Læremiddel.dk

Læremiddel.dk

Del

Læremiddel.dk er et nationalt videncenter, der har til formål at udvikle og formidle viden om lær

Læremiddel.dk er et nationalt videncenter, der har til formål at udvikle og formidle viden om læremidlers betydning for læring og undervisning. Læremiddel.dk et partnerskab mellem tre professionshøjskoler: University College Lillebælt, University College Sjælland og University College Syddanmark. Sekretariatet har til huse i Odense, men videncentret udvikler faglige kompetencemiljøer på tværs af d

14/05/2024

Sammen med min gode kollega Rasmus Jørnø har jeg skrevet artiklen "Between the Clicks", som netop er udkommet i vores forskningstidsskrift, Learning Tech. Artiklen handler om, hvordan forskellige elever med varierende grad af matematikkundskaber og motivation for faget anvender og får forskelligt udbytte af et adaptivt læremiddel. Pointen i titlen på artiklen er, at programmet har nogle datapunkter som det bruger til at blive klog på eleven. Men når man observerer hvad eleverne rent faktisk gør, så sker der en masse mellem klikkene.

https://lnkd.in/daudgp-k

Til artiklen er udviklet læseguide, som har til formål at give fx lærerstuderende en introduktion til artiklen, en slags brugsanvisning: https://lnkd.in/dV9EvfwC

lnkd.in

09/01/2024

Kære bruger

Vi har truffet beslutning om at skifte fokus fra Facebook til LinkedIn. Du vil således opleve en reduceret aktivitet på vores Facebookside fremover. Vi henviser til vores LinkedInside, hvor du løbende vil blive opdateret på viden om ny forskning, udgivelser, konferencer og meget mere.

Vi ses på LinkedIn her: https://www.linkedin.com/company/5323938/admin/feed/posts/

De bedste hilsner
Stig T**e Gissel, docent og leder af Læremiddel.dk

14/12/2023

Jeg blev af Ultra Nyt bedt om at forholde mig til nogle spørgsmål, der blandt andet gik på, om jeg som forsker ser en sammenhæng mellem skærmbrug og nedgangen for danske elever i de seneste PISA-resultater for læsning om matematik. Hvorfor lærerne i Danmark egentlig bruger så meget skærm? Samt om man virkelig bliver dum af at bruge skærm. Vildt gode spørgsmål.

Det var ikke alle mine pointer der kom med. Men det var faktisk enormt befriende at henvende mig direkte til dem det hele handler om, nemlig eleverne. Børnene og de unge.

Se indslaget her:

DRTV - Ultra Nyt: Mestre i skærmtid? | Ukraines præsident besøger Joe Biden

Nationalt Videnscenter for Læringsmidler: Besparelser på CFU harmonerer dårligt med ønsket om mindre skærm i skolen 24/11/2023

Besparelser på CFU harmonerer dårligt med ønsket om mindre skærm i skolen

Den seneste tid har debatten om skærm i skolen hærget i Danmark. Ifølge Stig T**e Gissel bør vi hellere tale om, hvad god undervisning er – samt hvordan vi gennem læremidler understøtter den gode undervisning – uanset format. Det, at læreren kan finde de gode læremidler, kræver, at de danske lærere har noget at vælge imellem og kender til udvalget af relevante læremidler. Her er CFU en uvurderlig ressource.

Læs Stigs kronik til Altinget, hvor han problematiserer de foreslåede nedskæringer på CFU.

Du finder kronikken her:

Nationalt Videnscenter for Læringsmidler: Besparelser på CFU harmonerer dårligt med ønsket om mindre skærm i skolen Center for Undervisningsmidlers skærmfri udlån er steget syv procent det seneste år. Nu rammes centret af besparelser, selvom regeringen ønsker mindre skærm i skolen, skriver Stig T**e Giessel.

21/11/2023

Vigtig paneldebat på om læremidler og den gode undervisning

Er den gode undervisning baseret på analoge eller digitale læremidler? Eller måske en blanding? Det er det
overordnede spørgsmål, panelet talte om på hvor leder af læremiddel.dk Stig T**e Gissel deltog som repræsentant for læremiddelforskning. På panelet var der derudover repræsentanter fra forlag, lærere og CFU og sammen kom de bl.a. ind på, hvad der gør et læremiddel nyttigt og hvad mediet betyder for rammesætningen af læringen.

Se eller gense paneldebatten her: https://www.digidage.dk/mediebibliotek
og opret dig, så har du adgang til Stigs debat og meget, meget mere.

Du kan også læse mere om debatten her: https://www.digidage.dk/program/digitale-og-analoge-laeremidler

Læs mere på læremiddel.dk: https://laeremiddel.dk/debat-om-laeremidler-analoge-digitale-eller-midt-imellem-2/

Vær med i debatten: Hvad mener du, er det vigtigste for den gode undervisning og det gode læremiddel?

16/11/2023

Lærerstuderende udarbejder nye historiefaglige læremidler for det antropocæne

Den 6. oktober var lærerstuderende fra tre historiehold fra UCL samlet på læremiddelmesse for at præsentere deres bidrag til udviklingen af nye historiefaglige læremidler.

Læremidlerne har fokus på hvordan eleverne kan arbejde med bæredygtighed og det antropocæne. Der findes endnu ikke mange læremidler med dette fokus inden for historie- og kulturfagene, selvom emnet er yderst relevant for historiefaget, som altid afspejler hvad der præger forskellige tidsaldre af den verden, vi lever i.

Redaktører og konsulenter fra forlagene Alinea og Gyldendal, Fonden for Entreprenørskab samt forskere fra Historielab og læremiddel.dk var til stede som panel for at give feedback. Og der er endda mulighed for, at de ideer, der passer til forlagenes læringsplatforme, kan blive udgivet.

Flere af de studerende har skrevet artikler om deres læremiddel og læremiddelmessen, som du kan læse her: https://laeremiddel.dk/laeremidler/laeremiddelproduktion/

Idrætslærerhjulet - Evalueringsværktøj til idrætslærere 11/09/2023

Idrætslærerhjulet som evalueringsværktøj

Idrætslærerhjulet er dit værktøj til at kunne arbejde professionelt med evaluering i undervisningen.
Særligt for idræt, er det i bekendtgørelsen beskrevet, at studerende skal tilegne sig færdigheder og teoretisk indsigt som grundlag for at kunne foretage evalueringer og udvikle kvalificeret idrætsundervisning. Men det kan være svært at vurdere sin egen indsats og finde retningen for sin udvikling som idrætslærer. Derfor er Idrætslærerhjulet et vigtigt redskab i lærerens didaktiske værktøjskasse, der konkret beskæftiger sig med idrætslærerens egen udvikling og synliggør egen læring gennem selvevaluering.
I denne artikel om Idrætslærerhjulet kan du læse om baggrunden for og formålet med værktøjet. Artiklen er skrevet af Mathias Thalund Nielsen, leder af Idrætslinien på Paul Petersen Idrætsinstituttet:

Idrætslærerhjulet - Evalueringsværktøj til idrætslærere Idrætslærerhjulet: Evalueringsværktøj til studerende, trænere og idrætslærere med fokus på at bevidst om egne styrker og udviklingsmuligheder.

16/08/2023

I de næste fem år er Læremiddel.dk partner i det nystiftede nationale Videncenter for Digital Teknologiforståelse. Centrets overordnede opgave er at skabe den faglighed, der skal ligge til grund for teknologiforståelsesundervisningen i skoler og gymnasier.

Dermed skal vi sikre, at børn og unge kommer til at leve på deres egne og ikke på teknologiens betingelser. De bliver rustet til at gå konstruktivt og kritisk til en hvilken som helst ny digital teknologi, der måtte gøre sit indtog i deres liv – uanset om den potentielt kan ændre det arbejdsmarked, de er på, den måde, de er samfundsborgere på, eller den måde, de forbruger underholdning eller modtager undervisning på.

En vigtig del af den meget omfattende opgave er at undersøge, hvordan de didaktiske læremidler til teknologiforståelsesfaget og de lærervejledninger, der skal støtte lærerne, kommer til at fungere bedst.

Lige efter sommerpausen starter centrets første aktiviteter. Vi skal udpege de udviklingsskoler og -gymnasier, der skal være vores snurrende og bippende laboratorier, og vi skal kortlægge, hvad der allerede findes af erfaring og praksis fra tidligere lignende initiativer og projekter herhjemme og i udlandet.

Videncentret er blevet til i et partnerskab mellem UC’ere, Universiteter, skoler og gymnasier, og centrets budget på 50 mio. er bevilget af Novo Nordisk Foundation, Lundbeckfonden og Villum Foundation. De skal have stor tak for deres bidrag til at vores børn og unge i fremtiden bliver domptører i den digitale manege og har kontrollen over den digitale teknologi i deres liv.

Foto: Asger Hunov

Kronik: Ingen har fundet den rette balance i læreplanerne - hvorfor ikke lade Danmark gå forrest? 07/08/2023

"Vores didaktiske drøm er, at læreplaner rent faktisk bliver en genre, som lærere har lyst til at læse for at blive inspireret og engageret, et pædagogisk brugbart værktøj, der er udviklet, afprøvet og forfinet over tid."

Læs Thomas Illum Hansen og Andreas Rasch-Christensens kronik i Skolemonitor om den rette balance i læreplanerne:

Kronik: Ingen har fundet den rette balance i læreplanerne - hvorfor ikke lade Danmark gå forrest? Vores didaktiske drøm er, at læreplaner rent faktisk bliver en genre, som lærere har lyst til at læse for at blive inspireret og engageret, et pædagogisk brugbart værktøj, der er udviklet, afprøvet og forfinet over tid, skriver dagens debattører.

06/06/2023

CALL FOR PAPERS: Learning Tech 15 – Læringsrum, grænser og randzoner

Vi inviterer jer til at bidrage til Learning Tech #15. Emnet for dette call er forskydninger, nye grænsedragninger og transformationer i hvad læringsrum er – eller er på vej til at blive – på baggrund af nye teknologiske udviklinger.

Rum transformeres i takt med den teknologiske udvikling og påvirker såvel mennesker som materialitet, hvor en øget diversitet er bestemmende for læring. Digitale teknologier og online interaktion udfordrer vores opfattelser af, hvor og i hvilke omgivelser læring finder sted. Faste holdepunkter som undervisningslokaler og klasserum kan blive opløst, idet steder, rum, relationer og deltagelsesformer kan få nye former i læringsrum, der inddrager digitale teknologier.

Derfor ønsker Learning Tech #15 at sætte fokus på, hvordan vi kan etablere alternative forståelser af, hvad læringsrum er. Hvad er et hybrid rum? Hvor er det? Er der grænser for disse rum?

Læs hele call'et her: https://learningtech.laeremiddel.dk/aktuelt-call-learning-tech-15/

Vil du plassere din skole på toppen av Skole-listen i Odense?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Internet side

Adresse


Niels Bohrs Alle 1
Odense
5230