14/06/2026
🌊 Vandleg på Stige Ø 🌭☀️
I dag har spejderne haft en rigtig hyggelig aktivitet på Stige Ø. Vi legede en masse vandlege, dystede i sjove konkurrencer og grillede pølser og skumfiduser.
En del spejdere havde også været så søde at tage lækre kager og andre søde sager med, som vi kunne dele – tusind tak for det! 🍰💚
Selvom vejret ikke var det mest perfekte, var vi heldige. Det meste af tiden holdt det tørt, solen tittede frem, og det gav os de perfekte rammer for en dejlig dag med masser af grin og godt humør.
Vi glæder os allerede til næste uge, hvor turen går til WOW Park.
Det bliver vores sidste spejdermøde inden sommerferien.
Tak for en skøn dag – vi glæder os til at se jer igen næste uge og ønsker jer derefter en rigtig god sommer.
07/06/2026
🌿🏕️ Endnu et fantastisk spejdermøde er veloverstået!🏕️🌿
I dag har vores spejdere været igennem en række spændende og varierede aktivitetsstationer, hvor der blev udfordret både samarbejdsevner, kreativitet, koncentration og fysisk styrke.
Dagens aktiviteter bestod af:
🎧 Whisper Challenge – hvor spejderne skulle gætte ord og sætninger og samtidig træne deres kommunikation og samarbejde.
🔥 Brændenældesuppe over bål – hvor deltagerne lærte om naturens ressourcer og prøvede kræfter med madlavning i det fri.
🪑 Stoledans – en aktivitet fyldt med energi, grin og hurtige reaktioner.
🧢 Boldfangst med hue – som krævede både koordination, samarbejde og god koncentration.
🎯 Sækkekast – hvor præcision og fokus blev sat på prøve.
💪 Ninja Warrior-bane – dagens store udfordring, hvor spejderne viste styrke, balance, mod og udholdenhed.
Det var en dag fyldt med aktivitet, fællesskab og gode oplevelser. Vi er stolte af den indsats og det engagement, som alle spejderne viste gennem hele dagen. Tak til både spejdere og ledere for at gøre dagen til en succes!
Vi glæder os allerede til næste spejdermøde. 🌟
🏕️🌿🔥💪🎯😊
24/05/2026
🌙✨ Dagens spejderaktivitet ✨🌙
I dag har vi tyvstartet Eid-hyggen med en masse sjove aktiviteter og gode grin! 🥳
Spejderne dystede to og to i forskellige legestationer, hvor de samlede point undervejs gennem to spændende runder ved hver post 💪🎯
Dagens stationer bød blandt andet på:
🐑 Får-spil – ram stalden
🦄 Enhjørningekast
🏗️ Byg et tårn
⭕ Udendørs kryds og bolle
🎯 Ringkast
🎳 Udendørs bowling
🐾 Gæt et dyr
Der blev konkurreret, samarbejdet og heppet på hinanden hele dagen 👏💚
Vi rundede dagen af på bedste vis omkring bålet med lækre arme riddere toppet med is 🍦🔥
Tak for en fantastisk dag fyldt med smil, fællesskab og spejderånd 🌟
10/05/2026
I dag fik vi afsluttet vores spejderkompetence-tjekliste 🎯🪵
Spejderne kastede sig over en spændende opgave, hvor de skulle lave deres egne bue- og pilsæt.
Der blev arbejdet koncentreret med både snit, samarbejde og håndværk.
Efterfølgende øvede vi os i at kaste med pilene, og der blev hurtigt fundet både teknik og gode grin frem 😄
Vi sluttede dagen af på bedste vis med lækre pandekager 🥞
03/05/2026
I dag har vi haft endnu en hyggelig og lærerig spejderdag 🌿🔥
Vi arbejdede videre med vores kompetence-tjekliste, og i dag har vi haft fokus på:
• At lære råbåndsknob og tørklædeknob
• At kunne kende verdenshjørner uden hjælpemidler – vi sluttede selvfølgelig af med en sjov retningsleg
• At bygge et hurtigt ly med presenning
Spejderne gik til opgaverne med masser af energi og nysgerrighed 💪
Vi rundede dagen af på bedste spejdermanér med kartofler og popcorn over bål 🍿🥔🔥
Tak for en god dag! 🌲
26/04/2026
I dag fik vi skudt gang i vores spejderkompetence-tjekliste, som vi kommer til at arbejde videre med de næste uger 🌿
Spejderne var igennem 3 stationer:
🔥 Spejdertørklæde
De lærte at folde tørklædet – både alene, to og tre sammen – samt binde knuden korrekt.
🪵 Dolke-brug
Fokus på sikker og korrekt brug af dolk, hvor alle fik snittet en pind.
🔥 Bål & pandebrød
Spejderne tændte små bål og lavede deres eget pandebrød på jordpande.
Vi havde også fornøjelsen af at byde flere nye spejdere velkommen – dejligt at se gruppen vokse 🤝
Tak for en god dag!
19/04/2026
I dag havde vi en helt særlig oplevelse hos Vollsmose Biavlerforening 🐝🍯
Vi blev varmt taget imod og fik lov til at komme helt tæt på biernes fascinerende verden. Vi lærte om deres liv, deres roller i kuben og hvor vigtigt deres arbejde er for naturen. Som prikken over i’et fik vi lov til at kigge ned i bistaderne og se bierne i fuld gang med deres imponerende samarbejde.
Det var både lærerigt, spændende og en oplevelse, vi sent vil glemme – især for de nysgerrige børn, som fik svar på en masse spørgsmål undervejs.
Tusind tak for jeres tid, jeres viden og for at give os denne unikke mulighed Ahmad og Abdel 🙏🍯
Vi glæder os til, at smage jeres honning, som I var så venlige, at give os!
12/04/2026
I dag har vi haft en skøn spejderdag fyldt med bål, fællesskab og masser af gode smagsoplevelser 🔥🥕🥔
Spejderne blev introduceret til at bruge trangia – og de klarede det så flot! De lavede deres helt egen grøntsagssuppe fra bunden på trangiaerne, hvor der blev snittet, rørt og smagt til med stor koncentration 👩🍳👨🍳
Over bålet blev der også bagt både snobrød og pandebrød, som kunne nydes sammen med den varme, hjemmelavede suppe. Det hele smagte ekstra godt efter en aktiv dag ude i naturen 🌿
En dag med læring, samarbejde og hyggelige stunder – lige som spejderliv skal være!
29/03/2026
🌙✨ Eid-stjerneløb med spejderne✨🌙
Sikke en fantastisk dag vi har haft! 🎉
I dag har vores seje spejdere været på Eid-stjerneløb, hvor de i hold kastede sig ud i en masse sjove og udfordrende poster 💪
Men inden vi startede løbet? fik spejderne nydt nogle lækre cupcakes, som Omar og Josef medbragte 🧁!
Vi har bl.a.:
🎳 Spillet bowling og væltet kegler
🍓 Lavet lækre frugtspyd
🔤 Løst opgaver med bogstaver og sætninger
🥤 Pustet bolde i mål (sværere end det ser ud 😄)
🔥 Hygget omkring bålet med skumfiduser
Der har været masser af grin, samarbejde og god stemning hele vejen rundt 🤝💛
Tusind tak til alle spejdere og ledere for en dejlig dag – og Eid Mubarak til jer alle! 🕌✨
08/02/2026
🌙 Ramadan-workshop for spejderne 🌙
I dag havde vi fornøjelsen af at afholde en hyggelig og lærerig Ramadan-workshop for vores spejdere 💛
Det blev en skøn dag fyldt med fællesskab, refleksion, kreativitet og leg.
Vi startede med en fælles velkomst og opdeling i grupper, hvorefter Sheik Ali holdt et inspirerende oplæg i børnehøjde 🕌
Her talte vi bl.a. om, hvordan børn kan forberede sig til Ramadan, gode handlinger og vaner – og der var masser af gode spørgsmål og dialog.
Efterfølgende stod programmet på kreative aktiviteter, konkurrencer og samarbejdslege 🎨🏃♂️
Der var højt humør, grin og masser af engagement fra spejderne.
Dagen blev rundet af med fælleslege, opsamling på dagens læring og til sidst hyggelig fællesspisning med sandwich 🥪
Workshoppen markerede vores afsluttende aktivitet inden Ramadan, og vi er taknemmelige for det fine fremmøde og den gode stemning 🌙✨
Tak til alle spejdere, frivillige og Sheik Ali for en mindeværdig dag.
Ramadan Mubarak 🤍