20/06/2026
TAK for en skøn dag til litteraturfestivalen "Vejlby Vest læser"❤️
I går samlede vi børn, unge og voksne om litteratur, sprog og fællesskab i Vejlby Vest.
Dagen bød blandt andet på teaterkoncert med Skraldebang for områdets daginstitutioner, skriveworkshop med forfatter Mads Mygind, tegneworkshop med Sanne Lausen Wolff, guidet fælleslæsning og højtlæsning ved lokale lommepengejobbere📚
Vi blev klogere, da Jon Helt Haarder fortalte om den stærke og toneangivende litteratur, der udspringer af blokkene, og mindede os om, at blokkene ikke er samfundets udkant – men en vigtig del af centrum🏢❤️
Senere satte Deniz Kiy og Shahin Aakjær ord på, hvordan sprog og fortællinger former vores blik på verden og vores muligheder for at finde en plads i den.
Det var samtidig tredje år i træk med forfatterevent i Vejlby Vest. Første år var med Sara Rahmeh, siden med Liv Duvå – og i år så med Deniz Kiy. Tre toneangivende forfattere, som på hver deres måde fortæller blokkenes historier.
Og naturligvis sluttede vi sammen i sang, da Lyse Nætter og Malaga fyldte rummet med fællesskab og sommerstemning 🎹🎶
Tak til alle deltagere, samarbejdspartnere, oplægsholdere og frivillige, som var med til at gøre dagen helt særlig ❤️
Vejlby Vest læser blev afholdt i samarbejde med Risskov Bibliotek og LiteratureXchange.
Arrangementet blev støttet af Statens Kunstfond og Nordea-fonden 🙏🏼