13/06/2026
I går startede jeg dagen i Uddannelsesteltet, hvor tilhørende, som primært var unge på vej ind i uddannelsessystemet, uddelte roser til tre bachelorer studerende – en lærer, en pædagog og en sygeplejerske, ud fra hvilken uddannelse der tiltrak dem mest. Et fint indslag for unge på vej ind i uddannelse.
Senere på dagen blev der også delt roser ud. Her var det Cecilie, som er en af de omkring 40.000 lærere, der har forladt folkeskolen, der skulle uddeles 3 roser ud fra hvilke forandringer/forbedringer der kunne få hende til at vende tilbage til folkeskolen. Her blev talt om 2-lærerordninger, mere forberedelsestid, nedsat timetal osv.
Det fik mig til endnu engang at reflektere over ,hvad der kunne få mit tilbage til folkeskolen.
Jeg oplevede også Magnus Heunicke som undervisningsminister for første gang. En af de ting, jeg bed mærke i, var hans udsagn om, at vi skal lytte til dem, der ved, hvor skoen trykker. Det giver god mening. For hvis vi vil have flere lærere til at blive i folkeskolen, tror jeg, løsningerne skal findes sammen med dem, der står i virkeligheden hver dag.
Jeg kan mærke, at jeg stadig identificerer mig som lærer, og jeg elsker fortsat at undervise. På dage som disse, hvor alle de gode intentioner får frit spil, er jeg også tiltrukket af at søge tilbage til skolen.
Men så går jeg hjem fra Folkemødet, og tænker over alle de historier jeg hører fra lærernes virkelighed. Og jeg tror desværre der går lidt tid, inden de gode intentioner vil kunne mærkes ude på skolerne.
MEN, når det er sagt, så skal vi også huske alle de gode skoler. Jeg tror de er der, hvor der også er gode ledere.
Så måske skal vi kigge nærmere på der hvor tingene fungerer, og lære af dem?