10/08/2026
🌿 Så kom vi i gang på Glyngøre Skole! 📚💚
I dag har været en helt særlig dag. Første skoledag for alle vores børn – og ikke mindst den allerførste skoledag for vores 12 nye 0. klasses elever. 🎒✨
Der har været masser af smil, spænding, sommerfugle i maven og gensynsglæde. Og vi har også haft glæden af at have rigtig mange forældre med på sidelinjen. Tusind tak til jer, der tog jer tid til at være med og gøre dagen ekstra hyggelig for jeres børn. ❤️
Men det er faktisk ikke kun børnene, der har haft en slags første skoledag i dag. Vi har nemlig også budt velkommen til to nye medarbejdere – og dem glæder vi os rigtig meget til at lære bedre at kende.
🌱 Velkommen til Monica Nielsen
Monica er vores nye lærer og bor i Skive sammen med sin familie. Hun kommer til at have musik med alle skolens børn og skal derudover undervise 1.-2. klasse i matematik, 5.-6. klasse i historie og 0.-2. klasse i udeskole.
Og så har Monica faktisk også gang i lidt ekstra ved siden af jobbet. Hver fredag læser hun nemlig til naturvejleder. 🌿 Det passer jo ret godt til vores skole!
🤾♂️ Og velkommen til Alexander Hamper
I SFO’en har vi også fået en ny kollega. Tilbage i foråret tog vi kontakt til HåndboldAkademiet på Mors, fordi vi var på udkig efter en ung mand, der havde lyst til at være sammen med vores skønne SFO-børn og give den gas med leg, aktivitet og godt humør.
Og der var hurtig gevinst – de havde liiiige den, vi søgte! 😄
Alexander er 20 år, bor på Mors og spiller 1. divisionshåndbold i Stoholm. Heldigvis kan hans trænings- og arbejdstider gå hånd i hånd med jobbet hos os, så han startede så småt op i sidste uge og er nu klar til SFO hver eftermiddag. 💪🤾♂️
Vi er så glade for at have både Monica og Alexander med på holdet og glæder os til mange gode timer, grin, læring og fællesskab sammen med dem.
Tak for en dejlig første skoledag – og velkommen tilbage til hverdagen på Glyngøre Skole! 💚🌿
Venlig hilsen
Ann