05/09/2026
Noget af det særlige på vores yndlingsgymnasium her i Ringsted er lærerne. Det er dem, der brænder for at formidle deres fag. Det er dem der ofte gør en forskel i hverdagen. Dem, der ofte går den ekstra mil for en elev, der har brug for det
Hvis I mener, at nogle af vores dedikerede lærere fortjener et ekstra skulderklap, kan elever, forældre og kolleger indstille den eller de lærere, der gør en forskel til Politikens Undervisningspris.
Nu og frem til den 11. oktober klokken 23.59 er der åbent for, at alle kan indstille netop deres yndlingslærer til Politikens Undervisningspris. Med prisen sætter Villum Fonden og Politiken fokus på landets dygtige lærere og den gode undervisning, som fortjener at komme frem i lyset.