Syddansk Universitet – University of Southern Denmark

🥳vs🥴 - 5 gode råd: Forstå din krop, og tag de smarte valg, når du drikker alkohol 👇

På en festival mærker man alkoholens effekter tydeligere end til en almindelig fest, fordi man ofte drikker over flere dage, sover mindre, spiser anderledes og er socialt “på” i mange timer.

Få forskerens gode råd i artiklen.

Nyt studie viser, at varmere havvand er en væsentlig årsag til det voksende iltsvind i danske farvande. Og dermed en del af forklaringen på, hvorfor vores havmiljø har det værre end nogensinde, selvom vi i dag udleder færre næringsstoffer end tidligere.

Havvandet er blevet 2,2 grader varmere siden 1980. Da opvarmningen ikke kan bremses hurtigt, er en yderligere reduktion af kvælstofudledning den mest effektive løsning lige nu.

Landbruget står for cirka 70 % af den nuværende kvælstofbelastning.

Forskerholdet analyserede 188 vævsprøver fra tarmtumorer, som var fjernet ved operation. Her fandt de mikroplast i 106 af prøverne – svarende til 56 procent.

Forskerne understreger, at studiet ikke dokumenterer, at mikroplast forårsager kræft, men at der kan være en sammenhæng:

- Studiet er vigtigt, fordi vi stadig kun har begrænset dokumentation af mikroplast i sygt menneskeligt væv. Tarmen er en væsentlig eksponeringsvej via mad og drikke, så det er centralt at forstå, om mikroplast ophobes i tarmvæv og derfra påvirker sygdomsprocesser. Det er et vigtigt spørgsmål for folkesundheden, siger lektor Elvis Genbo Xu, som er medforfatter på det videnskabelige studie,

Forskere vil udvikle mere langtidsvirkende medicin til kronisk syge. Så i stedet for at tage piller hver dag, skal patienten kunne nøjes med at få medicinen hvert halve år i form af f.eks. et mikroplaster.

💡Det giver nemlig give en langt mere præcis medicindosis end piller. Og dermed mindre medicinspild til gavn for både vores helbred, miljø og samfundsøkonomi.

❗️Der er dog stadig en række udfordringer, og depotmedicin i plasterform er ikke for alle, understreger professor i farmaci, René Holm.

Hvad er symptomerne på cøliaki - også de skjulte? 🌾😔

Symptomerne kan variere meget.

De klassiske symptomer er:

1 Oppustethed og mavesmerter
2 Diarré
3 Vægttab

Men mange oplever også mere diffuse tegn som:

4 Træthed
5 Jernmangel
6 Mundsår
7 Fedtlever
8 Hårtab
9 Neurologiske problemer som for eksempel balanceproblemer, hovedpine, prikken i hænder og fødder
10 Hormonelle problemer som for eksempel forstyrrelser i menstruation, aborter og uforklarlig infertilitet

Nogle har slet ingen tydelige mavegener, og det gør sygdommen svær at opdage.

✅ På linket kan du læse vores store artikel om, hvad vi ved om cøliaki i dag.

Her får du blandt andet:

🤓 Viden om, hvordan cøliaki adskiller sig fra glutenintolerance, glutenallergi og hvedeallergi

🤓 Sådan mærkes gluten og andre allergener på fødevarer

🤓 Den samlede liste over symptomer uden for mavetarmsystemet

Hvornår siger danskerne ”nej tak” til AI i det offentlige?

En ny undersøgelse viser, at svaret afhænger af, hvad AI’en skal bruges til:

👉 Som støtteværktøj? Det er mange åbne for.
👉 Som den, der træffer den endelige beslutning? Der bliver vi mere skeptiske.
👉 Byggetilladelse? Cirka hver tredje vil lade AI afgøre sagen med det samme.
👉 Erstatte lægebesøg med kunstig intelligens? Cirka hver femte vil være med. Dog færre kvinder end mænd.
👉 Unge er ikke markant mere begejstrede end ældre.

💡 Næsten en femtedel af danskerne er usikre på, om de kan følge med den teknologiske udvikling de næste fem år.

⚖️ Resultaterne peger på, at implementering og regulering af AI i den offentlige sektor bliver en central politisk opgave i den kommende valgperiode.

📲 På linket i kommentarsporet kan du læse mere om, hvordan danskerne ser på AI i mødet med den offentlige sektor.

---

📸 af Therese Waalen Sandberg, der sammen med Arjen van Dalen og Claes Holger de Vreese står bag det nye studie

Forskere vil udvikle en AI-assistent, som kan tjekke dine fjernvarmerør og vurdere behovet for vedligeholdelse.
Resultatet? Forhåbentlig en økonomisk gevinst og en forbedring af forsyningssikkerheden.

SDU og Forsvaret i tættere samarbejde om samfundssikkerhed

Den første deling droneværnepligtige og soldater er begyndt på SDU i Odense.

De skal på droneingeniørkursus som del af samarbejdet mellem SDU Dronecenter og Forsvarets Dronecenter.

Rektor Jens Ringsmose forklarer herunder, hvorfor øget samarbejde med Forsvaret er både vigtigt og relevant 👇

Dette markerer et tættere samarbejde med Forsvaret og understreger, at SDU’s forskning og uddannelse på droneområdet bidrager til Danmarks og Europas sikkerhed – og har potentiale til at gøre det endnu mere.

De droneværnepligtige er første hold, der på SDU skal uddannes og trænes i ingeniørmæssige og tekniske færdigheder, som kan bruges i forsvarsmæssig operationel sammenhæng.

Kurset er en vigtig del af samarbejdet mellem SDU Dronecenter og Forsvarets Dronecenter, der for nylig har etableret sig i Odense.

Til gavn for Europas sikkerhed

For SDU’s rektor Jens Ringsmose er det både vigtigt og relevant at styrke samarbejdet med Forsvaret.

– Som universitet er vi sat i verden for at skabe værdi for og med samfundet, det gælder også i relation til forskning, uddannelse og innovation, der kan gavne Danmarks og Europas sikkerhed – særligt i den nuværende usikre geopolitiske situation med et forværret trusselsbillede, siger han og uddyber:

– På SDU er udgangspunktet, at universitetet samarbejder med de virksomheder og institutioner, som har brug for vores kompetencer – og når sikkerhed, teknologi og samfund i stigende grad hænger sammen, så er det naturligt, at vi bringer vores kernekompetencer i spil og samarbejder tættere med Forsvaret.

Principper sikrer balancerne

Jens Ringsmose understreger samtidig, at samarbejde med Forsvaret sker inden for SDU’s principper for samarbejde med Forsvaret og forsvarsindustrien. De blev vedtaget i 2025 efter grundige drøftelser i direktionen, Hovedsamarbejdsudvalget og Universitetsrådet.

– Jeg er meget glad for de drøftelser, vi havde internt på universitetet forud for vedtagelsen af vores principper for samarbejde med Forsvaret og forsvarsindustrien. Principperne sætter nogle rammer for, hvordan forskerne og vi som universitet kan balancere mellem akademisk frihed, etisk ansvar og samfundets behov for sikkerhed, siger Jens Ringsmose og uddyber:

– Det er fuldstændig frit, om man som forsker ønsker at samarbejde med forsvaret og forsvarsindustrien, men samtidig skal andre forskeres ønsker om samarbejde respekteres.

Jens Ringsmose fremhæver også, at han i det daglige på universitetet oplever, at mange medarbejdere bakker op om samarbejde vedrørende samfundets sikkerhed.

– Ukraine-krigen har både blandt forskere på universitetet og blandt danskerne generelt omkalfatret synet på forsvar og sikkerhed, så man nærmest kan tale om et tidehverv, som den tidligere tyske kansler Scholz har kaldt det.

Jeg mærker stor opbakning til, at vi som universitet også skal skabe værdi gennem samarbejde med Forsvaret, siger han.

Og så ser rektor frem til, at den første deling af droneværnepligtige skal opleve et sprudlende universitet med masser af fantastiske miljøer, der også er førende inden for forskning, uddannelse og ansvarlig teknologiudvikling på droneområdet.

– Og de droneværnepligtige skal da være mere end velkomne til at vende tilbage til SDU – måske som ingeniørstuderende efter endt værnepligt, siger Jens Ringsmose.

Leversygdomme som skrumpelever og leverkræft er blevet mere udbredte i Europa de seneste år.
En ny international rapport i The Lancet viser, at sygdommene hvert år står for næsten 300.000 dødsfald og koster de europæiske økonomier omkring 55 milliarder euro.

-Hvis vi reducerer de fælles risikofaktorer som alkohol og overvægt, kan vi halvere byrden af leversygdom og øge den gennemsnitlige levealder i Europa med over 10 måneder, siger SDU-professor Aleksander Krag.