BGK Roskilde

BGK Roskilde Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra BGK Roskilde, Kunstskole, Stændertorvet 1 D, Roskilde.

Treårigt billedkunstnerisk grundkursus for 15 - 25 årige unge talenter, der ønsker at søge ind på kunstakademiet og andre videregående kunstneriske uddannelser.

Kig indenfor til artist talk med billedkunstner Kasper Hesselbjerg i Skolen for det Unødvendige på Roskilde Litteraturfe...
22/05/2026

Kig indenfor til artist talk med billedkunstner Kasper Hesselbjerg i Skolen for det Unødvendige på Roskilde Litteraturfestival den 30. maj kl. 12.30.

Kasper Hesselbjerg driver sit eget forlag, hvor han udgiver kunstbøger i tæt samarbejde med forfattere og billedkunstnere. I talken til Roskilde Litteraturfestival vil Kasper fortælle om selvpublicering og selvorganisering som kunstnerisk og social metode. Samtalen modereres af Astrid Winsløw Hammer, kunstfaglig leder af BGK Roskilde.

Foto: Dennis Morton Litteratur 30. maj 2026 Artist Talk med Kasper Hesselbjerg Tid 12:30 - 13:15 Sted Roskilde Bibliotek Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde Skolen for det unødvendige Kasper Hesselbjerg driver sit eget forlag, hvor han udgiver kunstbøger i tæt samarbejde med forfattere og b...

Kom til Roskilde Litteraturfestival på Roskilde Bibliotek den 30. maj kl. 10.00, og vær med, når BGK Roskildes kunststud...
22/05/2026

Kom til Roskilde Litteraturfestival på Roskilde Bibliotek den 30. maj kl. 10.00, og vær med, når BGK Roskildes kunststuderende åbner Skolen for det Unødvendige for litteraturfestivalens publikum.

Skolen for det Unødvendige er en kombination af scene, læringsrum og kunstudstilling, hvor du blandt andet kan få hjælp til at trykke dit eget Zine og hente inspiration i læsehjørnet, hvor de BGK-studerende har udstillet deres egne Zines.

DAGENS PROGRAM

10:00-10:15 : Åbning af Skolen for det Unødvendige version 3.0
10:15-11:30 : Drop-in Zine-workshop og pop-up trykkeværksted + Læsehjørnet med egne publicerede Zines
11:30-12:15 : Forfatterspirernes oplæsning
12:15-12:30 : Pause / change over
12:30-13:15 : Artist Talk med Kasper Hesselbjerg
13:15-15:00 : Drop-in Zine-workshop og pop-up trykkeværksted + Læsehjørnet med egne publicerede Zines
15:00-16:00 : Open Mic med Byens Ord

Andet 30. maj 2026 Åbning af Skolen for det Unødvendige vs. 3.0 Tid 10:00 - 10:15 Sted Roskilde Bibliotek Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde Skolen for det unødvendige Skolen for Det Unødvendige er en kombination af scene, læringsrum og kunstudstilling, udviklet af unge kunststuderende f...

16/05/2026

Paper shredder er et performance værk, første gang udført i 2025 på Roskilde bibliotek i forbindelse med min afgangsudstilling på BGK roskilde. værket er en meditation over identitet og selvopfattelse som bruger af psykiatrien, hvori jeg i en cirkel af mine indlæggelsespapirer og journaler spiser min vej ud. beskuerne er velkomne til at læse min journal og deltage i denne meditation over patologisering, ung identitet, stigmatisering samt de magtstrukturer der er indbygget mellem individ og institution.



Onsdag den 13. maj åbnede BGK Roskildes kunststuderende fra projektforløbet for anden gang deres årsudstilling i Bibliot...
14/05/2026

Onsdag den 13. maj åbnede BGK Roskildes kunststuderende fra projektforløbet for anden gang deres årsudstilling i Bibliotekssalen på Roskilde Bibliotek. Ferniseringen markerede kulminationen på et års projektforløb, hvor de unge kunstnere har fordybet sig i selvstændigt kunstnerisk arbejde inden for hvert deres felt.

Udstillingen blev åbnet med taler af bibliotekar Mads Led Berendt Roth, BGK-koordinator Astrid Winsløw Hammer og 3.årsstuderende Marie Lumholt, som hver især satte ord på betydningen af det skabende praksisfællesskab på BGK, hvor dialog, fælles læring, videndeling, erfaringsudveksling, sparring og inspiration er med til at løfte alle fagligt.

Aftenen bød desuden på stemningsfuld fusionsjazz fra bandet KONOY. Der var også god stemning blandt de mange fremmødte gæster, der besøgte udstillingen og gik i dialog med kunstnerne bag værkerne.

BGKs unge kunststuderende har udstillet værker, der undersøger spændingsfelter mellem det ydre og det indre, det æstetiske og det konceptuelle, det individuelle og det strukturelle. Med en undersøgende tilgang og opmærksomhed på materialernes betydningslag udfolder udstillingen sig gennem skulpturelle installationer, maleri, broderi, collage, filmet performance, video og lyd.

Værkerne kredser om identitet, tid, materialitet og transformation og bevæger sig mellem det personlige og det fælles, mellem erindring og forestilling. Flere af værkerne er optaget af de strukturer, der former verden. Andre værker insisterer på sanselighed og åbner for følsomme og nostalgiske fortællinger. Tilsammen tegner de et billede af en samtid præget af bevægelse, usikkerhed og forskydning i en verden ude af balance med stor ulighed - en verden i stadig accelererende forandring, som kan være vanskelig at finde fodfæste i.

Centralt i udstillingen vises et stort fælles værk, der hylder alt det arbejde, som ligger bag de færdige værker. Arbejdsprocesser, der ellers bliver gemt væk i skuffen, er taget frem og kaster lys over den tid og energi, det kræver at skabe kunstværker og udvikle en kunstnerisk praksis.

Fællesværket ”Work in Progress” er skabt og faciliteret af de studerende fra BGKs projektforløb med bidrag fra 1. og 2.årsstuderende fra BGKs grundforløb. Et multivers af skitser og tegninger, refleksioner og nedskrevne idéer, der tilsammen danner et samlet udtryk for den tid og det engagement, de kunststuderende har investeret på BGK.

Udstillingen kan opleves til og med den 15. maj kl. 10–19.

Fotos: Andreas Brandrup Elkjær, INSP Media
og Astrid Winsløw Hammer, BGK Roskilde.

BGK Roskildes kunststuderende på projektforløbet inviterer til åbning af deres årsudstilling onsdag den 13. maj 2026 kl....
13/05/2026

BGK Roskildes kunststuderende på projektforløbet inviterer til åbning af deres årsudstilling onsdag den 13. maj 2026 kl. 17 - 19 i bibliotekssalen på Roskilde Bibliotek. Det ka' noget!

BGK Roskildes kunststuderende på projektforløbet inviterer til åbning af deres årsudstilling onsdag den 13. maj 2026 kl....
08/05/2026

BGK Roskildes kunststuderende på projektforløbet inviterer til åbning af deres årsudstilling onsdag den 13. maj 2026 kl. 17 - 19 i bibliotekssalen på Roskilde Bibliotek. Det ka' noget!

BGK Roskildes 3. og 4. års kunststuderende på projektforløbet inviterer til åbning af deres årsudstilling i Bibliotekssalen på Roskilde Bibliotek.

HAR DU TID?BGK Roskildes årsudstilling 20261. og 2. års kunststuderende fra BGKs grundforløb inviterer til årsudstilling...
24/04/2026

HAR DU TID?

BGK Roskildes årsudstilling 2026

1. og 2. års kunststuderende fra BGKs grundforløb inviterer til årsudstilling på Kulturskolen Roskilde, hvor de viser egne værker i form af tegning, maleri, fotografi, collage, tekst, video, lyd, skulptur og installation. Værker, der forholder sig til tid – som erfaring, som struktur og som eksistentiel grundtone.

Fernisering: Torsdag den 30. april kl. 17.00 – 19.00.
Sted: Kulturskolen Roskilde Nord, Planetvej 30, 4040 Jyllinge.

Udstillingen åbnes af kulturskoleleder Anja Reiff.
Der serveres forfriskninger og snacks. Alle er velkommen.

Udstillingen er desuden åben fredag den 1. maj kl. 12.00 - 15.00.

28 sekunder. Så lang tid bruger den gennemsnitlige besøgende museumsgæst på hvert kunstværk.

Det er et paradoks, når kunsten netop insisterer på fordybelse, sansning og æstetisk refleksion i et andet tempo, end det vi møder vores digitale hverdag. I en tid præget af acceleration og konstant opmærksomhedsskift tilbyder kunstens rum et nødvendigt alternativ: Et sted, hvor tiden kan strækkes, forstyrres, sænkes eller sættes helt i stå.

Det gennemgående tema for udstillingen er tid og kredser om menneskets oplevelse og formning af tid, hvor fortid, nutid og fremtid flettes sammen i vores væren-i-verden.

Værkerne i udstillingen undersøger og reflekterer over disse mange tidsligheder – gennem materiale, form, rytme, gentagelse, spor og fravær – og inviterer publikum til at mærke, hvordan tiden ikke bare går, men også formes, opleves og forhandles.

Giv dig selv tid til at se denne udstilling.

Adresse

Stændertorvet 1 D
Roskilde
4000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 20:00
Onsdag 09:00 - 20:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når BGK Roskilde sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til BGK Roskilde:

Genveje

Del