Hyggelig og rummelig dagpleje, med egen dejlig indhegnet legeplads i haven. Min sidste investering er en rummelig Christiania Cykel med motor. Den gør det SÅ nemt for børnene og jeg, at komme på oplevelsesture. Jeres barn får hos mig, masser af omsorg og trygge omgivelser. Jeres barn vil ikke komme til at kede sig her, da jeg kan tilbyde kreativitet, sjove aktiviteter og hjemlig hygge, ude som ind
e. Lidt om mig selv:
Jeg er en kvinde på 41 år, er uddannet Social og Sundheds assistent, hvilket jeg har praktiseret i 4 1/2 år. Jeg er gift og har 3 børn på 12, 13 og 15 år. Vi bor i nogle dejlige omgivelser, hvilket Jeg benytter, sammen med børnene. Mit dagplejekoncept:
Rent praktisk lægger jeg stor vægt på at støtte børnene i deres naturlige udvikling. ved at styrke deres selvhjulpenhed, således at de formår at handle selv og ikke blot vente passivt på tur. F.eks. hjælper barnet med at rydde op, tage overtøj af/på m.m. Dette styrker både barnets selvtillid og selvværd samt en følelse af at være en aktiv del af fællesskabet. Sund og varieret kost er hos mig en selvfølge. Hverdagen:
Hver morgen spiser vi fælles morgenmad. Dagene kan evt. gå med dans, musik, sangleg, kreativ værksted, fri leg ude som inde, gå eller cykelture til diverse legepladser, skovtur, tur til zoo, dyrskue, osv. Kun fantasien sætter grænser. Den sociale omgangskreds:
Hver anden uge i de ulige uger, mødes børnene og jeg med 2 andre dagplejere fra lokalområdet, i Annekshallen ved Paaruphallen. Hver anden uge i de lige uger, mødes vi i gymnastiksalen på Paarup skole. Her laver vi gymnastik og leger. I hverdagen mødes børnene og jeg af og til med andre dagplejere på legepladser i området. Vi spiser madpakker sammen, og børnene får sig nogle nye bekendtskaber. Har Jeg fanget Jeres interesse, er I mere end velkomne til at kontakte mig, for mere information, og evtentuelt en personlig samtale.