07/11/2024
Kom og hør om idrætslinjen på Valhøj Skole
Kære forældre og elever i 6. klasse
Vidste I, at Valhøj Skole har en idrætslinje, hvor der hvert år bliver optaget 24 idrætsudøvere i vores idrætsklasse på 7. årgang?
På idrætslinjen får du mulighed for at kombinere din træning med din skolegang i 7.-9. klasse.
Du kan høre mere om de muligheder og udfordringer, som idrætslinjen byder på sammen med dine forældre til vores informationsmøde onsdag den 27. november 2024 kl. 17.00 til 18.00. Det foregår på Valhøj Skole, Festsalen, Rødager Allé 102 i Rødovre. Alle er meget velkomne.
På informationsaftenen kan du høre om, hvordan det er at gå på en idrætsprofilskole, og hvordan der bliver arbejdet til morgentræning. Du kan også møde nuværende elever fra idrætsklassen, trænere fra de repræsenterede (ishockey, håndbold, kunstskøjteløb, taekwondo, fodbold og fysisk træning), skoleledelsen og idrætskoordinator Jesper Mølgaard.
I kan læse mere om idrætslinjen på skolens hjemmeside, Facebook eller i den vedhæftede folder. I er også velkomne til at kontakte idrætskoordinator Jesper Mølgaard på mail [email protected] eller på telefon 3076 9602.
Læs mere på vores hjemmeside: https://rk-valhoejskole.aula.dk/idraetsprofil/idraetslinjen
Venlig hilsen
Valhøj Skole
Valhøj Skoles idrætsklasser tilbyder elever på 7.-9. klassetrin en mulighed for at dyrke deres sport på højt niveau.