22/05/2026
Afslutning på Mesterlære Online
I går markerede vi en helt særlig dag for vores 27 Mesterlære-elever, som begyndte deres rejse i august 2025 og afslutter deres uddannelse lige om lidt, nemlig i juni 2026.
Dagen bød på fællesskab, oplevelser og fejring med en masse aktiviteter bl.a. blev der arbejdet kreativt med produktion af podcast, hvor der blev prøvet kræfter med formidling, kommunikation og samarbejde på en ny måde. Der blev også tid til padel, konkurrencer og sociale indslag. Som afslutning var der Releaseparty, hvor eleverne fik offentliggjort hvilke fag de skal til eksamen i. Så der var både spænding, grin, fællesskab og fejring af det sidste skoleforløb - alt sammen med masser af hygge og lækker mad i Mommark.
Mesterlære Online er et unikt forløb, hvor eleverne hovedsageligt har onlineundervisning kombineret med intensive skoleophold på Mommark én gang om måneden over 3 dage. Gennem året har eleverne arbejdet målrettet med både faglighed, samarbejde og personlig udvikling – samtidig med at de har balanceret skole, praktik og hverdagsliv. På forløbet har de fagene VØ, Afsætning, Informatik, Dansk og Engelsk.
Vil du vide mere om Mesterlære Online, så kontakt Camilla [email protected]/ 73425560. Nyt hold 25. august 2026