Om lager- og terminaluddannelsen
På uddannelsen lager- og terminal lærer du at stå for driften af et lager. Du gennemgår en lang række af de praktiske opgaver, der er på en lagerarbejdsplads. En stor del af arbejdet består i at holde styr på de varer, der er på lageret, og at modtage og udlevere varer. Du lærer at køre gaffeltruck, og du får undervisning i forskellige edb-systemer, som bruges til
at registrere varerne, så man altid ved, hvad lagerstatus er. Du kan vælge at afslutte uddannelse med specialet Lager og terminaldisponent, Lageroperatør eller Lagermedhjælper. Arbejdet som lagermedarbejder - det er en alsidig arbejdsdag, hvor du har kontakt med mange mennesker.Du arbejder på et lager, hvor du modtager, registrerer og udleverer varer. Lagerstyringen foregår på avancerede IT-programmer og du sætter på plads og henter med en gaffeltruck. Efter lager- og terminaluddannelsen bliver du typisk ansat i godsterminaler, engrosvirksomheder, store og mellemstore virksomheder, stormagasiner og supermarkeder.