂📚

Der er ikke flere ledige pladser på mine intensive læse/stave-kurser i dette skoleår, og pladserne i efteråret begynder allerede at blive besat...

Så hvis du ønsker en af de sidste pladser på et læse/stave-kursus til dit barn efter sommerferien, vil jeg anbefale dig at reservere den hurtigst muligt! 🍂☀️🍁

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive på mobilnr. 41 15 12 23, hvis du har spørgsmål eller ønsker at kigge forbi til et gratis og uforpligtende infomøde! 😊

Mange læseglade hilsner
Vibeke

🥂 TAK FOR DENNE GANG... 🥂Fire fantastiske uger sammen med Jakub er fløjet af sted... Det har været en kæmpe fornøjelse a...
02/06/2026

🥂 TAK FOR DENNE GANG... 🥂

Fire fantastiske uger sammen med Jakub er fløjet af sted...

Det har været en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med sådan en hyggelig og rar gut som Jakub

Han er på en og samme tid sød, hyggelig og sjov! 😊

Så du kan nok gætte, at undervisningstimerne sammen med Jakub føltes meget korte!

Vi har sammen taget de ikke-lydrette måltrapper helt fra bunden og har arbejdet os langt op, så Jakub nu har fået flot styr på både lang og kort vokal, dobbeltkonsonant, stumt d, vokaltrappen og læse- og stavestrategier til ikke-lydrette ord! 👏

Det er da bare fantastisk!!!

Det var jo lige netop det, der var målet for Jakubs kursus: At han skulle lære de grammatiske regler og kunne se, hvordan kendskabet og forståelsen ville hjælpe ham med at læse og stave de ikke-lydrette ord rigtigt!

Så det skulle selvfølgelig fejres med både boblevand, snacks og en gave, da vi rundede kurset af! 🥂🍿🎁

Ha' en rigtig skøn tirsdag aften! 💚

Mange læseglade hilsner
Vibeke

🌻 ET SENSOMMER-KURSUS!? 🌻Overvejer du at reservere en plads på et kursus hos Læsestedet i Skoven? 🏡🌿 Er det svært for di...
31/05/2026

🌻 ET SENSOMMER-KURSUS!? 🌻

Overvejer du at reservere en plads på et kursus hos Læsestedet i Skoven? 🏡

🌿 Er det svært for dig at motivere dit barn til at læse hjemme?

🌿 Kan du mærke, at dit barn bliver ked af det, når der skal laves lektier?

🌿 Har dit barn svært ved at læse alderssvarende tekster i skolen?

Så er det lige præcis sådan nogle udfordringer, jeg kan hjælpe med!

På et læse/stave-kursus får dit barn styr på sine læsestrategier og lærer at læse lange ord og sværere bøger!
Når dit barn får mere fagligt overskud, så vil dit barn få mere tillid til sine egne evner og mod på at lære en masse nyt! 😊

Vi er allerede godt i gang med de sidste kurser inden sommerferien. Mine elever er i fuld gang med at øve ikke-lydrette strategier, læsning og stavning. Hvis du også gerne vil støtte dit barn i at få lettere ved at læse og stave, er det nu, du skal gøre noget ved det!

Der er ikke flere ledige tider i dette skoleår, og pladserne i efteråret begynder allerede at blive besat... 🍂

Så hvis du ønsker en af de sidste pladser på et læse/stave-kursus til dit barn efter sommerferien, vil jeg anbefale dig at reservere den hurtigst muligt! ☀️

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive på mobilnr. 41 15 12 23, hvis du har spørgsmål eller ønsker at kigge forbi til et gratis og uforpligtende infomøde! 🌱🙂🌿

Mange læseglade hilsner
Vibeke

Jeg deler lige dette fremragende opslag fra Ordblindeforeningen Danmark...Børn i grundskolen kan te**es for ordblindhed ...
29/05/2026

Jeg deler lige dette fremragende opslag fra Ordblindeforeningen Danmark...

Børn i grundskolen kan te**es for ordblindhed i to test-perioder:

🍃 I marts, april og maj

🍂 I oktober, november og december

Dog først fra marts måned i 3. klasse.

Hvis dit barn lige er blevet diagnosticeret med ordblindhed, er der altså god hjælp at hente i ordblindeforeningen!

Del endelig dette opslag eller tag en ven, der kunne have glæde af at læse det! 😊

Rigtig god weekend til dig! 🌿☀️🌳

Mange læseglade hilsner
Vibeke

👣 VOKAL-TRAPPEN 👣Her på billedet ser du en natur-udgave af "Vokal-trappen". Den er lavet af et par søde børn fra en 3. k...
27/05/2026

👣 VOKAL-TRAPPEN 👣

Her på billedet ser du en natur-udgave af "Vokal-trappen". Den er lavet af et par søde børn fra en 3. klasse, som jeg havde udeskole sammen med... 🌳

Jakub og jeg har også arbejdet med "Vokal-trappen", men vi var så fokuserede, at jeg glemte at snuppe et billede af det. 😉

Til sidst byttede vi roller. Jeg legede elev og stillede en masse spørgsmål, og Jakub forklarede mig om de tre huse, trappetrinnene, vokalerne og hvordan "Vokal-trappen" kan være en hjælp, når du skal stave de svære, ikke-lydrette ord! 🏠🏠🏠

Jakub var en fantastisk lærer, og jeg fik en rigtig god forklaring på det hele!

Vi havde nemlig hele ugen øvet og taget alle læringsstilene i brug:

👀 Vi kiggede på en fin planche med trappen...

👂Vi talte om trappetrinnene, og Jakub fik et lille oplæg om, hvordan den virker...

👐 Vi fik både kort med vokaler og billeder i hænderne, så vi kunne placere vokalerne rigtigt i forhold til hinanden og prøve trappen i praksis...

🤸‍♀️ Vi smuttede ned på min trappe, lagde vokalerne på de rigtige trappetrin og lavede step-træning på trappen og hoppede op og ned med billeder i hænderne, mens vi øvede stavningen...

🐟 Et billede af en "fisk".... "Jeg siger E, men jeg skriver I i fisk!"

Jakub syntes det var let og fik super hurtigt styr på det hele... og derfor kunne han så fint undervise mig i stoffet... og det er jo en af de bedste måder at tjekke, om du har forstået noget nyt!

På et læse/stave-kursus ved Læsestedet i Skoven tager vi det i dit barns tempo, og undervisningen tager udgangspunkt i dit barns læringsstile! 👀👂👐🤸‍♀️

Har dit barn behov for at tage det stille og roligt og øve med mange gentagelser, så tager vi fat på stoffet et skridt ad gangen. 🏡🚶‍♀️

Hvis dit barn har enkelte faglige huller og hurtigt forstår de grammatiske regler, så løber vi lidt hurtigere igennem emnerne. 🏡🏃‍♀️

Alle læse/stave-kurserne er individuelle og tilrettelægges med udgangspunkt i lige netop dit barns forudsætninger! 😊

Jeg ønsker dig en herlig aften! 🌱☀️🌿

Mange læseglade hilsner
Vibeke

📖 EN ORDBLINDETEST... 📖.. kan ikke stå alene!Resultatet i en ordblindetest viser, om dit barn har ordblindhed, fonologis...
25/05/2026

📖 EN ORDBLINDETEST... 📖
.. kan ikke stå alene!

Resultatet i en ordblindetest viser, om dit barn har ordblindhed, fonologiske vanskeligheder eller ikke har ordblindhed.
Det er den viden, du får, når du finder ud af, om dit barn placerer sig i den røde, gule eller grønne kategori. 🔴🟡🟢

Ordblindetesten gennemføres på forholdsvis kort tid, og resultatet giver dig ikke en dyberegående viden, om dit barns kompetencer. Du får ikke viden om dit barns styrker og udfordringer.

Hvis du vil støtte dit barn i at udvikle både læsning og stavning og hjælpe dit barn med at få vigtig viden om sig selv, så dit barn får lettere ved at lære noget nyt og tro på sig selv, skal der flere prøver til. Derfor må en ordblindetest aldrig stå alene...

Det er vigtigt, at du og dit barn får mulighed for at kigge ind bag ved resultatet i ordblindetesten!

Der er nemlig ikke to ordblindheder, der er ens!

Ordblindhed kan give udfordringer i meget høj grad, hvor det påvirker både læsning, stavning og andre dele af det boglige arbejde og hverdagen. 📚📄✏️

Ordblindhed findes også i mildere grad, hvor det kun påvirker enten læsning eller stavning eller arbejdstempoet for personen med ordblindhed. 🕰

Ud over vanskeligheder med skriftsproget kan mennesker med ordblindhed også have yderligere udfordringer med at danne overblik og skabe struktur f.eks. ved opgaveløsning og en større skriftlig opgave, være udfordrede ift. arbejdshukommelsen eller have sproglige udfordringer ift. udtale, ordforråd, sprogforståelse og ordmobilisering, det at kunne finde ord frem både mundtligt og skriftligt. 💬

Det er vigtigt at pointere, at personer med ordblindhed er akkurat lige så forskellige, som alle andre mennesker er! 🌈

Dit barn er hverken mindre intelligent eller mere doven, hvis det har ordblindhed! 🧠

Den ordblinde hjerne har bare behov for at gå andre veje og arbejde anderledes, når det gælder anvendelsen af bogstaverne og deres lyde! 🔡💬

Hvis dit barn bliver undervist og lærer nogle enkle strategier til at læse, stave, skrive tekster og forstå det, dit barn læser, vil det på trods af ordblindheden opleve, at man sagtens kan begå sig i en verden fyldt med skriftsprog! 🙂

Hos de yngste kan tegn på ordblindhed være:

👶 Udfordringer ved at udvikle talesproget.

👶 Ordforrådet udvides ikke så hurtigt som hos de jævnaldrende.

Ved skolestart er tegn på ordblindhed:

👧 Udfordringer med at huske bogstavernes symboler.

👧 Vanskeligheder med at arbejde med forlyd, rim og bogstavernes lyde.

Videre i skoleforløbet kan tegn på ordblindhed være:

👦 Udfordringer med at lære at læse.

👦 Vanskeligheder med at lære at stave.

Der kan være mange årsager til, at et barn har svært ved at følge med i den tidlige danskundervisning, så er du bekymret, er det altid en god ide at kontakte dit barns lærer!

Ordblindhed kan også være kombineret med andre sproglige udfordringer, hvor det kan være vanskeligt at finde de rigtige og velvalgte ord, når der skal tales eller skrives. Måske har dit barn svært ved at hente ordene frem, ordmobilisering, eller måske er dit barns ordforråd ikke så stort? 🤔

I forbindelse med ordblindhed ser man også ind imellem, at hukommelsen kan drille. Det kan være, at dit barn bruger så meget energi på at afkode teksten, at det bagefter er svæt at forstå eller huske den, så den kan bruges i det videre arbejde.

Dit barn kan sagtens lære at læse og stave, selvom det har ordblindhed! Det kræver en systematisk og veltilrettelagt undervisning og en lidt større indsats!

🌿 Har dit barn behov for hjælp til at udvikle læsningen og/eller stavningen?

Jeg vil meget gerne hjælpe og tilbyder en udvidet forprøve, hvor I får lige netop den viden om dit barn, der kan gøre en kæmpe forskel!

Ved et intensivt og individuelt fire ugers læse/stave-kursus kan dit barn lære strategier og redskaber, der gør læsning og stavning meget lettere.

Du er velkommen til at kontakte mig på Messenger eller på mobilnr. 41 15 12 23, hvis I er interesserede i et gratis og uforpligtende infomøde. 😊

Mange læseglade hilsner
Vibeke

🐛 LANG OG KORT VOKAL 🦗Her på billedet kan du se Jakub. Han er på jagt efter små kort med billeder på i min stue. Hvis du...
23/05/2026

🐛 LANG OG KORT VOKAL 🦗

Her på billedet kan du se Jakub. Han er på jagt efter små kort med billeder på i min stue. Hvis du vil vide, hvorfor han bruger undervisningstiden hos mig på den slags, så læs med her... 👀

Når børnene har godt styr på bogstaverne og lydene og har fået lært at læse og stave ved at lydglide, så er de ved at være parate til at lære mere om de ikke-lydrette ord...

Basis for at blive dygtig til at læse og stave alle ord, ikke kun de lydrette, er, at du lærer om LANG og KORT VOKAL!

🌿 Altså, er bogstaver ikke bare bogstaver?

🌿 Hvordan kan de være lange og korte?

Tjae, så enkelt er det desværre ikke... Det er vigtigt at kunne høre forskel på de to, når du skal stave. Når du skal læse, hjælper det at kende reglerne, så du bedre kan læse ordet og få det til at lyde rigtigt!

🐛 Ord med LANG VOKAL er de letteste! De er lydrette, de staves, som de siges, udtales laaaaangt og skal have en enkelt konsonant efter vokalen. Ordet "rose" har lang vokal. 🌹

🦗 Ord med KORT VOKAL er ofte ikke lydrette, de udtales kort med et stød på, de kan skifte vokallyd, have dobbeltkonsonant og stumt d, så de er lidt sværere at stave. Ordet "hest" har kort vokal. 🐎

Hos Læsestedet i Skoven er noget af det første, vi arbejder med på et ikke-lydret læse/stave-kursus lige netop at høre forskel på ord med LANG og KORT VOKAL.
Det er lidt svært og kræver en del øvelse, men når vi øver på mange forskellige måder, bliver det heldigvis hurtigt lettere! 🏡🙂👏

Jakub har øvet sig så flot! Han har udtalt en masse ord og har forsøgte at sige dem både med lang og med kort vokal. Mens han gjorde det, trak han i en elastik, og hvis ordet lød rigtigt og kunne trækkes som elastikken, havde ordet lang vokal... og så vidste han lige præcis, hvordan han skulle stave det!

Lød ordet helt skørt på den lange måde, havde ordet kort vokal, og så skulle Jakub have fat i alle de ikke-lydrette regler for at stave det!

For at vi ikke skulle sidde stille hele tiden, gemte jeg billeder af de ord, vi skulle øve, så kunne vi nemlig kombinere træningen med en lille, sjov leg! 👏

Hvis dit barn udfordres af at læse og/eller stave de ikke-lydrette ord og høre forskel på ord med lang og kort vokal, er der hjælp at finde!👍

Du er meget velkommen til at kontakte mig for at høre mere eller aftale et gratis og uforpligtende infomøde! 😊

Mange læseglade hilsner
Vibeke

📌 NY TEST-PERIODE... 📌Jeg har helt glemt at dele denne nyhed med dig!Tidligere på året kom der nyt fra Undervisningsmini...
21/05/2026

📌 NY TEST-PERIODE... 📌

Jeg har helt glemt at dele denne nyhed med dig!

Tidligere på året kom der nyt fra Undervisningsministeriet...

Fra efteråret 2026 indføres en ny test-periode til den nationale ordblindetest.

Det betyder at børn i indskolingen stadig først kan te**es for ordblindhed fra marts i 3. klasse, men at børn fra 4. til 9. klasse nu kan te**es i to perioder:

🍃 Om foråret i marts, april og maj.

🍂 Om efteråret i oktober, november og december.

Nu behøver børn i folkeskolen ikke længere at vente så længe på afklaring, hvis de har læse/stave-vanskeligheder, og der er bekymring ift. ordblindhed.

Læs mere i artiklen her og kontakt dit barns dansklærer, hvis du er bekymret for dit barns læse- eller staveudvikling! 🫶

Mange læseglade hilsner
Vibeke

Nu skal elever ikke vente et år på at blive testet for ordblindhed.

Tidligere har elever i 4.-9. klasse kun kunne te**es for ordblindhed i marts, april, maj og juni måned. Nu udvides testperioden fra én til to testperioder, så elever også kan te**es for ordblindhed i oktober, november og december.

Ordblindetesten har siden 2015 været et vigtigt redskab til at identificere børn og unge med ordblindhed. De to testperioder betyder øget fleksibilitet til grundskolerne i opsporingen af ordblindhed.

Læs mere: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2026/februar/nu-skal-elever-ikke-vente-et-aar-paa-at-blive-testet-for-ordblindhed

🚗 LYDRET OG IKKE-LYDRET 🚂Dansk er ikke det letteste sprog at lære... og det er slet ikke særligt simpelt, når der skal l...
19/05/2026

🚗 LYDRET OG IKKE-LYDRET 🚂

Dansk er ikke det letteste sprog at lære... og det er slet ikke særligt simpelt, når der skal læses og staves... 📚✏️📄

Når børn begynder i skole skal de lære hele fire forskellige alfabeter! JA! Du læste rigtigt! Fire gange 29 bogstaver, hvis vi tager "w" med! 😯

"Hvordan det?" tænker du måske.

🌱 29 forskellige STORE bogstavers former

🌱 29 forskellige små bogstavers former

🌱 29 forskellige bogstavers navne

🌱 29 forskellige lyde, en til hvert bogstav

Så vi stiller store krav til børnene og alt det, de skal have styr på, inden de kan tage fat på at lære at læse og stave!
.. og ikke nok med det! Når alle bogstavernes former, navne og lyde er på plads, så begynder de voksne også at fortælle om alle de bogstaver, der har mere end en lyd! 😳

På dansk har bogstaverne ikke kun en lyd til hvert bogstav, så når du skal læse, skal du måske anvende bogstavets almindelige lyd, men det kan også være, at du skal læse med en af de andre lyde til bogstavet... 🔡

Hvis du læser en dansk bog, er der få lydrette ord og rigtigt mange ikke-lydrette ord, så hvis du skal udvikle din læsning og få lettere ved at læse de mere udfordrende og spændende bøger, er du nødt til at lære, hvordan du læser ikke-lydrette ord! 📖

🚗 LYDRET betyder at ordene staves, som de siges, og at du kan glide på lydene, når du læser ordet. Lige som i "b... i... l..."

🚂 IKKE-LYDRET betyder at ordene staves, anderledes, end de siges, og at du er nødt til at anvende grammatiske regler, når du læser ordet. Lige som i "t... o... g..." der lyder som "tåv". Vokaler og konsonanter kan skifte lyd, og der kan være stumme bogstaver i ikke-lydrette ord.

Her på billedet kan du se Jakub. Han er ved at øve ikke-lydret læsning med "Vokalalarm-strategien"...

Den kan hjælpe os med at læse de ord, hvor vokalerne skifter lyd f.eks. i ordet "hest", hvor "e" lyder som et "æ". 🐎💬😊

God fornøjelse med at støtte dit barn i at læse ikke-lydrette ord og bøger! 📚

Mange læseglade hilsner
Vibeke

Adresse

Mosskovvej 15
Skørping
9520

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 17:00

Telefon

+4541151223

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Læsestedet i skoven sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Læsestedet i skoven:

Genveje

Del