25/08/2026
MØD VORES MEDARBEJDER! 👋
Her møder du Lærke Ebbesen, Administrative & Executive Assistant hos Lolks, som til daglig arbejder med økonomi, bogholderi, IT, systemer og forskellige projekter på tværs af virksomheden.
"Jeg hedder Lærke, er 21 år og bor i Skærbæk. Min vej ind i industribranchen har været lidt atypisk. Jeg kom direkte fra handelsgymnasiet i Tønder og kom i kontakt med Lolks, selvom de faktisk ikke søgte nogen. Jeg fik chancen og startede som piccoline, men har siden fået flere opgaver, mere ansvar og en større rolle i virksomheden.🙌
I dag arbejder jeg tæt på virksomhedens drift og ledelse, og det er noget af det, jeg synes er mest spændende. Jeg får lov til at bruge noget af det, jeg lærte på handelsgymnasiet, i praksis og samtidig hele tiden udvikle mig. En af de mest spændende opgaver, jeg har været en del af, har været implementeringen af vores nye ERP-system.🩵
Det, jeg især sætter pris på ved Lolks, er kulturen og samarbejdet. Der er plads til alle, stor respekt for hinanden og et godt fællesskab på tværs af kontoret, værkstedet og resten af virksomheden.
Hvis jeg skal beskrive Lolks, må det være med ordene fællesskab og ordentlighed.
På sigt drømmer jeg om at videreuddanne mig og skabe en spændende karriere – og jeg ved, at jeg kommer til at tage rigtig meget af det, jeg har lært hos Lolks, med mig videre."✨