Onsbjerg Lilleskole, Samsø

Onsbjerg Lilleskole, Samsø Tryg, overskueligt og kærligt. Respekt for forskellighed. Kompetent undervisning. Fælles skolemad På skolen undervises børn fra børnehaveklasse til og med 9. I ca.

KORT OM ONSBJERG LILLESKOLE
Onsbjerg Lilleskole er en selvejende institution, som er tilsluttet landsforeningen ”Lilleskolerne”. klasse, og skolegangen kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Nøgleordene er: tryghed, udfordringer, glæde, nærvær, fællesskab og medansvar. Der er indmeldt 71 børn på skolen i august 2016. Børnene er inddelt i fire grupper:
Yngste: 0.— 1. klasse
M

ellem 1: 2.— 3. klasse
Mellem 2: 4.— 6. klasse
Ældste: 7.— 9. klasse

Forældre, der kan tilslutte sig skolens grundlag, kan få deres barn optaget på skolen, hvis skolen skønner, at barnet kan indgå i børnegruppen. Beslutning om optagelse træffes af skolelederen i samråd med de øvrige medarbejdere. Vi har indskrivning hele året. SKOLENS FÆLLESSKAB
Vi vægter fællesskabet højt både i dagligdagen på skolen og ved specielle lejligheder. Det gør vi blandt andet ved:
- Morgensamling med sang, musik, dans, indslag og samtale
- Fælles spisning til frokost
- Undervisning på tværs af alder
- Motion og bevægelse
- Fortælletimer
- Fælles rejser
- Arrangementer og begivenheder med og uden forældre og gæster

UNDERVISNINGEN
Al god undervisning starter med gode lærere. Det er vigtigt for os at have rummelige, veluddannede, erfarne og meget nærværende og engagerede lærere, der udgør et udviklende arbejdsfællesskab. Vi vægter fagligheden meget højt og har følgende fag på skemaet: dansk, matematik, engelsk (fra 0. klasse), tysk (fra 6. klasse), drama, musik, fysik (fra 7. klasse), fortælletime, madlavning, idræt, billedkunst og temafag, hvor geografi, historie, samfundsfag, religion og biologi indgår. I løbet af et skoleår underviser vi også i seksualundervisning og svømning. Hver dag læser børnene 20 minutter, enten selv eller sammen med et større barn, inden undervisningen starter. Dette styrker børnenes læsning, hvilket er essentielt i såvel dansk som i øvrige fag. Vi har meget fokus på at yde en professionel inklusionsindsats, så alle børn, uanset evner og færdigheder, kan indgå i et udbytterigt og udviklende samarbejde i klassen. Til børn, der har behov for en ekstra faglig indsats, tilbyder vi specialundervisning. Sammen med forældre og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) afdækker vi behovet, og børnene vil så modtage eneundervisning eller undervisning i en lille gruppe i en del af ugens lektioner. Der er lektiecafé to eftermiddage om ugen, hvor børnene kan få hjælp til deres lektier. Vi vægter brugen af IT meget højt. Der er computere og internet til rådighed for børnene, og arbejdet med disse er en vigtig del i skolens undervisning. I alle klasselokaler er der 70 tommer touchskærme til at understøtte IT i undervisningen. Der kan læses mere om IT på Onsbjerg Lilleskole her. Undervisningen omfatter noget til både krop, hoved, fantasi og følelser, så børnene kan udvikle sig alsidigt. Vi målretter undervisningen til det enkelte barn, og vi har meget fokus på, at børn lærer forskelligt og skal lære så meget, de overhovedet kan. Fag/færdigheder og den personlige udvikling er ligeværdige størrelser i undervisningen. Eleverne skal både lære forskellige fag, lære om verden og samtidig lære at være sammen med andre. Vi griber ind, hvis børnene har konflikter, og arbejder med at udvikle gode redskaber til konfliktløsning og samarbejde. Temaundervisning og projektarbejde har en vigtig placering på Onsbjerg Lilleskole. ti af skoleårets uger har vi temauger. Ved at arbejde med det samme tema i alle ugens lektioner åbnes der mulighed for fordybelse og alternative og mere tidskrævende tilgange til det faglige stof. I temaugerne arbejder vi med matematik, dansk, engelsk, tværfaglige forløb, billedkunst, drama, musik, IT, naturvidenskab mm. Vi har, udover den mere traditionelle undervisning, fokus på at kombinere bevægelse og læring. Vi inviterer ofte gæstelærere udefra og har mange ture væk fra skolen, hvor børnene får et praktisk perspektiv på det, de har lært i klasselokalet

SKOLEMAD
Vi har fælles skolemad hver dag. I pausen kl. 9.45 får børnene et sundt mellemmåltid. Det kan være gulerødder, æbler eller brød. Kl. 11.15 spiser elever og medarbejdere en veltillavet, overvejende økologisk, frokost sammen. Børnene er på skift med til at lave maden og dække bord. Skolens kostpolitik kan ses på hjemmesiden

SKOLEREJSER
At rejse med børnene er for os et vigtigt fagligt, socialt og pædagogisk redskab. Desuden ønsker vi at give børnene en forståelse for det land, de vokser op i, og ruste dem til et liv, der på et tidspunkt vil foregå væk fra Samsø. De skal, udover at kunne begå sig på Samsø, kunne begå sig i Danmark og internationalt. Vi rejser hele skolen sammen én gang om året på en længere tur. Vi besøger en dansk landsdel og lærer en masse om stedet og hinanden. Vi bestræber os på, at man i et skoleliv på Onsbjerg Lilleskole har været i de fleste landsdele i Danmark. Derudover tager vi på endagsture til fastlandet, blandt andet for at tage i svømmehal. Når børnene kommer i ældste klasse, deltager de årligt i Lilleskolefestivalen, hvor de over tre dage laver og oplever musik og teater sammen med 1700 andre lilleskolebørn fra hele Danmark. Ældste klasse har årligt en uges besøg af en hollandsk skoleklasse — en klasse, som de i samme skoleår besøger en uge i Holland. Børnene bor privat sammen med et barn fra den hollandske klasse; både i Danmark og i Holland. Alle skolerejser er inkluderet i skolepengene. SFO
Når skoledagen slutter, starter vores SFO for børnene fra børnehaveklasse til og med 3. I SFO’en er der mulighed for at deltage i aktiviteter eller ”bare” have det sjovt med legekammeraterne. Der serveres mad i SFO kl. 13.30, og børnene følges til skolebus af en voksen. Der er ligeledes SFO om morgenen inden skolestart. FORÆLDRESAMARBEJDE
Vi vægter et godt forældresamarbejde og -engagement højt. Det er vigtigt for os og børnenes skolegang, at der er et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Derfor forpligter man sig ved indskrivningen til blandt andet:
- at samarbejde med lærerne om børnene
- at være med til at debattere skolens liv og udvikling
- at deltage i arbejdsdage og rengøring
- at være behjælpelig ved fælles arrangementer
- at være aktiv i bestyrelses- og udvalgsarbejde

Forældre er altid velkomne til at deltage i skolens aktiviteter og dagligdag, og vi trækker ofte på forældrenes evner, erfaringer og kontakter i vores hverdag.

ØKONOMI
Skolens økonomiske grundlag er statstilskud og forældrebetaling. Forældrebetalingen udgør pr. 1. januar 2017:
Skolepenge: 950 kr. pr. måned
Skolemad (obligatorisk): 225 kr. måned
SFO: 600 kr. måned. Der kan søges fripladstilskud til skolepenge og SFO-betaling. Søskendereduktion på skolepenge: Andet barn 50%, tredje barn gratis. Udmeldelse: Med 1 måneds varsel, skriftligt til udgangen af en måned. Alle rejser og undervisningsmaterialer er inkluderet i skolepengene. Det er muligt at søge skolebuskort.

10/09/2018

Kære alle.

Nu hedder vi Samsø Frie Skole, så hvis I gerne vil blive ved med at følge os, finder I os her:

Velkommen til Samsø Frie Skole – Skolen for Børnedygtighed.
På Samsø Frie Skole undervises b?

Kære alle.Det svinder lidt, men vi vil så gerne have, at det svinder noget mere...Vi har stadig store mængder glemmetøj ...
04/07/2018

Kære alle.

Det svinder lidt, men vi vil så gerne have, at det svinder noget mere...

Vi har stadig store mængder glemmetøj liggende i festsalen, og på fredag pakker vi resterne sammen og kører dem til genbrug. Så kom og kig og find (måske) lige det, du har savnet.

Kærlig hilsen Tøjpatruljen på Onsbjerg Lilleskole

Rigtig god sommerferie til store og små!Se billeder fra sidste skoledag via nedenstående link
30/06/2018

Rigtig god sommerferie til store og små!

Se billeder fra sidste skoledag via nedenstående link

Sidste skoledag, 29. juni 2018 Dennis havde bagt de dejligste morgenboller, som vi satte til livs med god appetit, før vi ryddede op og gik til første samling. Sebastian bad børnene fortælle om deres bedste minder fra deres tid på Onsbjerg Lilleskole og også om, hvad de gik og glædede sig mes...

Tak for mad og tak for i aften - vi sover (næsten) alle nu (eller snart)!Se billeder via nedenstående link
28/06/2018

Tak for mad og tak for i aften - vi sover (næsten) alle nu (eller snart)!

Se billeder via nedenstående link

Sommerfest, 28. juni 2018 Efter en dag fyldt med oprydning, klargøring og hygge i klasserne, er det ikke så ringe at fortsætte hyggen om aftenen sammen med forældre og søskende. På skoleårets sidste aften var vi alle – børn, børnenes familier og skolens medarbejdere – inviteret til den ...

Alle gode gange tre: Skoleårets sidste udflugt blev et rigtig sejt besøg på Naturskolen, hvor fjordens dyreliv blev udfo...
27/06/2018

Alle gode gange tre: Skoleårets sidste udflugt blev et rigtig sejt besøg på Naturskolen, hvor fjordens dyreliv blev udforsket med net og vandkikkert og masser af nysgerrighed.

Se billeder af begejstrede børn, fotogene fisk, rødmende rejer og kool krabber via nedenstående link

0.-5. klasse på Naturskolen, 27. juni 2018 Den sidste skønne udflugt i dette skoleår gik til Naturskolen, hvor vi blev mødt af Peter Boll og Bjarne Manstrup. De ældste børn skulle med Peter og de yngste børn med Bjarne ud for at se på dyrelivet i fjorden. De to grupper drog af sted i hver si...

Huhej, hvor vi gik! Endnu en dejlig dag i afslutningsugen, hvor vi var på besøg hos Dennis. Tusind tak, fordi vi måtte k...
26/06/2018

Huhej, hvor vi gik! Endnu en dejlig dag i afslutningsugen, hvor vi var på besøg hos Dennis. Tusind tak, fordi vi måtte komme, Dennis!

Se flere animalske og kannibalske billeder via nedenstående link

0.-5. klasse på besøg hos Dennis, 26. juni 2018 Og siger man, at man ikke skal gentage en succes. Vores besøg Dennis siger absolut det modsatte. I højt humør og lige så høj sol vandrede vi i flok ud til Dennis, hvor de modige børn straks hoppede i den berygtede kannibalgryde, der i dagens an...

Så er vi her igen!
26/06/2018

Så er vi her igen!

Tak for en skøn, skøn strandtur til alle de glade og seje børn - nu er vi godt i gang med den sidste skoleuge!Se flere v...
25/06/2018

Tak for en skøn, skøn strandtur til alle de glade og seje børn - nu er vi godt i gang med den sidste skoleuge!

Se flere vandede billeder via nedenstående link

0.-5. klasse på tur til Sælvigbugten, 25. juni 2018 Ingen sidste skoleuge uden en badetur. Igen i år tog vi cyklerne frem og trampede af sted til stranden ved Sælvig, og er der noget børnene på Onsbjerg Lilleskole også kan, så er det da at cykle! På ingen tid fik vi et par kilometer i fødd...

Der blev klappet, fodret, malket, smagt, quizzet og fundet vej. Jord var på heldagstur fra syd til nord og fra jord til ...
25/05/2018

Der blev klappet, fodret, malket, smagt, quizzet og fundet vej. Jord var på heldagstur fra syd til nord og fra jord til bord.

Se billeder fra den dejlige dag via nedenstående link

Jord-børnene på tur, 23. maj 2018 Onsdag var turdag for Onsbjerg Lilleskoles yngste klasse. Jordklassen startede dagen på besøg hos Samsøs sidste mælkeproducent, Karsten Christiansen i Kolby. Vi fik lov til at se hele den flotte produktionslinje, lige fra fodring af kalvene til malkning af kø...

Tak til alle deltagende i skolerejsen - stemningen var i top, og nu er vi glade og trætte hjemme igen.
19/05/2018

Tak til alle deltagende i skolerejsen - stemningen var i top, og nu er vi glade og trætte hjemme igen.

Skolerejse til Bjedstrup, 18. maj 2018 Så kom vi hjem igen med fuld musik. Tusind tak til alle jer, der var med til at gøre turen så skøn. Tak til de medrejsende og -hjælpende forældre og ikke mindst tak til alle børnene, der sørgede for den ualmindeligt gode stemning, som gjorde turen helt ...

Postkort fra skolerejsens tredje og nok vådeste dag.Se de vandige billeder (og også dem fra talentshowet) via nedenståen...
19/05/2018

Postkort fra skolerejsens tredje og nok vådeste dag.

Se de vandige billeder (og også dem fra talentshowet) via nedenstående link

Skolerejse til Bjedstrup, 17. maj 2018 Skolerejsens sidste hele dag var fuld af vand på flere forskellige måder: De ældste børn skulle på kanotur på Gudenåen, mens de yngste tog en tur i Aqua Akvarium og Dyrepark i Silkeborg. Sjovt nok var det de yngste, der blev mest våde, da Aquas vandlege...

Hilsen fra Himmelbjerget og skolerejsens anden dag.Se de himmelhøje billeder via nedenstående link
19/05/2018

Hilsen fra Himmelbjerget og skolerejsens anden dag.

Se de himmelhøje billeder via nedenstående link

Skolerejse til Bjedstrup, 16. maj 2018 Efter morgenmad og turtaskepakning var tiden kommet til at indtage Himmelbjerget. Alle børn og voksne tog bussen næsten til tops og gik så det sidste stykke vej for at beundre den smukke udsigt. En tur op i tårnet kunne det også blive til, og herefter var ...

Adresse

Stadionsvej 4
Samsø

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 07:15 - 16:30
Tirsdag 07:15 - 16:30
Onsdag 07:15 - 16:30
Torsdag 07:15 - 16:30
Fredag 07:15 - 16:00

Telefon

+4586596979

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Onsbjerg Lilleskole, Samsø sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del