28/04/2026
Mælkebøtten, tidslen og brændenælden,
- skal vi lade dem gro i vores have, for at få sommerfugle?
Debat med Erik - Torsdag den 7. maj kl. 15.30
Har du en lille have, et bed, en lille plet med græs eller et hjørne med jord ved din terrasse? Eller har du en altan, hvor der kan stå et par potteplanter.
Foretrækker du at nyde synet af havestauder og kulturplanter? Synes du det er smukkest med en rosenhave eller potter med pelargonier, pinseliljer og stedmoderblomster? Eller ser du også skønheden i mælkebøtte og tidsel?
Det kan være at du begejstres over naturens mangfoldighed af væsner. Du kunne måske tænke dig at tiltrække nogle insekter med nogle vilde blomster. Det kan være du har oplevet at sommerfugle og andre insekter suger af planternes nektar.
Hvis du gerne vil tiltrække sommerfugle, er der nemlig helt bestemte planter som er særligt gavnlige i haven eller på altanen. Også selvom du ikke vil have alt muligt ukrudt?
Lad os diskutere og udveksle erfaringer om, hvordan man kan tiltrække sommerfugle og andre insekter med blomster på ganske få kvadratmeter.