25/08/2026
Sommerferien er bag os, og vores tilknyttede forsker Dil Bach udtaler sig i en artikel til Landsforeningen for Socialpædagoger, LFS, om netop ferieperioderne, hvor det kan give anledning til dårlig samvittighed hos forældre at sende barnet af sted i daginstitution.
Men "Ifølge Dil Bach minder sommerperioderne på mange måder om det ideal, mange pædagoger arbejder for: En daginstitution med plads til leg, relationer og fællesskab (...) I sommerperioderne kunne forskerne se, at institutionen blev mere fleksibel. Stuer blev blandet, søskende kunne lege sammen, og der blev lavet aktiviteter på tværs."
Dil Bach understreger, at pointen ikke er, at børn ikke skal holde ferie med deres forældre. Men at debatten om børn i institution om sommeren ofte bliver for unuanceret.
Læs hele artiklen via link i kommentarsporet 🔗
Og vil du høre Dil Bach fortælle mere om dette emne, så kan du lytte til afsnittet 'Børnehaveferie' i vores podcastserie 'Barn & Daginstitution', hvor Dil Bach sammen med forskerkollega Karen Ida Dannesboe fortæller om, at de har undersøgt netop børnehavebørns ferietid. De taler om, hvorfor det ikke nødvendigvis er synd for børn ikke at holde ferie med deres familie, og om hvordan blikket på familien kan nuanceres, så der tages højde for, at familier lever i meget forskellige situationer og hverdagsliv, som de skal få til at hænge sammen - også i ferier.
Lyt til podcasten via link i kommentarsporet 🔗