25/11/2025
Myretuen lukker efter fem gode år i Sindal
På grund af et faldende børnetal har en enig bestyrelse desværre måttet konstatere, at det ikke længere er muligt at opretholde driften af to daginstitutioner i Sindal.
Myretuen vil derfor lukke med udgangen af denne måned.
I forbindelse med lukningen har der været et tæt og konstruktivt samarbejde med Hjørring Kommune om omplacering af alle børn. Flere forældre har ønsket at flytte deres barn/børn til Børnehuset Sindal, hvilket har medført, at der i denne uge gennemføres brobygning mellem Myretuen og Børnehuset i et fælles samarbejde.
Bestyrelsen ønsker at rette en stor tak til både nuværende og tidligere forældre, samarbejdspartnere, venner af huset samt til personalet for en fantastisk tid i Myretuen. Jeres engagement og støtte har været uvurderlig.
– Bestyrelsen, 25. november 2025