02/09/2019
Pressemeddelelse.
Det er med megen beklagelse at bestyrelsen nu må lukke HellumFRI og HellumHejHuset.
Det har været 7 dejlige år på vores skønne, lille friskole. Mange børn har her i mindre og frie omgivelser fået en givende og positiv start på deres videre skoleforløb.
Ligeledes har børnehaven med gode muligheder for udeaktiviteter været et rigtig trygt og dejligt sted for de 3-6 årige at udvikle sig i.
Men manglende tilgang af elever til skolen og børn til børnehaven er årsag til at vi nu må dreje nøglen om.
Således bliver sidste skoledag 30.august 2019. Alle elever og børnehavebørn er kommet godt videre på nye skoler, friskoler og børnehaver.
Bestyrelsen sender hermed en stor tak til al personale, samt til de forældre, som har støttet op om HellumFRI og HellumHejHuset gennem alle årene.
Med venlig hilsen,
Alice Cæsar Jensen,
bestyrelsesformand.