ALLCoaching & Fabularum

Min haves første rose...

Snuser begærligt dens særlige duft helt ind og lader luften løbe langsomt ud af kroppen igen...

Grunding og taknemmelighed går for mig hånd i hånd.

I dag har jeg holdt et eventyr i mine fortælle-hænder. Et helt særligt og personligt eventyr i anledning af guldbryllup. Og jeg føler mig så priviligeret over at få indblik i menneskers livshistorier på denne måde. Og priviligeret over at få lov at fortælle disse historier.

Nu lander jeg i min have med hjertet fuld af historier. Nyder min kaffe og lyden af fuglene. Om lidt kommer regnen...

Til tider bliver jeg helt opslugt af mit arbejde. Det kræver mig i så mange timer, at der ikke er hverken tid eller kræfter tilbage. Kender du det?

Når jeg så får fri og har tid til at restituere, kræver det ressourcer at finde glæden frem. Og det kan være rigtig svært. Kender du det?

Jeg kan komme til at sidde fast i en historie om, at jeg ikke kan mærke mig selv og derfor ikke mærke min glæde. Kender du det?

Men... Foråret lader sig ikke fornægte!! Det kommer!! Med alt hvad det indebærer af regn, sol, varme og stædig nattefrost. Dualiteten er vidunderlig.

Gå ud og find et tegn på glæde og fornyelse udenfor. I dag! Også selvom du har en historie, der siger, du ikke har tid! Fis ud! Også selvom det regner!

Og mærk så glæden indeni. Forventningen. Lad den brede sig... Kender du den igen?

Er det ok at feste, når der er krig i verden?

Krig er frygteligt, forfærdeligt - selv mangler jeg ord for at kunne fatte og beskrive det. Hjertet brister, når jeg tænker på alle de mennesker, der lige nu gennemgår utænkelige prøvelser...

Men livet er OGSÅ lige nu og her. Og den dyrebare tid, vi som mennesker har til rådighed, er NU.

Jeg vælger mit fokus. Det er ikke nemt. Men det er nødvendigt.

Mange føler sig handlingslammede, blokerede, energiforladte. Og det hjælper ikke at fokusere på alt det forfærdelige, der er galt med verden. Tværtimod.

Det gør dig IKKE til et forfærdeligt menneske, at du har det godt i dit liv. Hvis fokus i stedet ligger på 'taknemmelighed' over, at du netop er tryg, sikker, har tag over hovedet, mad på bordet, et job at stå op til, altså livets ulidelige lethed, bare minus den dårlige samvittighed, så er du som menneske nået langt.

Hvad kan du allerede lige nu føle dig taknemmelig for?

Hey!

Har du (også) informationsoverload i forhold til dårlige nyheder?

Kan du også mærke tyngden af både Covid og nu også krigen, der pludselig ændrer verdens dagsorden?

Mange af os har svært ved at finde (tilbage til) glæden i dagligdagen. Og finder vi den, føles det måske så uvant, at vi afviser den, fordi det føles forkert at være glad i den verden, vi lever i.

Hvordan kan jeg være glad og taknemmelig, når der er krig? Når folk er syge?

Er det ok at føle glæde? At begynde at leve livet igen?

Har du knækket koden? Hvis ikke, kan du med fordel følge lidt med her det næste stykke tid...
Eller skrive direkte til mig, hvis du ikke kan vente 😉

Pst!

Har du (også) et job, der dræner dig?

Og er du (også) drænet og energiforladt i en sådan grad, at når du endelig har fri, er det svært at finde overskud til at nyde den frihed, du arbejder SÅ hårdt på at få?

Mangler du inspiration og værktøjer til at holde dig selv oppe på de gode ting i dit liv - eller kan du faktisk næsten ikke få øje på de gode ting, fordi du er drænet...?

Du er ikke alene... Der er mange i samme båd...

Send mig en besked, hvis du er nysgerrig på, hvorfor jeg spørger 😉 Eller følg med på siden her...

DISCLAIMER:
Dette bliver ikke et tilbud til dig, der har brug for terapi eller medicin 😉 Der er jeg nemlig ikke det rigtige valg ❤

Perfekt vejr og perfekt setting i aftes til Ghost Walk for en nysgerrig og spændt skoleklasse 😊

Jeg ELSKER at fortælle en god gyserhistorie. Elsker at se og høre tilhørernes reaktioner og vantro udtryk, når pointerne går op for dem.

I virkeligheden handler det hele om hjernebølger. Hvordan, videnskabeligt bevist, at fortællerens hjernebølger sætter en usynlig bevægelse i gang, så tilhørernes hjernebølger begynder st svinge i nøjagtig samme takt med fortællerens. Det skaber en dyb samhørighed mellem mennesker på tværs af alting.

Og det er dybest set derfor, jeg elsker storytelling!

Vinteren nærmer sig sin afslutning. Jeg har denne vinter følt mig som et frø i dvale i jorden. I dvale, ventende på forår, varme og lys. Jeg begynder at kunne mærke, at noget kalder...

Mine coachees er ligesom mig også ligesom frø i jorden. Indimellem vander, gøder, plejer jeg ikke i ret lang tid, førend de bryder igennem og vokser med stor kraft. Andre gange går der længere tid, inden den grønne spire dukker frem.

Fælles for begge er, at det fokus, jeg giver dem, lægger en ramme om og et fundament til virkelig at vokse og gro - til noget mere, noget større. Ikke nødvendigvis bedre, selvom forandringen, vi skaber, meget ofte er til det bedre, fordi vi sammen skaber den ramme, der passer perfekt til dem.

Sig til, hvis du også vil vokse sammen med mig

Vinteren nærmer sig sin afslutning. Jeg har denne vinter følt mig som et frø i dvale i jorden. I dvale, ventende på forår, varme og lys. Jeg begynder at kunne mærke, at noget kalder... Mine coachees er ligesom mig også ligesom frø i jorden. Indimellem vander, gøder, plejer jeg ikke i ret lang tid, førend de bryder igennem og vokser med stor kraft. Andre gange går der længere tid, inden den grønne spire dukker frem. Fælles for begge er, at det fokus, jeg giver dem, lægger en ramme om og et fundament til virkelig at vokse og gro - til noget mere, noget større. Ikke nødvendigvis bedre, selvom forandringen, vi skaber, meget ofte er til det bedre, fordi vi sammen skaber den ramme, der passer perfekt til dem. Sig til, hvis du også vil vokse sammen med mig

Jul... Tid til at høre status og mindes. Et år er gået.

Et år, der for mit vedkommende har budt på stor sorg med store arbejdsopgaver i min nærmeste familie, jobmæssige udfordringer, fortsat fra året før i min forretning grundet corona, men også mangel på energi og overskud...

På plussiden gik min camino-drøm ENDELIG i opfyldelse! En helt igennem vidunderlig måned i det nordspanske i velsignet ro og stilhed med mig selv. Og da jeg kom hjem, gik min boligdrøm sørme også i opfyldelse! Drømmehuset og vores familie fandt hinanden - og så gik det stærkt!

Nu sidder jeg og tænker på hele det store liv, jeg har levet og oplevet i 2021. Føler mig taknemmelig for jer, der har været en del af det. Har lidt dårlig samvittighed over mit manglende ernerginiveau - men finder fred i forklaringen.

2022 - jeg byder dig velkommen! På godt og ondt, med stort og småt. Lige så snart vi "må", vil jeg kramme alle dem, jeg kan komme afsted med! So be warned ❤

Glædelig jul 🎄 Ønsker dig kærlighed og nærvær ❤

Jeg er her!!

Vi er flyttet. Har pakket og flyttet, pakket ud, pakket væk, sagt farvel, sagt goddag, kan ikke finde noget, finder pludseligt noget andet, løber rundt i unyttige cirkler om hinanden og hunden...

Men for pokker, hvor er det himmelsk ❤

Oveni har jeg afsluttet nogle fede business forløb, et enkelt Sæt Dig Selv Fri-forløb og ellers passet mine kunder.

Jeg er lidt træt nu. Og har endnu ikke nået at NYDE vores dejlige hus til fulde. Der har været fart på. Og er det fortsat...

Men jeg ER HER ❤

Virtuelt kram til dig, der følger med ❤

Et nyt eventyr begynder...

For et par rejselystne nomader som min mand og mig, som har vægtet eventyr over så meget andet her i livet, starter der et nyt kapitel i morgen. Der henter vi nøglerne til det smukkeste træhus, jeg har kunnet drømme om.

Vores hjem er så godt som pakket ned. Minder, ting, drømme er hentet frem fra gemmerne og skyggen og venter på at få nyt liv i nye rammer.

Jeg drømmer stort (som altid) og holder mig selv op på løftet om en anden hverdag, et sted, jeg kan trække vejret frit. Et sted, som er mit ❤

So here's to the future 🍾🥂 May your dreams come true 🥳

Fredagens første session blæste mig omkuld!

Jeg sidder tilbage og reflekterer med mig selv.

Det menneske, jeg arbejdede med til morgen, har kun været i gang sammen med mig i små 2 uger. Og allerede nu kan jeg se en fysisk og mega vild forandring.

Der er liv i øjnene. Der er farve i ansigtet (faktisk troede jeg, det var solarium. Det var det ikke!). Der er kommet ro i kroppen. Der har været stilstand og ro i en række fysiske kropslige symptomer. Der er en glæde, der kommer til udtryk fysisk i hele kroppen. Jeg kunne i dag se smilerynker, jeg ikke har kunnet se før!

Det er SÅ vildt! Forbindelsen mellem krop og psyke er bare sindssygt vigtig og livgivende... Når vi glemmer det, bliver vi udsatte for syg- og dårligdomme. Vores krop og vores hjerner HÆNGER bare uløseligt sammen og samarbejder hele tiden med hinanden.

Og nogle mennesker, uanset træning, uddannelse og tidligere erfaringer, har bare iboende evnen til at rykke, når det giver mening. En fysisk forandring i denne målestok har jeg dog aldrig set før ❤❤❤ Jeg bøjer mig ydmygt i støvet overfor den arbejdsindsats, jeg ved, der ligger bag denne forandring 💞

Det er for vildt!!

Jeg elsker duften af nyopstartede forløb om morgenen 😁



God weekend ☀️

Mìn camino har sat dybe spor i mit indre. Jeg fordøjer stadig. Og mit hjerte synger dagligt i brystet. Jeg glemmer det aldrig, det er jeg helt sikker på ❤

Jeg har også længe mærket et behov for at synliggøre det for mig selv - at holde mig op på mit fund af mit sværd og evne til at bruge det rigtigt - så jeg både fysisk og mentalt har et "anker" og ikke mister det af syne. Mine coachees ved, hvad jeg mener med det 😄

Jeg bad derfor min datter om hjælp til at få tegnet lige præcist det symbol, som jeg ville have printet på mig.

Det ramte hun perfekt! Og det samme gjorde tatovøren i dag, da han overførte hendes smukke, fine streg til mit håndled 💞 Tak!

Kraft - mod - feminitet 🥰

Ord skaber virkelighed.

Ja, ja, det ved vi jo godt alle sammen - eller de fleste af os ved det...

Men det gælder faktisk også de ord, vi gentager for os selv indeni, når ingen andre lytter. Det kan være noget så livsbekræftende at få øje på de der historier, der kører på repeat. For når de kommer frem i lyset, kan vi styrke det vigtige, det opbyggende, og begynde at nedbryde det nedbrydende.

Det kræver "bare", at vi tør lytte. Tør være med det. Jeg følger diverse stilhedsguruer og har i flere år praktiseret stilheden både privat og professionelt. Det er for længst implementeret i mit virke og min hverdag.

Alligevel fik jeg noget af en øjenåbner den dag, jeg stod helt alene på en lille, mudret bjergsti i Nordspanien og det gik op for mig, at den stemme, jeg hørte indeni, var i fuld gang med at pille mig godt og grundigt ned... Den lød tilfældigvis (?!) præcist som én af mine helt nære relationer, men der herskede INGEN tvivl om, at budskabet kom fra mit eget dyb...

Vores ord skaber vores virkelighed. Og de afspejler på fineste og skarpeste vis, HVAD vi tænker.

Hvor opmærksom er du på din indre dialog og dit ordvalg? Din krop reagerer nemlig på dine tanker. Det er et fuldendt samarbejde. Og du kan ikke snyde...