29/03/2023
Værner du om gaven, eller har du et værn om gaven?
Sårbarhedens gave ♥
Mange af os har levet eller lever i en verden, hvor der ofte lægges vægt på hårdhed, styrke og uafhængighed. Vi bliver opfordret til at være stærke og urokkelige. Derfor kan vi føle os skamfulde eller svage, hvis vi viser sårbarhed, fordi vi har misforstået sårbarhedens karakter.
For faktisk kan der være stor gave i at turde vise sin sårbarhed. Og det kræver et stort mod at stå med den i hånden, mens den vibrerer og ryster.
At være sårbar er at åbne op for sig selv og give andre mulighed for at se, hvem vi virkelig er. Det kan føles skræmmende og ubehageligt, men det kan også være en smuk og intim oplevelse, hvor vi kan opleve empati og forståelse. Når vi er sårbare, viser vi, at vi er menneskelige, og at vi har følelser og behov. Det kan også give andre mulighed for at forbinde sig med os på et dybere plan. Og det er en længsel mange af os har - at forbinde os med andre på et dybere plan, at se deres sårbarhed ♥
Sårbarhed kan også hjælpe os med at lære mere om os selv og vores egne grænser og behov. Og herfra kreativitetens kilde flyder.
Men udover at sårbarheden ikke er værdsat, kan det at åbne op og vise vores sårbarhed være en smertefuld og skræmmende proces, især hvis vi har oplevet tidligere afvisning eller traumer. Det kræver mod og styrke at arbejde igennem svære følelser og sansninger, og tage skridt mod at omfavne vores sårbarhed. Så det er vigtigt at være nænsom, når vi pakker gaven ud.
Så når vi beskytter sårbarheden med hårdhed fordi vi er bange for at vise den eller at den skal blive ødelagt, så afskærer vi samtidig kontakten med sårbarheden. Og så er det ikke muligt at pakke sårbarhedens gave ud.
Hvor er du i din kontakt? Har du pakket gaven ud? ♥
Hvis ikke, så vær nænsom med dig selv - og sårbarheden ♥