Dybbøl Efterskole, Kursus og Viden

Børnepsykologi - med Rasmus Alenkær #alenkær #nul18 #fællesskab #skole #uroiskolen #mistrivsel #inklusion #grundskole #friskole #værtskab #folkeskole #efterskole #pædagogik #privatskole #podcast #pædagogiskværtskab #københavnslærerforening #DLF #danmarkslærerforening #lærer

Er det noget for dig?

Ledige stillinger | Dybbøl Efterskole Find dit job her: Vil du være en del af teamet på Dybbøl Efterskole

Ifølge den automatiske transskription på Apple Podcast, så er det seneste afsnit af Børnepsykologi optaget på “Væresimineriet”. Mindre kan simpelthen ikke gøre det.

Værsgod! Her har I LIGEVÆRD GUIDEN. I den finder I svarene på en lang række socialfaglige og juridiske spørgsmål relateret til at have et barn med særlige behov. (Find link i kommentar nedenfor)

I LIGEVÆRD møder vi og snakker med en masse forældre til børn med særlige behov hver uge. Vi hører fra mange hvor udmattende det er at skulle have så mange forskellige kasketter på i løbet af bare en enkelt dag, fordi der er så mange ting at holde styr på og følge op på i forhold til det kommunale system.

De forældre, vi snakker med, drømmer om bare at få lov til at være mor eller far.

Hvor end vi gerne ville, kan vi ikke ændre på de kommunale systemer, men vi håber, at den viden vi har samlet i guiden, kan hjælpe med at afklare nogle ting.

I er også altid velkomne til at ringe til vores socialfaglige og juridiske rådgivning. Den er gratis og fortrolig.

ÅBNINGSTIDER
Mandage kl. 8-12
Onsdage kl. 13-15.30

RING PÅ 2234 3013

̊dgivning

Tak til Louise Klinge for sit bidrag til skoledebatten i Zetland.

Jeg er ganske enig i at børns problematiske deltagelsesadfærd kan forstås som invitationer til øget støtte og styrkelse af relationer m.m. Man skal dog passe på med kæde enhver problematisk adfærd i skolen sammen med vold eller lignende i hjemmet - om end dette kan være tilfældet.

Postulatet om at læreren ved at “skælde ud” viser at det er OK, at være respektløs”, stiller jeg mig kritisk over for. Det er en holdningsfunderet tolkning der udtrykker en skoleforståelse, som man kan være enig i - eller uenig i. Jeg er ikke enig.

For hvad er “skældud”? Må man ikke italesætte autoritet gennem hævet stemme, korte ord og ufravigelige krav? I hvilken situation bliver der “skældt ud” og er der alternativer? Hvem definerer, at der bliver “skældt ud” - er det eleven eller er det Louise Klinge? Må der ikke være autoritet i skolen? I den praksis, jeg kender til, der hersker jungleloven blandt børnene, hvis de voksne ikke må påtage sig en autoritativ rolle, dvs. en balance mellem rammesætning og empati.

Ja, man skal ikke være nedladende og man skal tale ordentligt. Men man kunne jo også tage det standpunkt, at læreren i en sådan situation viser fællesskabet sin myndighed og dermed fortæller, at i nogle kontekster er der “rigtigt” og “forkert”, samt at “her er der en leder, som man kan regne med”. Man kunne sige, at “respekt” også handler om respekt for den lærings- og dannelsesproces, som eleven er i gang med - hvilket måske involverer tydelig grænsesætning ved uhensigtsmæssig adfærd. Man kunne ligeledes sige, at “respekt” knytter sig til anerkendelsen af de øvrige elevers ret og pligt til deltagelse, ikke kun den pågældende elev.

Jeg ganske enig med Klinge i det problematiske ved idéen om, at lærerne og pædagogerne skal forventes at gribe fysisk ind, eksempelvis ved at slæbe børn ud af sammenhænge, hvor de (børnene) optræder problematisk. Måske kan det være nødvendigt og jeg har set masser af situationer, eksempelivs når slåskamp bryder ud, at man tager en elev ud for at få ro på. Men hvis det bliver det primære redskab, så mister man blik for så meget andet.

DEL GERNE

1. Jeg er ikke en af dem, der "danner trop" mod den klassiske måde at undervise på - hvad end det betyder. Med 40 år på bagen er projektarbejdsformen vel også en smule klassisk, skulle man synes.

2. At "danne trop" er sikkert et journalistisk greb, der animerer sådan nogen som mig til kommenterer. Well played.

3. Det viste indlæg opstiller en dikotomisk forståelse af skolen: På den ene side beskrives projektarbejdsformen som det, der motiverer, som gør bevægelse mulig, som er inkluderende og som faciliterer arbejdet med noget, der er "ægte". På den anden side finder man så alt det, der ikke er projektarbejdsform; hvilket reduceres til docerende undervisning med den aktive og talende lærer i front, alt imens eleverne forventes at sidde helt stille og passive ved deres respektive borde. I min optik er virkeligheden en smule mere nuanceret, end som så.

4. Det deterministiske islæt, debatindlægget tager sit afsæt i, forstår jeg ikke helt. Hvad vil det sige, at være skabt til at sidde stille? Er nogen børn det? Er nogen børn skabt til at sidde stille og ikke andet? Er mennesket skabt til noget som helst? Og hvad betyder det, at vi i 100 år har vidst, at sådan er det? Er viden ren og fritaget for holdning? Måske er det bare mig, der ikke er klog nok til at gennemskue, hvad der menes.

5. Jeg finder det herligt, at man tænker store tanker, at man arbejder på forskellige måder og at man forholder sig kritisk til det, der sker i skolen. Der er i min optik for meget teori og for lidt håndværk. Musik må der gerne være mere af - hvad med obligatorisk undervisning i jazz og heavy metal på alle klassetrin? Der er også børn, som har det svært og dem skal vi hjælpe. Om det er hensigtsmæssigt at afvikle skolen og vende den på hovedet, kan måske virke for nogen - hvis man ud fra en faglig hensyntagen til elevernes behov og forudsætninger vurderer, at det ville være en plausibel vej. At der er mange andre måder, at opnå en god skoledag på, er jeg samtidig heller ikke i tvivl om. Det handler jo om kontekst, om faglighed og om ressourcer.

6. Ja, ja. Jeg et lidt hård i filten her over. Beklager til de 15 afsendere, hvis jeg bokser lidt - det hele er konstruktivt ment og skrevet i bedste tone.

Link i kommentarfeltet

Dybbøl Efterskoles indretning, der tager hensyn til sårbare elever bliver nævnt i magasinet Ligeværd

VIGTIG VIDEN på vej 👇🏻 Meldingen fra Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) lød på et samråd den 12. marts: “Inklusion er vejen frem”. “Hvis inklusion skal lykkes, handler det også om at få indrettet de fysiske rum, så de børn, der har brug for at trække sig i en periode, har mulighed for det, siger ministeren”. (Fra dr.dk). Og hvordan gør man så det? 🤔 Det gør en masse dygtige mennesker dig klogere på i vores nye magasin, som lander i næste uge. Følg også med på vores Instagram-profil og Facebook-side, hvor vi deler artiklerne løbende. (PS. Vi ved selvfølgelig godt, at indretningen af de fysiske rum ikke løser alt, men det er et sted at sætte ind) God lørdag ☀️ #folkeskolen #inklusion #indretningTilSærligeBehov #socialemursten #ligeværd

✨ Drømmer dit barn om et år på efterskole? Nu kan du søge 30.000 kr. i støtte! ✨

For nogle familier kan det være svært at finde pengene til et efterskoleophold. Men sådan behøver det ikke at være.

Frem til 2. april er det muligt at søge Alm. Brand Foreningens Legat på 30.000 kr. til nedsættelse af egenbetalingen for et efterskoleophold i skoleåret 2025/26.

Det nye legat vil kunne gøre en stor forskel, mener Maria Blankensteiner. Hun er direktør i Enestående Forældre, som årligt er i kontakt med omkring 6.000 økonomisk trængte familier.

"Langt de fleste eneforældre, vi taler med, har på forhånd opgivet drømmen om et efterskoleophold for deres børn. 30.000 kr. kan gøre en kæmpe forskel og gøre drømmen opnåelig for flere," siger Maria Blankensteiner.

Foreningen Enestående Forældre bidrager med økonomisk hjælp, viden og fællesskaber til enlige forældre, hvor pengene ikke rækker i hverdagen.

Direktør Maria Blankensteiner glæder sig over, at Alm. Brand Foreningen og Efterskolerne er gået sammen om at sikre, at flere unge kan komme på efterskole.

"De her unge har ofte endnu mere end andre unge brug for de fællesskaber, som efterskoler er så gode til at skabe. De har virkelig brug for at blive en del af det, mange af deres kammerater kan tage for givet. De har brug for at få lov til at være som deres kammerater," siger Maria Blankensteiner. 🫶

Måske er din familie blandt dem, der kan komme i betragtning til Alm. Brand Foreningens Legat?

✔ Almindelig Brand Foreningens Legat er på 30.000 kr. pr. elev
✔ Legatet er for familier med en husstandsindkomst under 275.000 kr. årligt
✔ Omkring 150 legater uddeles til skoleåret 2025/26

👉 Ansøgningsfrist: 2. april

📌 Læs mere og ansøg her: efterskolerne.dk/alm_brand_foreningens_legat

Kender du en familie med en ung, der bør kende til legatet? Så del opslaget og hjælp os med at sprede budskabet.❤️

Foto: Trine Bukh

I morges, meget tidligt, da jeg skulle ind i en elevator, fulgte fem andre hotelgæster efter. Så stod vi der, 6 fremmede, i et lille bitte rum. Det er altid lidt akavet, sådan en tur. Man står meget tæt, man kender ikke hinanden og man har ikke noget til fælles; andet end at turen er lidt akavet. Det synes jeg i hvert fald.

Men denne morgen skulle det være anderledes. Der er krig og konflikt nok i verden. Måske skulle vi begynde at tale lidt mere sammen, tænkte jeg. Så i et anfald af morgenoverfriskhed og gammeldags, dansk optimisme udbrød jeg spontant… “well… this is nice”. Folk kiggede kort op, smilte hurtigt og så straks ned i gulvet igen. “You know…”, fortsatte jeg insisterende, “in Denmark, we usually start the day with a song … would you like me to lead? It´s kind of a tradition…”

Manden overfor, en ulasteligt klædt gentleman i slips, smilte det mest usikre smil, jeg længe har set, kiggede mistroisk på mig, så på de andre, så tilbage på mig og sagde “thank you, sir, but no thanks”. De andre i elevatoren åndede lettet op. Jeg fortsatte mens jeg blinkede til folk “…also… we have a special sence of humor in this country - not everybody gets it…”

Og så grinte alle folk. Den slags skulle der være noget mere af i verden lige nu…