08/09/2026
De gamle, gule huse i Dragør ligger side om side, som de har gjort i flere hundrede år i den idylliske havneby. Facaderne står velholdte, en del af dem på grund af murermester Kim Neuman Petersen og hans særlige håndværk. Dragørmureren passer nemlig på mange af de gamle huse i byen.
En lille sejltur væk ligger den lille ø Saltholm. En ø, som de fleste primært kender fra deres ture over Øresundsbroen eller fra indflyvningen til lufthavnen i Kastrup. Her har Kim Neuman Petersen også et af sine faste arbejdssteder.
De gamle huse er kalkede, men i Dragør og på Saltholm er kalken ikke bare noget, der lægges på en mur – den er en del af den måde, de gamle huse bliver passet på.
Murermester Kim Neuman Petersen har arbejdet med de gamle huse i Dragør siden 1980’erne. Her er materialeforståelse afgørende. Gamle lersten, flint og juramørtler skal behandles med respekt for de oprindelige materialer, og når der kalkes, er det håndelaget, der afgør, hvordan kalken skal blandes og lægges.
Magasinet MESTER var sidste år med Kim Neumann Petersen på Saltholm. Her skal alt værktøj, stillads og alle materialer med fra starten, og vejret er en del af arbejdsbetingelserne. Kim og hans makker Mikkel Jørgensen arbejder blandt andet på Holmegård, hvor havgusen hvert andet år kræver ny kalkning.
Læs med og kom tættere på kalken, materialerne og manden bag på Håndværkerforeningens hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig Håndværkerforeningens nyhedsbrev.
Tekst: Peter Djurup
Foto: Ricky John Molloy