Uddannelsen kombinerer teori og praksis og åbner muligheder for jobs i både det private og offentlige. Uddannelsen urban landskabsingeniør er for dig, der interesserer dig for, hvordan vi kan løse klimaproblemer i byerne og skabe flere grønne byrum med plads til både mennesker og naturen. Som urban landskabsingeniør er du med til at skabe, forvalte og udvikle bæredygtige bymiljøer som kan håndtere
fremtidens klimaudfordringer. Uddannelsen er en fire-årig professionsbachelor, og du får en erhvervsrettet og praksisorienteret profil med muligheder for jobs i det private og offentlige i både ind- og udland. Udover den grønne, faglige viden, får du indblik i projektledelse, økonomi og samarbejde, og uddannelsen giver dig en god ballast i forhold til at starte din egen virksomhed. I praksis foregår undervisningen på Skovskolen Nødebo i Nordsjælland, men formelt udbydes uddannelsen af Zealand – Sjællands Erhvervsakademi i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole og Skovskolen, Københavns Universitet.