Vestjyllands Højskole

Vestjyllands Højskole Vestjyllands Højskole er et væksthus, der får mennesker og planter til at spire og gro. Et åndehul og et kraftfuldt fællesskab.

Vi er vilde med det skøre og skæve, uld og muld, pailletter og håndværk, ånd og hånd, haver og maver, væren og gøren. Vestjyllands Højskole er et kreativt sted med højt til loftet ude og inde. Vi er et kulturelt kraftværk, som ligger i den smukke natur ned til Ringkøbing Fjord. Vi lægger vægt på faglig inspiration, fællesskab og personlig livsudfoldelse. Vi er en almen højskole med mange kreative

fag. Du kan danse, spille musik - og synge til, skabe dig i kunsten med keramik, grafisk design og maleri, træde ind i en anden virkelighed i teater, ændre verden som økologisk iværksætter, mætte fantasien med kokkeri, og spidse pennen i et forfatter kursus. Du vælger selv, om du vil fordybe dig i et enkelt fag eller samle en blandet buket. Højskolelærerne brænder for deres fag, og de er efterspurgte i mange sammenhænge. Lærerne er aktive udøvere af deres fag og deltager i projekter med koncerter, forestillinger, udgivelser med mere. Alt sammen noget der gør, at de henter inspiration og skaber kontakt til et stort kulturelt netværk, som du kan nyde glæde af. Lærerne bor stort set alle sammen lige ved skolen, og færdes ofte på skolen, også udenfor undervisningstid, hvilket giver en hyggelig og familiær atmosfære. Måltiderne er små begivenheder i sig selv. Vores grønne kokke skaber kulinariske kreationer fra gode økologiske grøntsager, som både inspirerer smagssansen og udfordrer øjet. Middagen sluttes med dagens digt, hvor tankerne for lov til at samles i et lille kunstnerisk minut. Vestjyllands Højskole er Danmarks økologiske højskole. Med vores eget energianlæg - sol, vind og jordanlæg - er vi CO2 neutral. Køkkenet serverer hver dag lækker mad af de bedste økologiske råvarer og vores økologiske forsøgshave Forundringens have er til stor inspiration for alle. Vores fag Økologisk iværksætter ruster dig til at træffe bæredygtige beslutninger for fremtiden, og måske være med til at starte nye projekter sammen med os, så vi bliver endnu bedre på det grønne område. Vestjyllands Højskole er et godt eksempel på at selvom landskabet er fladt, kan man godt tænke højt.

Kom og hils på vores nye forstander 🌱Danny Møller er ny forstander på Vestjyllands Højskole – men langt fra ny på skolen...
04/09/2026

Kom og hils på vores nye forstander 🌱

Danny Møller er ny forstander på Vestjyllands Højskole – men langt fra ny på skolen. Og det skal vi selvfølgelig fejre.

Onsdag 16. september kl. 19.30 – 21.00 inviterer vi til reception med fadøl, bobler, snacks og et par (u)formelle ord 💫

Og så runder vi aftenen af med Kai Bredholt og Erika Sanchez, der giver en af deres altid mindeværdige koncerter 🎶

Program
19.30 · Fadøl, bobler og snacks
20.00 · Et par (u)formelle ord
20.30 · Koncert med Kai Bredholt og Erika Sanchez
21.00 · Tak for i aften

Vi glæder os til en hyggelig aften og håber, at mange vil kigge forbi, fejre Danny sammen med os og give ham en festlig start som forstander 💚

Alle er velkomne – tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere om aftenen under arrangementer på vores hjemmeside: https://www.vestjyllandshojskole.dk/events/reception-mod-vores-nye-forstander-danny-moller

Første uge med vores nye efterårshold er allerede ved at være gået 💚Vi har lært hinanden bedre at kende, fået indblik i,...
03/09/2026

Første uge med vores nye efterårshold er allerede ved at være gået 💚

Vi har lært hinanden bedre at kende, fået indblik i, hvor vi hver især kommer fra, og er allerede begyndt at komme tættere på hinanden.

Selvom efteråret så småt har meldt sin ankomst, nyder vi stadig de dejlige eftermiddagssolstråler☀️

Den første uge har budt på masser af nye oplevelser - vi har malet, plantet,
svømmet og ikke mindst danset og sunget en masse 🎨💃

Et stærkt fællesskab kan tage lang tid at bygge op, men her føles det allerede, som om vi er godt på vej ❤️

🌿 Kom til frivilligaften i Forundringens Have 🌿Har du lyst til at få jord under neglene, møde nye mennesker og være en d...
02/09/2026

🌿 Kom til frivilligaften i Forundringens Have 🌿

Har du lyst til at få jord under neglene, møde nye mennesker og være en del af et grønt fællesskab?

Mandag 15. september klokken 17.00 inviterer vi til frivilligaften i Forundringens Have her på Vestjyllands Højskole. Vi begynder med at høste grøntsager og friske urter i haven, som vi sammen forvandler til en lækker suppe. Mens den simrer, deler vi status på haven, idéer til fremtiden og snakker om alt det, vi drømmer om at skabe – både nu og på længere sigt.

Bagefter sætter vi os til bords med suppe, højskolens hjemmebagte surdejsbrød og en hyggelig aften i godt selskab 🌱

Aftenen er både for dig, der allerede er frivillig i haven, og dig, der er nysgerrig på at være med. Kom og oplev fællesskabet – vi glæder os til at møde dig.

Tilmelding: Skriv til Christian Prinds på [email protected] eller skriv til [email protected].

🥾 Er du også vild med at vandre – og vil du opleve Vestjylland til fods sammen med andre glade vandrere? Så tag med på S...
01/09/2026

🥾 Er du også vild med at vandre – og vil du opleve Vestjylland til fods sammen med andre glade vandrere? Så tag med på Sensommervandring på Vestjyllands Højskole i uge 39 fra 20. – 26. september ☀️

Bor du i nærområdet, så er det også muligt at deltage, selv om du overnatter derhjemme. Kontakt kontoret på telefon 9675 3777, hvis du vil med.

Glæd dig til skønne dage med guidede vandreture gennem fjorde, plantager, heder og klitter ved Vesterhavet – hver dag går vi cirka 14 km i selskab med forstander Danny Møller – som undervejs fortæller levende om natur, kultur og mennesker.

På vores ture får du frisk luft, motion og naturoplevelser og fortællinger om mennesker, natur og kultur, fra dengang og nu. Nogle dage går vi direkte ud fra højskolen, andre gange lidt længere væk – og vi skal fare (lidt vild) – og finde tilbage igen. Vi pakker mad, kaffe og te, spænder støvlerne og går – uanset om vejrguderne driller eller smiler.

Når vi ikke vandrer, venter foredrag, sang, musik og hyggeligt højskolefællesskab.

Find ro i sindet, oplevelser i naturen og fællesskabet i Vestjylland 🧡

OBS. På grund af vejret er forestillingen i aften "Dans under åben himmel" ved Holstebro Dansekompagni rykket indenfor i...
31/08/2026

OBS. På grund af vejret er forestillingen i aften "Dans under åben himmel" ved Holstebro Dansekompagni rykket indenfor i dansesalen på Vestjyllands Højskole.

Tag stadig madkurven eller kaffen med - så lader vi som om det er udenfor 🥳

Læs mere og tilmeld dig her:

Holstebro Teaters dansekompagni har i flere sæsoner haft stor succes med sine strandforestillinger langs den jyske Vestkyst. Her løftes dans ud i det fri, hvor vind, sand og siv spiller sammen med musikken, når danserne fortryller landskabet med sin dans.

Vil du have fingrene i masser af jord, dyrke økologiske grøntsager, bygge et tiny house, sy dit eget tøj, tænde et bål, ...
31/08/2026

Vil du have fingrene i masser af jord, dyrke økologiske grøntsager, bygge et tiny house, sy dit eget tøj, tænde et bål, vil du danse og lære din egen krops bevægelsesmønstre bedre at kende, diskutere livets små og store spørgsmål - og alt muligt andet?

På Vestjyllands Højskole kan du på vores lange kurser vælge mellem mere end 20 fag, der sætter både hænder, hoved og hjerte i gang: håndværk, kunst, eksistens, jordbrug, bushcraft, krop og dans - og meget mere.

Vores lange kurser begynder i henholdsvis slutningen af august (efterårsholdet) og begyndelsen af januar eller slutningen af februar (forårsholdet).

Vær med til vores online infomøde tirsdag 8. september, hvor du kan møde vores forstander Danny Møller. Han vil fortælle dig om vores højskole, om fagene, vores tilgang til højskoleliv og fællesskabet – alt om vores liv på skolen. Du kan naturligvis også stille masser af spørgsmål 🌱

Vestjyllands Højskole ligger langt mod vest. Her er fladt, og det blæser. Her er højt til himlen, mørkt om vinteren og den vildeste stjernehimmel.

Et oplagt sted at være analog og langsom, selvom her sjældent er roligt. Et modsvar til ræs og stress.

Vi dyrker ikke ekstremsport, men gulerødder. Vestjyllands Højskole er ikke en studieforbedrende skole, men forbereder dig til det endnu ukendte i livet 💚

Læs mere og meld dig til online infomøde via link i bio.

Vi glæder os til at møde dig 🤗

Han havde egentlig ikke tænkt, at han skulle være forstander. Men nogle gange tager livet en drejning. Efter otte år på ...
27/08/2026

Han havde egentlig ikke tænkt, at han skulle være forstander. Men nogle gange tager livet en drejning. Efter otte år på Vestjyllands Højskole – de seneste år som viceforstander og siden april som konstitueret forstander – er Danny Møller nu blevet ansat som vores nye forstander 💚

Danny kender højskolen indefra. Han kender medarbejderne, eleverne, hverdagen og de værdier, som gør Vestjyllands Højskole til det sted, det er. Samtidig brænder han for at udvikle højskolen, så den også i fremtiden er et sted, hvor mennesker mødes, bliver klogere på sig selv og verden.

Bestyrelsesforperson Rane Baadsgaard Lange glæder sig over ansættelsen:

"Danny har vist, at han kan samle medarbejderne, skabe tillid og holde fokus på det vigtigste – at lave god højskole for elever og kursister. Han kender skolen, værdierne og menneskene, og vi er ikke i tvivl om, at han er den rette til at føre Vestjyllands Højskole videre."

For Danny handler opgaven om både at værne om det, der gør højskolen til noget særligt, og om at udvikle den videre.

"Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi har et sted, hvor vi ikke hele tiden skal præstere, og hvor vi kan være sammen om et fælles tredje. Når vi drejer træ, planter i haverne eller karter uld, er vi forbundne i et arbejds- og læringsfællesskab. Vi skaber sammen, undersøger sammen og mødes i håndværk, ånd og hånd. Det er godt for den enkelte – og det er godt for fællesskabet, og jeg glæder mig utroligt meget til at stå i spidsen for Vestjyllands Højskole," siger Danny Møller.

Vi er både stolte, glade og trygge ved, at Danny nu bliver forstander for Vestjyllands Højskole. Hjerteligt tillykke med den nye rolle, Danny – vi glæder os alt det nye, som venter os sammen 🍀

PS. Vi holder naturligvis reception for Danny - datoen offentliggør vi i næste uge.

Drømmer du om at lære at dyrke økologiske grøntsager, bygge et tiny house, sy dit eget tøj, tænde et bål, vil du danse o...
24/08/2026

Drømmer du om at lære at dyrke økologiske grøntsager, bygge et tiny house, sy dit eget tøj, tænde et bål, vil du danse og lære din krops bevægelser bedre at kende, diskutere livets små og store spørgsmål - og alt muligt andet?

På Vestjyllands Højskole kan du vælge mellem mere end 20 fag, der sætter både hænder, hoved og hjerte i gang: håndværk, kunst, eksistens, jordbrug, bushcraft, krop og dans - og meget mere.

Vær med til vores online infomøde, hvor du kan møde vores viceforstander Danny Møller. Han vil fortælle dig om vores højskole, om fagene, vores tilgang til højskoleliv og fællesskabet – alt om vores liv på skolen. Du kan naturligvis også stille masser af spørgsmål 🌱

Vestjyllands Højskole ligger langt mod vest. Her er fladt, og det blæser. Her er højt til himlen, mørkt om vinteren og den vildeste stjernehimmel.

Et oplagt sted at være analog og langsom, selvom her sjældent er roligt. Et modsvar til ræs og stress.

Vi dyrker ikke ekstremsport, men gulerødder. Vestjyllands Højskole er ikke en studieforbedrende skole, men forbereder dig til det endnu ukendte i livet 💚

Læs mere og meld dig til online infomøde her: https://www.vestjyllandshojskole.dk/online

Vi glæder os til at møde dig 🤗

Der findes selvfølgelig ikke dårligt vejr, men det hjælper alligevel på humøret, når solen skinner fra en skyfrihimmel, ...
17/08/2026

Der findes selvfølgelig ikke dårligt vejr, men det hjælper alligevel på humøret, når solen skinner fra en skyfrihimmel, som i sidste uge her på Vestjyllands Højskole ☀️

Vi har syet meter efter meter af aflagt sengetøj, gamle duge og brugt tøj om til nye, smukke gevanter på sommerkursusholdet Sy din egen garderobe 🧵👕👖

Vi rejst to tiny houses og to shelters – med masser af godt humør, fællesskab og håndværk - når vi altså ikke lige konkurrerede om, hvem der kunne tage flest armbøjninger 💪😅

Og på kurset Selvforsyning har vi høstet, sanket, fermenteret og konserveret og lært, hvordan vi fylder vinterforrådet med havens grønt og frugt - og hvordan vi bygger vores egen kompost 🌿🍎

Og indimellem er vi blevet klogere til spændende morgensamlinger, vi har sunget masser af nye sange og klassikere fra Højskolesangbogen, set en fantastisk solformørkelse – og bare hygget 🥰 En uge med solskin, fællesskab og hænderne godt i gang – lige som vi kan lide de her på Vestjyllands Højskole. Se en skøn blanding af billeder og videoer fra ugen her i opslaget.

Nu har vi cyklet den sidste sommerkursusuge for i år i gang – skolen er fyldt med skønne ugekursister på Cykling i Vestjylland, 100 % Højskole og Pileflet og flettekultur - inden de "lange" elever indtager højskolen 30. august 🤍

To generationer på højskole 💛☀️Den ene er 21 år og har lige taget hul på voksenlivet. Den anden er 87 år og har levet et...
11/08/2026

To generationer på højskole 💛☀️

Den ene er 21 år og har lige taget hul på voksenlivet. Den anden er 87 år og har levet et langt liv fyldt med oplevelser. Solbjørg Lehm Nordestgaard fra Oksbøl og bedstemor Tove Nordestgaard fra Tim tog sammen på sommerkurset Højskolesangbogen på kryds og tværs her på Vestjyllands Højskole.

Egentlig var det slet ikke meningen.

Tove har været på højskole flere gange og har altid elsket det. Men i år tænkte hun, at tiden måske var løbet fra hende.

"Jeg syntes, jeg var blevet for gammel. Jeg hører ikke så godt længere, og det er heller ikke så let at gå. Når man rejser alene, betyder det pludselig noget."

Men Solbjørg gav ikke op. Hun måtte spørge sin bedstemor flere gange, om de skulle tage afsted sammen, før hun sagde ja.

"Hun tænkte jo, at det umuligt kunne være sjovt for et barnebarn at tage på højskole med sin bedstemor," fortæller Solbjørg.

Det viste sig at være lige omvendt. En hel uge sammen – morgen, middag og aften – gav dem plads til de lange samtaler, som ellers kan være svære at finde tid til. De sang sig gennem Højskolesangbogen, nød de mange fælles måltider og lyttede til andre kursisters livshistorier omkring bordet. De fandt også deres egne små øjeblikke.

"Vi har siddet ved vindmøllen og set solen gå ned, mens vi drak et glas vin og snakkede. Det er nogle af de stunder, jeg kommer til at huske allerbedst, siger Tove."

Og så var der noget helt særligt ved bare at få lov til at være gæster.

"Derhjemme er der altid én, der skal lave mad eller sørge for det hele. Her blev vi forkælet med dejlige måltider, og så var der tid til bare at hygge os sammen, understreger Solbjørg."

For hende blev ugen noget helt andet end en almindelig ferie.

"Jeg kan jo altid tage på festival eller en strandferie med mine venner. Men en hel uge med min bedstemor – det er ikke noget, man bare lige kan gøre når som helst. Det giver nogle minder, som bliver i hjertet."

Begge er enige om, at de aldrig glemmer deres højskoleuge. Og historien stopper måske ikke her. For Solbjørgs mor og Toves datter vil nemlig med næste sommer.

"Det får hun måske lov til," griner de begge 🤭

Adresse

Skraldhedevej 8, Velling
Ringkøbing
6950

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 13:00

Telefon

+4596753777

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vestjyllands Højskole sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type