Roskilde Gymnasium

Roskilde Gymnasium Roskilde Gymnasium. Faglighed, Fællesskab og Forskellighed

Roskilde Gymnasium
Domkirkepladsen
4000 Roskilde
Denmark

Location of the school on Google Map:
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.roskilde-gym.dk
Phone: +45 46 35 34 44
Fax: +45 46 30 87 00

Retningslinjer for Roskilde Gymnasium på Facebook:

■ Alle vægopslag og kommentarer skal overholde god takt og tone. Det betyder bl.a., at indlæg ikke må være injurierende, diskriminerende, krænk

ende, uforståelige eller have karakter af at være chikane mod andre.

■ Vægopslag og kommentarer skal overholde loven om ophavsret.

■ Kommentarer og vægopslag må ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

■ Gentagelser af ens kommentarer og vægopslag vil blive betragtet som spam og vil blive slettet.

■ Opslag, der ikke kan kommenteres, vil blive fjernet. Roskilde Gymnasium forbeholder sig ret til at slette indhold, der ikke lever op til ovenstående retningslinjer.

🎙️ Historien, Morten gravede frem, har nu fået lyd på DR 📜Hvordan bliver en næsten glemt kriminalhistorie til en levende...
07/09/2026

🎙️ Historien, Morten gravede frem, har nu fået lyd på DR 📜

Hvordan bliver en næsten glemt kriminalhistorie til en levende podcastfortælling?

Vores historie- og dansklærer Morten Krogh har gennem sin studietid gravet historien om falskmøntneren August Carl Ditlev Riemenschneider frem fra kilderne.

I 2016 skrev Morten historiespecialet "Mod USA med falske pengesedler" på RUC, og han har efterfølgende holdt foredrag om Riemenschneider og den statsstøttede udvandring til Amerika. Og ja, så underviser han jo lige her på Roskilde Gymnasium.

Nu danner hans kildebearbejdning grundlag for fortællingen om Riemenschneiders liv i DR Lyd-serien "De Lovløse". Her er den akademiske tekst blevet omsat til en populærvidenskabelig lydfortælling.

- Det er fedt, at mit speciale får lov til at leve, og at der bliver sat lyd og effekter på historien, fortæller Morten.

Podcasten er tilrettelagt af Tobias Ingemann og Emil Rothstein-Christensen. Og der er endnu en forbindelse til Roskilde Gymnasium: Tobias Ingemann er tidligere elev på skolen.

Optagelserne fandt sted i det nu lukkede Vridsløselille Statsfængsel, hvor Riemenschneider sad fængslet, før han rejste til USA som en del af datidens statsstøttede udvandring af kriminelle.

Lyt til De Lovløse – Den elektriske svindler på DR Lyd. Morten medvirker i afsnit 6. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/den-elektriske-svindler/den-elektriske-svindler-11/6-7-den-elektriske-svindler-straffen-16122693006

Hvad fortæller Køges gader om 1600-tallets hekseforfølgelser?Historielærer Sara har tilrettelagt et undervisningsforløb ...
07/09/2026

Hvad fortæller Køges gader om 1600-tallets hekseforfølgelser?

Historielærer Sara har tilrettelagt et undervisningsforløb for 2.w om trolddom og hekseforfølgelser i 1600-tallet. Som en del af forløbet tog hun klassen med til Køge for at opleve de steder, der knytter sig til det, eleverne arbejder med i undervisningen.

På Køge Museum så de en udstilling om Køge Huskors, Anna Bartskjær og hendes familie. Derefter arbejdede eleverne i grupper ved forskellige steder i byen bl.a. familiens hjem og kirken.

Siri og Aya fra 2.w fortæller:

-Det gjorde historien mere virkelig, og det blev nemmere at sætte sig ind i de mennesker, der blev anklaget for trolddom, og forestille sig, hvordan deres hverdag og omstændigheder må have været dengang.

Her kan du se billederne fra 2.w’s historietur i Køge ⤵️

Lyst til faglige udfordringer og et anerkendt bevis på engelskfærdigheder? Så tilbyder vi eksamensforberedende undervisn...
04/09/2026

Lyst til faglige udfordringer og et anerkendt bevis på engelskfærdigheder?

Så tilbyder vi eksamensforberedende undervisning i Cambridge English Advanced for elever i 2.g og 2.hf.

Kom til informationsmøde tirsdag d. 8. september kl. 11.30 i lokale 38 - mødet er kun for elever på 2. årgang.

Den ekstra faglige undervisning i engelsk er for de elever, der har interesse for det engelske sprog og lyst til at blive endnu bedre, eller vil styrke deres udgangspunkt for at studere eller arbejde i den engelsktalende verden.

Med et Cambridge Certificate får eleven muligheden for at supplere sin studentereksamen med et kompetencegivende bevis for sine engelskkundskaber, som der kan være behov for, hvis man skal studere eller arbejde i udlandet.

Vi tilbyder også sprogdiplomundervisning i de øvrige sprogfag.

PLUDSELIG FORSTÅR DU FRANSK PÅ GADEN 💡🇫🇷Hedvig fra 3.b var med, da franskeleverne på A-niveau tog på højniveautur til Pa...
04/09/2026

PLUDSELIG FORSTÅR DU FRANSK PÅ GADEN 💡🇫🇷

Hedvig fra 3.b var med, da franskeleverne på A-niveau tog på højniveautur til Paris med fransklærerne Karen Marie og Anders.

Billederne under opslaget er hendes egne glimt fra turen.

FRA KLASSELOKALET TIL AT BRUGE SPROGET I PRAKSIS
- Det var enormt forfriskende og dagligdagsagtigt. Vi skulle kaste os ud i at bestille mad på fransk og prøve at forstå folk i butikkerne, fortæller Hedvig.

Hun har fransk som begyndersprog på A-niveau. Hun valgte sproget, fordi hun synes, det er smukt, og fordi hun godt kan lide franske film og fransk musik.

I Paris opdagede hun, at hun efter to års undervisning i gymnasiet nu også kunne genkende simple sætninger, når folk talte omkring hende.

KONTRASTERNES PARIS
Eleverne arbejdede undervejs med temaerne hjemløshed og multikulturalisme. En af opgaverne var at fotografere kontraster i Paris og efterfølgende fremlægge billederne for hinanden.

De besøgte også danske Lis, som bor i byen. Hun fortalte om kontrasten mellem rig og fattig og om hjemløse, der lever på gaden i nogle af Paris’ dyre kvarterer.

Det fik eleverne til at se efter andre ting end dem, man normalt finder på en rejse med sin familie eller venner til byernes by.

SPÆNDENDE FAGLIGE AKTIVITETER
Programmet bød også på andre faglige oplevelser, og turen var godt planlagt, synes Hedvig.

De besøgte blandt andet museet for frankofoni, Bastillepladsen, det jødiske kvarter og jagtmuseet. De så Foucaults pendul i Panthéon, oplevede den genåbnede Notre-Dame og gik på markeder.

For Hedvig var der en god balance mellem de faglige aktiviteter og tiden sammen. Eleverne fra hendes klasse, som var med på rejsen, er kommet tættere på hinanden efter de er kommet hjem, siger hun.

SPROGSKOLE EFTER GYMNASIET
Efter gymnasiet overvejer Hedvig at søge legater, så hun kan komme på sprogskole i Frankrig. Måske vil hun en dag læse fransk på universitetet, og efter tre år med sproget i gymnasiet er hun godt rustet til at forfølge den vej i uddannelsessystemet.

🔎 27 udvalg giver vores elever meget at vælge imellem ✅ I går eftermiddags blev udvalgene præsenteret for de nye elever,...
03/09/2026

🔎 27 udvalg giver vores elever meget at vælge imellem ✅

I går eftermiddags blev udvalgene præsenteret for de nye elever, og de kunne efterfølgende gå rundt for at få mere information om de enkelte udvalg herunder hvordan man tilmelder sig.

Der er blevet sendt en udvalgsliste på Lectio til alle elever på skolen. Her kan de finde kontaktpersoner på de enkelte udvalg.

Derudover er der lektiecafé i matematik hver tirsdag og torsdag eftermiddag.

Talentprogrammer har vi også mange af. Eleverne får information om dem af lærerne, på Lectio og på vores platforme.

31/08/2026

Kom til infomøde om Amtets musical 2027!

Det er i dag kl. 15.20 i kantinen. 🤩 Vi ses!

3.g-elever med fransk på A øver sproget og lærer om fransk kultur og historie i Paris 🇫🇷På fire oplevelsesrige dage fik ...
31/08/2026

3.g-elever med fransk på A øver sproget og lærer om fransk kultur og historie i Paris 🇫🇷

På fire oplevelsesrige dage fik vores franskelever mulighed for at bruge sproget i virkeligheden. De bestilte mad, fandt vej gennem byen og handlede i butikker. Samtidig blev fransk turens konstante lydkulisse: i gader, på markeder, i metroen og omkring cafébordene.

Eleverne oplevede også, hvordan sproget hænger tæt sammen med landets historie, kultur og samfundsudvikling. De besøgte blandt andet museet for frankofoni, Bastillepladsen, det jødiske kvarter og det lidt makabre jagtmuseum. De så Foucaults pendul i Panthéon, oplevede den genåbnede Notre-Dame og spiste sammen på forskellige restauranter bl.a. i Den Store Moské.

Et særligt højdepunkt var besøget hos danske Lis i hendes lejlighed. Her kom eleverne tæt på kulturforskellene mellem Danmark og Frankrig.

Fire dage med fransk helt ind under huden. Og både elever og lærere kunne sagtens have brugt fire dage mere. 💙🤍❤️

Amtet griller i alt slags vejr 🌭☔Det har været skønt vejr hele ugen - men i dag hvor rektor Henrik og Hanne fra kantinen...
28/08/2026

Amtet griller i alt slags vejr 🌭☔

Det har været skønt vejr hele ugen - men i dag hvor rektor Henrik og Hanne fra kantinen skulle grille pølser til dagens frokostmenu, begyndte det at regne.

Men altså lidt regn slår ikke to gæve kokke ud, og der blev grillet til den store guldmedalje!

Tak for frokost til rektor Henrik, Hanne, Vitta, Kim og Annette fra kantinen samt teknisk servicechef Erik, der havde tændt op i grillen.

27/08/2026

Tanja Zapolski gjorde 300 års musikhistorie levende ved flyglet 🎹

I dag fik Musik A-elever fra 2.c, 3.t og 3.c både musikhistorie i ørerne og et inspirerende møde med en af Danmarks mest talentfulde klassiske pianister.

Tanja Zapolski tog dem med fra barokkens cembalo og Bachs musik over Chopins romantiske klang og Debussys impressionisme til Manuel de Fallas spanske toner og 1920’ernes jazz med Rhapsody in Blue. Rejsen fortsatte gennem Philip Glass’ minimalisme og frem til Ludovico Einaudis neoklassiske musik, som mange unge også kender fra film og reels.

Det blev et levende koncertforedrag, hvor eleverne kunne høre de perioder, komponister og musikalske forskelle, de arbejder med i undervisningen. Flere fortalte bagefter, at det var inspirerende at få sat både musik og flere ord på den klassiske musikhistorie.

Tanja fortalte også om sin egen vej. Hun øvede op mod to timer om dagen som barn i Ukraine, flyttede til Danmark som 12-årig og kom på konservatoriet allerede som 15-årig. Siden har hun spillet med de fleste danske symfoniorkestre, optrådt internationalt og samarbejdet med blandt andre Philip Glass.

Hendes karriere viste vores musikelever, hvad øvelse, mod og mange timers arbejde kan føre til, hvis de selv drømmer om et karriere som musiker. Hun opfordrede dem dog til at færdiggøre gymnasiet, som hun gerne selv vil have gået i, men hendes karriere tog fart ret tidligt.

Eleverne havde også masser af spørgsmål til Zapolski: Komponerer hun selv? Vælger hun selv programmet til sine koncerter? Kan hun bedst lide at spille alene eller sammen med andre? Har hun nogensinde mistet lysten til musikken? Og hvordan får man erfaring og skaber sig en karriere som musiker?

Flere elever blev hængende bagefter for at tale videre med Tanja og få endnu flere gode råd med på vejen.

I aften optræder hun i Koncertkapellet med sit eget koncertformat, Fordybelseskoncerter. Her kan publikum sidde eller ligge på yogamåtter omkring flyglet og opleve musikken i ro og nærvær.

Tak til Tanja Zapolski og Schubertselskabet for en lærerig og inspirerende oplevelse for vores elever.

Adresse

Domkirkepladsen 1
Roskilde
4000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 07:45 - 15:30
Tirsdag 07:45 - 15:30
Onsdag 07:45 - 15:30
Torsdag 07:45 - 15:30
Fredag 07:45 - 15:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Roskilde Gymnasium sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Roskilde Gymnasium:

Genveje

Del