Master i Sundhedsfremme, Roskilde Universitet

10/05/2023

Har du erfaringer fra praksisfeltet og er interesseret i at udvide din viden om sundhed, sundhedsfremme og samfund, så er Masteruddannelsen i Sundhedsfremme måske noget for dig! Læs mere om uddannelsen her og tilmeld dig:

https://lnkd.in/dExcedY

02/03/2023

Læs med på uddrag af Interessant Master Afhandling om Mænd og Sundhed

Mænd med traktorer og diesel i blodet
Af: Helle Syrik Kuchler, MSF. 2023
”Mænd med traktorer og diesel i blodet” – er et kvalitativt studie af mænd på landet og deres forhold til sundhed og sygdom i en hverdag. Studiet, har til formål at pege på udfordringer for sundhedsmyndighederne i forhold til at nå frem til mænd på landet, når mændene har udviklet sygdomme eller står i risiko for at udvikle sygdomme.
På baggrund af en socialkonstruktivistisk tilgang, teorier om maskulinitet og maskulinitetsformer, samt en tematisk analyse af data fra interviews, er studiets konklusion, at mænds forhold til sygdom og sundhed i en hverdag må forstås i sammenhæng med deres forhold til maskulinitet.
Mænd på landet er i høj grad afhængige af fællesskaber, hvori de forhandler deres hegemoniske maskulinitetsposition i forhold til andre mænd, hvilket især sker gennem konkurrence og uskrevne regler om god kammeratlig opførsel. Deres maskulinitetsform indikerer, at de hegemoniske normer og værdier, som fællesskabet bygger på, er økonomisk frihed, afstandtagen fra at blive kritiseret og forventning om støtte fra netværket samt en særlig forventning fra kvinder, som de i stor grad overlader ansvaret for deres sundhed til. , sygdom og overvægt er ikke noget mænd på landet har et særligt fokus på; det overlader de til kvinderne.

Er du blevet interesseret i at læse sundhedsfremme så læs mere om uddannelsen i på :

https://lnkd.in/dExcedY


Aktivér for at se et større billede.
Der er ingen alternativ tekst for dette billede

19/02/2023

19/02/2023

Fællesfagligt arrangement om multisygdom
fredag d. 24. marts kl. 15-18

Dette semesters fællesfaglige arrangement sætter fokus på multisygdom. Multisygdom defineres som forekomsten af to eller flere kroniske sygdomme hos den samme person. Multisygdom reducerer den sundhedsrelaterede livskvalitet, den fysiske funktionsevne og øger risikoen for tidlig død. Samtidig er multisygdom stærkt relateret til social ulighed i sundhed.

Multisyge patienter modtager separat behandling for hver kronisk sygdom i det specialeopdelte sundhedsvæsen med fragmenterede sundhedsfaglige indsatser, og manglende samlet overblik over sygdommene og disses behandlinger.

Program
15-15.10: Velkommen v/studieleder Karen Christensen

15.10-16: Introduktion til multisygdom v. Frølich.
Anne er leder af - og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom og klinisk professor i multisygdom på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Anne vil introducere bredt til feltet multisygdom; om forekomst og udvikling af multisygdom, hvad der kendetegner multisyge patienter, og sundhedsvæsnets organisering i relation til multisygdom.

16-16.10: Introduktion til samskabelsesmetoden photovoice og refleksionsøvelse
v. Charlotte Aamann.
Iben er seniorforsker i Det nære sundhedsvæsen, Region Sjælland og forsker i ulige adgang til sundhedsydelser med borger-patient-perspektivet som udgangspunkt.

16.10-16.40: Grupperefleksion med afsæt i borgerfotos

16.40-17: Opsamling i plenum

17-18 Netværk, fortsat samtale og let forplejning


Læs mere og tilmeld dig:

17/02/2023

Læs med på serien af de i Master afhandlinger:

En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med .

Af forfattere: Martin Lyhne Petersen og Humira Ehrari.
Den demografiske udvikling kommer til at presse sundhedsvæsenet de kommende år. Ifølge policy dokumenter er teknologi en del af løsningen på dette pres.
I afhandlingen har vi fokus på borgerens oplevelser i forbindelse med anvendelse af teknologi, hvilket er væsentligt, hvis teknologiens potentiale skal realiseres. Vi har interviewet tre borgere, vedrørende deres oplevelse af barrierer og muligheder, i forbindelse med en telemedicinsk løsning til håndtering af type 2 diabetes. Empirien er kodet og analyseret med metoden systematisk tekstkondensering, i analysen anvendes begrebet sundhedskompetence samt Pierre Bourdieus begreber felt, kapitaler og habitus.

Analysen viser bl.a. at informanterne får mulighed for at have kontrol over deres sygdom, at løsningen giver informanterne tryghed ift. udsving i blodsukker samt at informanterne bliver motiveret til at foretage livsstilsændringer på baggrund af data. Med løsningen fik informanterne nye opgaver, heriblandt at have en glukosemåler påsat kroppen, hvilket nogle informanter oplevede som en gene. Løsningen krævede også at informanterne kunne vurdere målinger i forhold til konventionel måling med fingerprikker. Informanterne oplevede ganske få tekniske udfordringer.

Den telemedicinske løsning kræver at informanterne i forvejen har kulturel kapital i form af viden om diabetes type 2, for at kunne tage beslutninger på baggrund af målingerne. Informanterne gjorde desuden brug af deres sociale kapital til egenomsorg og til problemløsning. Analysen indikerer en dobbeltfunktion af , dels som en ressource (kapital) til sundhed og dels som en determinant i social ulighed i sundhed

Ønsker du også at få mere viden om sundhedsfremme? Så læs mere om uddannelsen Master i Sundhedsfremme her: https://ruc.dk/master-i-sundhedsfremme

13/02/2023

Følg med i serien af beskrivelserne for de netop overståede Master Afhandlinger i på RUC.

Her bringer vi nr 2:

Er almen praksis med til at fastholde ulighed i sundhed? - Lægens oplevelser af konsultationsrummet for patienter med psykisk lidelse.

AF Forfattere: Arendse Biernat Steen Andersen, Linda Munch Bay Rasmussen, Marianne Engelbrecht Kerner, Rikke Bangsgaard
Master i Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2022.

Projektet undersøger lægens oplevelser af konsultationsrummet i forhold til patienter med psykisk lidelse. Vi har søgt at fortolke lægens oplevelser af muligheder for behandling, for at finde mulige sammenhænge med ulighed i sundhed for denne patientgruppe.
Vi har indsamlet empiri gennem kvalitative semistrukturerede interviews med fem læger fra almen praksis. Vi har benyttet en hermeneutisk tilgang, hvor egne forforståelser har været en aktiv del af forskningsprocessen. Pierre Bourdieus åbne begreber om felt, habitus og kapital har fungeret som et gennemgående blik på empirien. Vi har særligt været optaget af, hvordan magt og styring bliver virksom i måden lægen møder patienter med psykisk lidelse, og hvordan sundhedsfeltets logikker får betydning for hvad der bliver muligt i mødet.
Vi har fundet, at almen praksis er underlagt overordnede organisatoriske rammer, som bliver styrende for konsultationsrummet og behandlingsmulighederne. Måden honoreringen foregår giver incitament for korte konsultationer med stort patient flow. Tidsrammen skaber en forventning til patienten om at kunne indgå i en bestemt ramme, som derved ikke skaber fleksibilitet i forhold til målgruppen.
I konsultationsrummet mødes patienter ofte ud fra en tilgang til at man selv er ansvarlig for egen sundhed og behandling. Den enkelte opfattes dermed som et rationelt tænkende individ, som er i stand til at foretage informerede valg. Dette kræver en vis grad af sundhedskompetence. Patienter med psykiske lidelser har ofte flere sociokulturelle problemstillinger, som kalder på en bredere forståelse af evnen til , som tager højde for den menneskelige adfærd og sociokulturelle forholds betydning. Hvis patienten ikke viser vilje til samarbejde, kan det komme til at påvirke lægens vurderinger og motivation for videre behandling. Der kan her opstå en ulighed, som kan være med til at fastholde patienten med psykisk lidelse i ulighed i sundhed.

Læs mere her om videreuddannelse i Master i Sundhedsfremme:
https://lnkd.in/dExcedY

05/02/2023

Master i Sundhedsfremme præsenterer en føljeton med omtale af de Master afhandlinger i Sundhedsfremme der er gennemført i 2022.

Den første er om:

Pårørendeinddragelse i hjemmeplejen
Forfatter: Anne Mette Harder

Projektets problemstilling fokuserer på diskurser for samarbejde med de pårørende i den kommunale hjemmepleje, og ser på hvilke implikationer og konsekvenser disse diskurser kan have for samarbejdet mellem pårørende og sundhedsprofessionelle i hjemmeplejen.

Projektets empiri er udviklet dels gennem dokumentanalyse af et centralt politisk styringsdokument, og dels gennem analyse af individuelle semistrukturerede interviews med pårørende og sundhedsprofessionelle. Analysen er teoretisk inspireret af Michel Foucault.

Projektet konkluderer, at det centrale dokument fremstår uklart som styringsteknologi, og derved får begrænset indflydelse på det konkrete pårørendesamarbejde. Dette genererer usikkerhed og skaber forhandling om magt i det diskursive felt, i kampen om at opnå hegemoni. At vinde indflydelse i den pågældende praksis. Det skaber derved et spørgsmål om hvem der har indflydelse på praksis i hjemmeplejen.

Konsekvensen er, at udøvelse af pårørendeinddragelse og deres indflydelse på hjemmeplejen sker i begrænset omfang, og at de sundhedsprofessionelle holder fast i en magtdominans. Borger, pårørende og velfærdssystemet mister derved de pårørendes ressourcer.

i er en aktuel og ønsker du at læse mere om uddannelsen så flg linket:
https://lnkd.in/dExcedY