08/09/2026
Hvad og hvem er den største trussel for din forretning eller dit arbejde?
For mig er svaret åbenlyst… men til min store overraskelse langt fra for alle!
Jeg var for nylig til et netværksmøde, hvor den kompetente Nina Mathilde Dyrberg fra BeWaviour spurgte os:
Hvad ser du lige nu som den største risiko for din virksomhed/dit arbejde?
Vi var 34 i lokalet. Ejere, ledere og ledende medarbejdere, der hver eneste dag tager beslutninger, andre mærker.
Nina gav os 7 valgmuligheder, vi kunne rangere fra 1 til 3 i trusselsniveau.
Marked/økonomisk usikkerhed
At få forandringer til at lykkes
Tiltrække/fastholde de rigtige medarbejdere
Politiske beslutninger
Mig selv
AI
Andet
Hvad ville dine valg være?
Vi delte svarene i en online-afstemning.
Her kom chokket for mig.
Jeg var ret alene med mit svar.
Ser du, jeg er dybt interesseret i menneskelig adfærd. Så meget, at jeg som 40-årig tog en Master of Science i følelser, troværdighed og bedrag på University of Central Lancashire.
Så for mig var svaret så gennemskueligt som et lyslederkabel.
Mig selv!
Min nr. 2 var forandringerne. Min nr. 3 var de politiske beslutninger.
Men sådan svarede summen af deltagerne langt fra. Markedet kom ind på førstepladsen. "Mig selv" landede som nummer seks af syv.
Min forventning var, at ejere og ledere ville være pinligt opmærksomme på, hvad man har kontrol over, hvad man har indflydelse på, og hvad der er vilkår.
MEN DET VAR DE PÅ INGEN MÅDE.
Læring: Hvad der er åbenlyst for dig, kan være skjult for andre.
Tre af de syv ligger uden for min direkte indflydelse. Markedet. Politikerne. AI. De er vilkår.
To er inden for min direkte indflydelse. Forandringerne. Medarbejderne.
Nederst på listen står så det eneste, jeg har fuld og hel kontrol over.
Mig selv.
Du har fuld og hel kontrol over dine tanker, ord og handlinger. Og over hvordan du forholder dig til alt det andet.
Hjernen hopper ubevidst over, hvor gærdet er lavest og selvansvaret mindst.
At truslen og modstanderen har adresse et andet sted end på din egen stol, er en tillokkende og tankemæssigt hurtig kalorie.
Læring: Du har størst indflydelse på dit arbejdsliv og din forretning.
Fingeren peger på dig, og kun dig.
Jo mere ansvar du tager for dit liv, jo mere magt har du til at forandre det. Det er lettere at give ansvaret til markedet, politikerne og AI. Men det, der virker, er, at du rejser dig!
Jeg tager ansvaret, jeg rejser mig og erkender, at jeg er min egen største risiko. Hvilket også var titlen på Ninas fremragende oplæg: HVORFOR DU SOM LEDER ER DIN EGEN STØRSTE RISIKO OG HVAD DU KAN GØRE VED DET
Hendes og mit budskab er det samme: tag ansvar, og forstå din egen måde at tage beslutninger på.
Det gør jeg i både SalgsPiloterne og MenneskeKenderen.
I 2027 i uddannelserne LederSkabelse: https://salgspiloterne.dk/menneskekenderen-uddannelse/lederskabelse-aaben/
og Pilot i SalgsLedelse: https://salgspiloterne.dk/uddannelser/pilot-i-salgsledelse-alle/
Men start nu. Tag fuldt og helt ansvar. Det kan du gøre med det samme.
Tony