02/09/2026
Vi lægger hårdt fra start 🎉
Velkommen til to nye elever, Johanne og Mynte. Og tak for denne gang til Viggo, som har søgt videre mod en uddannelse indenfor animationskunst.
I går startede vi forløbet “Omkring os” med et par hurtige tegneøvelser. Vi arbejdede videre med en parafrase over barokkens vanitas stilleben, med kagekraniet som menento mori. Men ellers var forgængeligheden skiftet ud med farverige snacks, smækfyldt med tilsætningsstoffer.
Til sidst var Værk20 med til at vælge en vinder blandt de nominerede til ungeprisen. Mere om det senere 😉🎉