17/08/2023
Eleverne på FGU Østjylland og på Den Skandinaviske Designhøjskole skaber i fælleskab fire skovhaver på Brusgård.
Projektets ambition er at etablere mange skovhaver - som perler på en snor - helt ind til Randers.
I går tog vi de første skridt til projektet; Skovhaver på Brusgård. Projektet er støtte af Nordeas Her gror vi-puljen. Den første have bliver etableret her i 2023 og tre haver i 2024.
Hvorfor skovhaver - hvorfor et samarbejde
Det første skovhaver … de fire vi etablerer i det her projekt, bliver haver eleverne kan mødes i og haver med forskellige temaet - Den spiselige have, Fordybelseshaven, Mødehaven og Lydhaven. Temaer som understøtter forskellige aktiviteter. Og haverne er åbne for alle, der gerne vil bruge haverne, vandre på stierne og inspireres til selv at arbejde med skovhaver.
De fire haver bliver designet og etableret ud fra principperne for Skovhaver, som man kan læse mere om på skovhaver.dk. Princippet bag etablering af skovhaver er at tage et udstrakt hensyn til naturen, når vi vælger at bruge den til vores behov … vi gir' noget - vi tager noget. Det princip matcher vores ønsker og ambitioner om at arbejde med den fantastiske natur, som begge skoler er placeret midt i.
Mads og Jakob fra Skovhaver.dk holdt er super spændende oplæg som kick off til projektet. Et oplæg som gav os indsigt i, hvordan vi kommer i gang med haverne, hvad man skal tænke over, hvordan får man startet, hvilke planter, buske og træer kan/skal man sætte hvor og hvornår.
Endelige skal projektet gerne forene - håndværket og håndens arbejde, glæde ved at begribe … at forstå hvorfor og hvordan … lære af andre og glæde ved at gøre det sammen. Vi kan ikke gøre det alene .. vi kan gøre det sammen i fællesskab.
En trampesti forbinder nu de lokationer, hvor de fire skovhaver over de næste to år bliver etableret.
I september og oktober bliver Den spiselige have designet og etableret.