23/10/2025
Min udfordring med en Erasmus postilla på tysk fra 1552.
Vask af samtlige sider i bogblokken.
Som det ses på det første billede vil den største udfordring være restaurering af bindet. Derimod er samtlige sider i bogblokken i god stand. Imidlertid er ryggen indsunket, og der er brune vandskjolder på samtlige sider. Især på de første og de sidste sider er der en meget kraftig brunfarvning.
Her vil jeg beskrive mere detaljeret den skånsomme vaskemetode, som jeg bruger. Den overordnede filosofi er brug af mindst mulig vand for ikke at vaske store mængde lim ud af papiret og dernæst fordele resterne af brunfarvningen jævnt, så den ikke længere bemærkes. Jeg har ikke gjort noget forsøg på at få papiret til at fremstå som nyt. Der vil derfor stadig være andre former for pletter og spor efter fedtede fingre, der viser historien om en bog, der har været læst mange gange.
Først prøves der en vask uden forbehandling af papiret.
Papiret lægges på et stykke teflon bagefolie, hvorefter papiret fugtes med vand (fra en tørretumbler) indtil papiret er gennemblødt, dog med mindst muligt overskydende vand. Herefter masseres papiret forsigtigt med en lille gummirulle for at fordele den brune farve. Der skal rulles hen over hjørnerne som vist på fotoet for at undgå at papiret ruller med. Hvis de brune kanter ikke straks forsvinder kan en pensling med vand måske afhjælpe problemet. Det våde papir klæber til bagefoliet og kan nemt og skånsomt løftes over på avispapir inden foliet forsigtigt løftes af. For at bevare gennemtrykket af bogstaver i det gamle papir bedst muligt skal tørringen foregå med et meget svagt pres. Aviserne udskiftes 3 til 4 gang i løbet af en halv dag. Under tørringen trækker fugten i papiret store mængder af den brune farve med over i avispapiret. I modsætning til de fleste bruger jeg kun gamle aviser til tørringsprocessen. For en sikkerheds skyld bruger jeg mere en et halvt år gamle aviser, hvor tryksværten er godt hærdet. Efter vask af mere 1000 stykker papir har jeg ikke haft uheld, som har overbevist mig om nødvendigheden af indkøb af trækpapir til tørringen. Desværre forsvandt de brune rande ikke og en forbehandling af papiret er derfor nødvendig.
Forbehandling af papiret inden vask.
Nogle gange er de kraftige rande langs vandskjolderne så fastgroede, at det ikke er muligt at fjerne dem med rent vand. I de tilfælde er det nødvendigt med en forbehandling af randen langs vandskjolderne. Behandlingen består i at løsne urenheden og/eller bruge et blege middel. Jeg bruger til denne bog en filtreret opløsning af vaskepulver i vand, som pensles i en stribe i kanten af vandskjolderne. Moderne vaskepulver er designet til at rense bl.a. bomuldsstoffer for snavs uden at ødelægge tøjet. Da den gamle papirmasse til bøttepapir fra 1500tallet er baseret på stampede tøjfibre, tænker jeg at vaskepulver også er et velegnet middel til vask af bøttepapir. Vaskemidler indeholder typisk: (1) et svagt oxidationsmiddel der ikke som hydrogen peroxide vil give en lysere stribe i papiret, hvor der pensles. (2) enzymer, som jeg også har set brugt til at adskille sammenklistret papir, og hvor den efterfølgende videnskabelige undersøgelse viste, at enzymerne tabte aktiviteten i papiret efter nogle få uger. (3) en basisk buffer, som måske er en fordel at efterlade i papiret.
Når jeg har penslet alle kanter omkring vandskjoldene på typisk 12 stk. dobbelsidet papir efterlader jeg dem i en halv time mellem to teflonfolier for at undgå udtørring, inden jeg starter vaskeprossen, som beskrevet ovenfor. Selve vaskeprocessen af de 12 stk. kan nemt udføres på under en halv time, fordi papiret i postillaen er stort set ubeskadiget og af god kvalitet. Da der ud over vaskning også skal bruges tid på tørring og adskille bogen vurderer jeg, at der skal bruges 50-60 arbejdstimer på at vaske hele bogen (300 dobbelsider).
Resultatet af vaskeprocessen fremgår tydeligt af de fire sidste billeder, selvom før og efter billederne uheldigvis ikke er lavet i den samme belysning. I virkeligheden er papirets farve stort set uændret, men vandskjolderne ses ikke efter vaskningen. Efter vask er der bevaret tilstrækkeligt med lim til at papiret stadigvæk har en knittrende karakter, og det er også muligt at fornemme trykket på papiret, når man føler på den trykte tekst.
