Abildgaard

Abildgaard Abildgaard danner en skøn ramme om kreative kurser og fællesskaber. Abildgaard-kursusted: En skøn gård der ligger i naturen imellem Odder og Århus.

Vi er beliggende 16 km syd for Århus i en lille landsby i kort afstand til Saxild Strand, der regnes som en af de bedste badestrande i Danmark. På Abildgaard holdes forskellige seminarer, uddannelser og kurser. Samtidig danner den rammen om et økologisk funderet livs- og bofællesskab. Omkring os har vi den dejligste store have, der om sommeren bugner med blomster, hyggekroge, bålplads, bænke, busk

e, bær og frugttræer i hobetal. Stedet emmer af charme og her bor pt. 4 mennesker og to dejlige hunde og nyder den summen af aktivitet, som de mange mennesker der kommer på seminarer og uddannelser bringer med sig. Senest har vi taget vores store nye kursussal i brug. Af en gammel staklade er der vokset en stor højtloftet og stemningsfyldt Yogashala eller Dojo om man vil. Et rum der egner sig helt fantastisk til at lege med bevægelse, sind og krop: 100 m2 primært istandsat med brug af træ. Enkelt og chamerende. Vi udbyder også Aerial Yoga her, som du kan læse meget mere om på: www.yogafly.dk

I tilslutning dertil er Jesper ved at lægge den sidste hånd på et stort nyt meditations- og undervisningslokale, der også fremstår lyst og dejligt med store vinduer ud til det grønne.

KLARHED, SAFT OG KRAFT I BEVÆGELIGHED 😃Skift perspektiv, skab forandring!Jeg inviterer dig til at være en del af et onli...
22/01/2025

KLARHED, SAFT OG KRAFT I BEVÆGELIGHED 😃
Skift perspektiv, skab forandring!
Jeg inviterer dig til at være en del af et online-fællesskab, som jeg faciliterer og er vært for.
Vi mødes 3 timer hver 14. dag via Zoom eller Teams.
I alt ca. 25 gange om året. Hver gang vil jeg præsentere og udfolde elementer fra den systemiske tænkning.
Samtidig vil vi sammen foreslå konkrete temaer fra ”De liv, vi lever” og undersøge, hvordan perspektiver og handlemuligheder radikalt kan ændre sig gennem systemisk praksis og iagttagelse.
---------
Læs her:

Vil du være med i et online praksis-fællesskab om Systemteori og praksis. Hver gang vil vi udfolde elementer fra den systemiske tænkning.

TA**RA INVITERER TIL INTIMITET - VI DU DET MED ENHVER?...Hvis jeg nu skriver, at Ta**ra inviterer til intimitet?Vil du s...
18/03/2024

TA**RA INVITERER TIL INTIMITET - VI DU DET MED ENHVER?...

Hvis jeg nu skriver, at Ta**ra inviterer til intimitet?
Vil du så være intim med enhver?

Når ta**ra inviterer til intimitet, så kan det for mig være nyttigt at gøre mig nogle tanker om, hvad det så betyder?

At være “intim”, peger på “det, der er inde”.. altså at tage noget “ind”. Vil du tage enhver ind i dig

Hvis du anser dig for at være afgrænset, igennem de grænser, du opretholder overfor for andre mennesker og det “derude.”… Hvad og hvem må så gerne komme ind?

Jeg går ud fra at du, som den, der “passer på dine grænser”, helst vil have styr på det? Ikke mindst at kunne holde det ude, du ikke ønsker derinde?....
Ta**ra inviterer til intimitet – det handler om kontekst...
Igennem årene har jeg ofte følt mig som værende “et reserveret menneske”. Det skal du ikke forveksles med at virke lukket. Jeg taler gerne med mennesker og har let ved det. Jeg interesserer mig for virkelig mange forskellige emner, og finder det meget spændende at lytte og lære, når andre mennesker fortæller om deres liv og måden de lever det på.

Hvis det skal blive til noget intimt for mig, så handler det om kontekst. Altså en hel del om de omgivelser og sammenhænge jeg/vi befinder os i, når vi møder hinanden.....
Hvad er det, som skaber en intim kontekst?...
Det handler både om, hvad vi gør, og hvad vi ikke gør.
Det afhænger i allerhøjeste grad om, hvordan vi gør?
Det er sårbart at tage noget ind

Det er sårbart at tage noget ind i sig. Min krop fungerer på den måde, at den beskytter det “derinde” mod “det derude”, som ikke skal ind. Jeg vil have styr på, hvad der skal ind, og hvordan. Med “styr på” mener jeg ikke bare “intellektuelt styr på det”. Det er kroppens natur impulsivt og spontant, på mange måder at opretholde integritet i forhold til netop sin intimitet: Det “derinde”. – Det er sårbart!

Når noget er sårbart, så skal tempoet ned! Og Opmærksomheden op! Der skal være nærvær og tilstedeværelse. Det skal også ske i en rytme og takt, som passer… Jeg skal ganske enkelt kunne “følge med”.

Det stiller allerede nogle krav til en kontekst, der overhovedet gør intimitet mulig?
Også når “noget” med Ta**ra inviterer til intimitet

Jeg har f.eks. aldrig været til store rabalder-fester. Hvis jeg alligevel har deltaget, så er jeg oftest at finde i samtale eller dans med meget få mennesker. Og helt i et stille hjørne uden for megen larm og forstyrrelse.....
Ro og langsomhed..

For mig hænger intimitet sammen med ro og langsomhed… Det hurtige kan gerne være derude. Derinde går det mig bedst, når der er ro.

Det lyder som modsætninger?
Og det er det ikke. Et stort træ kan ruskes af stormen med roden stående solidt og forgrenet i jorden. Hurtighed har i naturen meget ofte forbindelse til at kunne sidde helt stille. Tænk bare på frøens evne til at sidde ubevægelig, og med et lynhurtigt smæld med sin tunge fange en flue!

Hvis jeg skal have noget inde i mig. Må det passe til roen i mig…...

Hvad kan føles uroligt?
Det at nogen “vil noget med mig”, eller “have noget fra mig”. Der forsvinder al ro. Så holder jeg det ude.

Der hører for mig meget mere til kontekst, der inviterer i intimitet. Som den, der er vært for at undersøge Ta**ra i et fællesskab, finder jeg det som noget af det vigtigste overhovedet at gøre sig klart. ❤️

SELVORGANISERING? 😅Organiserer vi virkelig os selv? Altså er det "vores selv" som gør det? Eller fungerer det på en helt...
15/03/2024

SELVORGANISERING? 😅

Organiserer vi virkelig os selv? Altså er det "vores selv" som gør det? Eller fungerer det på en helt anden måde?

De klassiske Ta**ras peger på at "selv" udtrykkes som illusion. Dermed ophører også al "selvudvikling"...

Og "noget" er der der jo, som holder sammen på mig og dig?.. eller hvordan mon det fungerer?

Ja det kan være svært at sige med sikkerhed. Og det er meget meget spændende at undersøge og iagttage det sammen ❤️

Her en relativt kort artikel om noget af det mest forunderlige, jeg kan komme i tanke om. Og det er SUPER nyttigt at få øje på..

Når jeg inviterer mennesker til at undersøge hvordan “Selvorganisering “ fungerer, så oplever jeg, hvordan mange finder det svært at begribe.

HVAD VIL DET SIGE "AT TÆNKE"? Det er et helt centralt spørgsmål, som både ta**ra og systemisk praksis beskæftiger sig me...
12/03/2024

HVAD VIL DET SIGE "AT TÆNKE"?

Det er et helt centralt spørgsmål, som både ta**ra og systemisk praksis beskæftiger sig med.

Nogle vil mene, at det at tænke, handler om ord? Nej hunde og katte tænker også .. Måske alle levende organismer med det, vi kalder for et nervesystem?

Hvordan?
Gentagelser spiller en meget stor rolle.
Gentagelser med variation..

Dette er en lidt længere artikel, der henvender sig til dig, som kan lide at blive udfordret på din tænkning ;)
.. Og spørger du mig, peger den på noget, jeg vil beskrive som "mind-blowing". Det må du selv afgøre ❤️

Når vi taler om “at tænke”, hvad betyder det så? Altså ikke hvad vi tænker på, men hvordan vi tænker? Hvad er det "at tænke"?

DU HAR ET VALG! … NOT..Den største illusion af dem alle, er i min optik, “at vi har et valg”.“I den sidste ende er det d...
12/03/2024

DU HAR ET VALG! … NOT..

Den største illusion af dem alle, er i min optik, “at vi har et valg”.

“I den sidste ende er det dit eget valg!”.. lyder det nærmest alle steder fra.
Den sætning ser på os som autonome, helt uafhængige og afgrænsede individer, der handler med guddommeligt overblik over, hvad vores bevægelser kan føre til og i hvilke sammenhænge?

Det forholder sig nok noget anderledes?
....

Lad os begynde med dine første år. Ja for mit vedkommende gerne med din far og mors første møde og efterfølgende parring, som ledte til, at du blev til…

Hvor mange valg havde du i den forbindelse?
Valgte du om det skulle være en svær eller let fødsel? din vuggestue, børnehave, skole, kammerater, venner, familie… Valgte du at være rask eller syg? Valgte du om du blev anerkendt eller bedømt?

Kompleksiteten af det at være en levende organisme i et fuldstændigt kaotisk, spontant og uforudsigeligt univers er total. Når en elektron skifter bane, så skifter ALLE elektroner i det samme univers bane….

Alt bevæger alt.

At få tilbuddet eller overbevisningen om at kunne vælge, skal skabe en illusion om, at du er i kontrol. Kontrol er bonkammerat med angst for uforudsigelighed.

Derfor forsøger alle sælgere at bilde dig ind, at du har et valg.. Og at det er nu, at du skal vælge “rigtigt”. ...

“Jo..jo Jesper.. Jeg kan vel øge sandsynligheden for et vist udfald af mine handlinger?”

Ja den leg kan vi godt lege. Og det ER en leg, som f.eks. gerne spilles i forbindelse med psykoterapeutiske samtaler. Eller når vi ønsker at bestå en eksamen i et eller andet afgrænset emne, som vi øvrigt ofte ikke selv har valgt.

“Hvad så? Skal jeg bare lade mig flyde med?”

Ja! .. undersøg evt., hvordan du bedst kan flyde.

I den forbindelse er det en rigtig god ide at iagttage, hvordan floden strømmer? Ja hvad er det overhovedet for en natur, den flod har?

Heldigvis giver den dig ikke noget valg!
Den er som den er… i kontinuerlig spontan forandring. Aldrig “det samme”..

Hvordan lige vælge imellem noget, “som aldrig er det samme”?… 😅❤️

BEVIDSTHED? .. KAN DEN VÆRE STØRRE ELLER MINDRE? HVAD "ER" DET I DET HELE TAGET?"Bevidsthed" er et ord som benyttes mege...
04/03/2024

BEVIDSTHED? .. KAN DEN VÆRE STØRRE ELLER MINDRE? HVAD "ER" DET I DET HELE TAGET?

"Bevidsthed" er et ord som benyttes meget flittigt i forbindelse med megen spiritualitet.

I dagligdag tale kan vi også spørge: "er du selv bevidst om ...?"

Ta**ra er om noget en ramme for at undersøge denne "bevidsthed". Det gælder også for den systemiske teori.

I de senere år er der stor opmærksomhed på, dette begreb. Ikke mindst hele diskussionen om AI og såkaldte "intelligente IT netværk" fyrer op under denne debat. Det er tankevækkende at de klassiske buddhistiske Ta**ras og nyere videnskabelig forskning i bevidsthed stort set er enige i den henseende.

God fornøjelse med læsningen.
Jeg er så taknemmelig og glad for, at så mange gerne læser med på noget, af det vi undersøger på Mahamudrainstitut sammen. 🙏 ❤️

Jeg vil beskrive Ta**ra som ramme for undersøgelse af bevidsthed. Altså vender jeg naturligt tilbage til at tale og skrive om bevidsthed.

KÆRLIGHED SOM EN UNIVERSEL MENNESKELIG ERKENDELSE?En regel siger: “Du skal gøre det på denne her måde!”. Et princip, ell...
20/02/2024

KÆRLIGHED SOM EN UNIVERSEL MENNESKELIG ERKENDELSE?

En regel siger: “Du skal gøre det på denne her måde!”. Et princip, eller det, jeg kalder dig for en “grundantagelse”, siger: “Det her virker, og det har muligvis virket igennem alle tider?”.

Forskellen på de to er stor. Jeg vil kalde den afgørende. Det gælder for al læring og for alt håndværk.

Den angste og uerfarne følger regler. Den oprørske bryder dem. Kunstneren mestrer kompetent sine bevægelser i den kontinuerlige undersøgelse af, “hvad der virker, hvordan?”

Jeg har igennem mange år inviteret til at undersøge kunsten at elske. Ikke som et filosofisk projekt, men konkret i krop, praksis og handlen.

Jeg har spurgt mig selv om, hvorvidt kærlighed og det at elske kan opfattes som en universal menneskelig erkendelse?

Jeg kunne fristes til at udvide kredsen til at omfatte alle levende organismer, og lad mig bare begrænse det til os.

Findes der arketypisk kærlighed og elskov?...

Begrebet "arketype" har rødder i psykologi, mytologi og filosofi. Det anvendes, når vi vil beskrive universelle mønstre og adfærd i den menneskelige psyke og måde at bevæge sig på.

Når, vi beskriver arketyper, så peger vi på noget fundamentalt. Temaer og erfaringer der går på tværs af kultur og historiske grænser. Det omfatter også, hvordan de manifesterer sig i vores drømme, i kunst, litteratur, religioner og mytologi.

At tale om noget som arketypisk, betyder at pege på noget, som måske er fælles? Noget der hører til det at være menneske.

Hvis jeg vil undersøge det arketypiske, betyder det, at jeg må gå på opdagelse i en verden, jeg ikke kender. … Og når det er sagt, så er det at elske og at mødes i kærlighed nok ikke en hemmelighed, jeg/vi først må afdække?

Erfarer vi det ikke alle mere eller mindre, imens vi lever?

I hvert fald sådan at forstå, at hvis jeg spørger nogen, om de nogensinde har elsket? Så vil langt de fleste sige ja, og trække på nogle erfaringer, de har lært: “Det må have været “det at elske?””
....

Kærlighed og elskov har om noget igennem tusinder af år været et tema. der har optaget forfattere, fortællere og kunstnere. Komedier og tragedier, historier om magt og afmagt, om jalousi, lyst og glæde, intriger, bagtalelse, snyd og bedrag har tryllebundet lyttere og læsere.

Det, som gjorde mennesker tavse omkring bålet, imens fortælleren fortalte, er det samme arketypiske, som får os til at sidde i mørket i biografen og opmærksomt følge med i, hvad der sker i filmen på lærredet.

Disse fortællinger har også haft et kulturskabende sigte. Ordet “samfund” - ligesom ordet “kommunikation”- peger på at gøre noget sammen - gøre noget fælles......

Der er for mig ingen tvivl om at kærlighed og elskov, ændrede betydning før- end efter- landbrugets indførelse og med det de patriarkalske religioner.

Fra det øjeblik, hvor kvinden blev set som mandens ejendom, blev fortællingerne om kærlighed brugt til at binde i krav og forventninger, frem for at pege på at vi ER den samme fælles natur.

Og selv efter dette skrifte skinnede det igennem de fortællinger, som blev fortalt om kærligheden, at den peger på det, som ikke kan bindes. ....

Hvad, vi beskriver som “kærlighed”, kan ikke tøjles men lever frit. Kærlighed og det at elske må være hinsides kontrol og dermed også angst?

I de klassiske ta**ras, ses alt, hvad der er, som skabt af det kvindelige. Manden kan takke hende for sit liv.

Med de store religioner blev kvinden gjort til en ting, en mand kunne erhverve sig mod at betale for hende. Se lige det vanvittige i at ville eje sin skaber!

“Hun er min”.. Sagde han
“Jeg er din” .. Lærte hun at sige.
…Og vice versa.

Med det fulgte begæret.
Vi begærer ikke det, som ER, men det vi ikke HAR og mener, at vi kan få.
Hvad der er, ER - det kan ingen miste. Hvad vi har, må vi frygte for at tabe.

….

Arketyperne går udover kultur. De er hinsides regler. Det gælder om noget for kærlighed og det at elske. Der findes ingen recepter, ingen formler. Det nærmeste, vi kommer, er måske at se det som kunst. Kunst vil- og søger intet. “Den” opstår imellem.

Kunstens udtryk er AT iagttage, og iagttagelse betyder at bevæge og bevæges.
Al forandring sker som iagttagelse og igennem iagttagelse.

Hvis vi vil undersøge kunsten at elske, så er det kun muligt ved at elske.
Ikke elske “EN” eller “FLERE” - Skulle kærlighed kunne betinges af en eller “mere”? - … Men bare “elske”…

Kærlighed og det at elske, må vi se som en praksis.
Med ordet “Praksis” mener jeg: Vedholdende at undersøge hvordan?

Elsk! og du vil se, at du er elsket

Det mest fascinerende ved de nye kunstige neurale netværk, som simulerer vores, biologiske og levende systemer, er at de...
19/02/2024

Det mest fascinerende ved de nye kunstige neurale netværk, som simulerer vores, biologiske og levende systemer, er at de trænes på store mængder data....

“Data” udtrykker basalt set blot forstyrrelser eller forskelle.

En stor bunke Lego-klodser, som består af ufattelig mange forskellige slags og farver, kan også betragtes som “Data”.

Hvis jeg sætter 10 grupper mennesker til at lave en eller anden model ud af disse legoklodser - uden at de kan se andre af grupperne end deres egen - så vi de komme op med 10 forskellige....

De sorterer ganske enkelt ud fra denne kæmpe mængde klodser, klodserne efter de mønstre som de er trænet til. Nogle laver en bil, andre en hest, en båd, en flyver, en kran etc…

De skaber noget, som de kender… ud af dette kaos af lego.
En orden, de er trænet til at skabe, og har en ide om.

Ingen af dem er “sande”.. eller de er alle “sande”. De er alle MULIGE. De vurderes gerne på deres nytte, og andre mennesker evne til at genkende ikke “modellerne” men SIG - altså: “sine egne mønstre” i dem…...

“Jeg kan se hvad det er!” Siger et gruppemedlem begejstret, når alle 10 modeller præsenteres i plenum og en af dem åbenbart synes meget “abstrakt”....

På samme måde trænes AI modeller på en enorm mængde data, til at samle dem i mønstre, som mennesker kan genkende. Altså noget der kommer meget tæt på det, som mennesker også trænes intellektuelt på.

Brugerfladen er så programmeret til, at aflæse elementer i det specifikke mønster, som brugeren benytter, når han/hun vil kommunikere med den. F.eks. hvilket sprog vedkommende anvender....

Kan du se parallellen til dit eget neurale system? - til måden din krop og dit intellekt (same same) virker på?
....

Det helt store spørgsmål, jeg stiller, lyder så:

“Hvordan træner du dig som neuralt netværk?”.. “Og med hvilke data/forstyrrelser/forskelle?” .. sansede og intellektuelle.....

Hvis det, du kontinuerligt søger, er det, du kender. Den samme eller ens-lignende brugsanvisning til at samle klodser fra den kaotiske bunke efter, så vil du også binde sig til det samme resten af dit liv!

Hvis du i stedet er kontinuerligt, nysgerrigt, undersøgende på HVORDAN disse måder at ordne og sortere klodserne efter bliver til-, forandres-, opløses-, og kan tvistes på? ... Så opløses alle disse selvskabte bånd, som vi har opfundet lige så mange diagnoser og fortællinger til at fastholde os selv og andre i…

I stedet opstår bevægelighed og færdigheder til kontinuerligt at øge antallet af muligheder til uendelighed.
...

Tænk bare på, at der ud af blot 28 bogstaver i alfabetet, kan skabes uendeligt mange forskellige fortællinger på virkeligt mange forskellige sprog!
...

Altså:

Hvad træner du dit biologiske neurale netværk med? … Og hvilke andre levende neurale netværk interagerer du med? ;)

Er det overfladisk gentagen underholdning, skåret over samme trivielle læst?

Eller er det noget, hvor du igen og igen udfordres i forhold til at se og erkende hvad du ikke umiddelbart forstår og ved?
...

Lever du metaforisk (og konkret) af salte chips, flødeskum, sukker og blød gele? Som brændes af på et øjeblik og efterlader dig sulten efter mere sødt eller salt?

Eller spiser du sund, nærende fiberrig mad, du skal tilberede, tygge og fordøje til gengæld for at være sund og stærk?

AT LEVE FRIT?Hvad vil det overhovedet sige?...Jeg har det sådan at jeg grundlæggende ikke bryder mig om at markedsføre. ...
09/02/2024

AT LEVE FRIT?
Hvad vil det overhovedet sige?...
Jeg har det sådan at jeg grundlæggende ikke bryder mig om at markedsføre. De gange jeg har gjort det, mærker jeg ambition og en følelse af at binde mig igennem den.

Har du nogensinde tænkt over at leve frit? Kender du til følelsen af at løbe i en trædemølle? Knokle for at få “det hele til at hænge sammen”. Alt det du på en eller anden er “bundet op på”

Nogen siger endda at de er "hængt op" ... ...

"Jamen der skal jo penge til at få mad på bordet!.." Ja det skal der, og er det det i sig selv, som tager friheden?

De klassiske Ta**ras .. og såmænd også den systemiske tænkning inviterer til at leve frit. Hvad det så betyder?...

Det peger HVERKEN at gøre det "jeg har lyst til ... eller -ikke lyst til". ... Hvad så?

(fotoet er fra den dejlige gårdsplads på Abildgaard i dag)

Har du nogensinde tænkt over at leve frit? Kender du til følelsen af at løbe i en trædemølle? Knokle for at få "det hele til at hænge sammen".

Adresse

Nølev Byvej 36
Odder
8300

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Abildgaard sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Abildgaard:

Genveje

Del

Type

Om Abildgaard

Abildgaard: En skøn gård der ligger i naturen imellem Odder og Århus. På Abildgaard holdes forskellige seminarer, uddannelser og kurser. Samtidig danner den rammen om et økologisk funderet livs- og bofællesskab. Omkring os har vi den dejligste store have, der om sommeren bugner med blomster, hyggekroge, bålplads, bænke, buske, bær og frugttræer i hobetal. Stedet emmer af charme og her bor pt. 2 mennesker og to dejlige hunde og nyder den summen af aktivitet, som de mange mennesker der kommer på seminarer og uddannelser bringer med sig. Vi råder over 300 m2 seminar rum, fordelt på 3 forskellige sale, som kan dække forskellige behov. Af en gammel staklade er der blevet en stor højtloftet og stemningsfyldt Yogashala eller Dojo om man vil. Rummene egner sig helt fantastisk til at lege med bevægelse, sind og krop og er primært istandsat med brug af træ. Enkelt og charmerende. Vi udbyder også Aerial Yoga her